Det er flot!

Afhængig af øjet der ser, vil grafisk design opleves forskelligt. Alligevel kan og skal æstetik og design diskuteres og vurderes. Det viser to udgivelser med 20 års mellemrum fra denne artikels forfatter og design-ikonet Stefan Sagmeister.

DMJX
DMJX
Mar 20 · 6 min read

Af Henrik Birkvig, faglig koordinator for Grafisk Design, DMJX

eg har beskæftiget mig med grafisk design i mere end 40 år og den bemærkning, som hyppigst er blevet sagt, når et givent design er blevet vist til andre, er: »Det er flot!« Og her mener jeg ikke nødvendigvis mine egne frembringelser, men også i diskussioner blandt og med studerende, designkøbere/kunder, jurymedlemmer mv. Den umiddelbare æstetiske effekt er med andre ord helt central for vurderinger af grafisk design modsat funktionelle forhold (forståelse af tekst og illustrationer).

Reaktionsmønstret har en klar forbindelse til det, som den israelsk-amerikanske psykolog og Nobelpristager Daniel Kahneman i bogen »At tænke hurtigt og langsomt« kalder for System 1- og System 2-tænkning. System 1 er den umiddelbare, hurtige tænkning og System 2 er den langsomme, mere refleksive tænkning. Vurderingen af et stykke grafisk design bliver ofte vurderet på brøkdele af sekunder (som System 1-tænkning) og derefter måske diskuteret ud fra forhold som funktion: Kan man finde rundt i layoutet? Eller kan en illustration forstås eller tolkes efter hensigten?

Hvis du ikke er fortrolig med Kahneman er her linket til en video, hvor han forklarer nogle af begreberne.

Rubrik nr. 56 fra juni 1998

Down memory lane: Det skønne

For lidt over 20 år siden lavede min kollega Niels Heie og jeg på Den Grafiske Højskole et lille projekt som vi publicerede i højskolens tidsskrift Rubrik. Vi stillede os selv spørgsmålet: Kan man opstille regler for hvordan man fremstiller pænt grafisk design? Og hvad er det egentlig der gør, at noget er grimt eller pænt?

Vi skrev derfor til 32 fagfolk og bad dem sende et eksempel på et stykke ‘skønt grafisk design’. Eksemplerne blev ledsaget af korte billedtekster med begrundelse for udvælgelsen. En egentlig konklusion kunne vi ikke komme frem til, det var nok snarere en visualisering af princippet om ›Beauty lies in the eye of the beholder‹. Den sætning er jo sådan en, som godt kan få enhver god diskussion om det skønne, pæne til at gå i stå. At man ikke kan diskutere smag og æstetik. For det kan man jo godt. Men vores eksempelsamling viste blandt andet, at der er ganske stor spændvidde i opfattelsen af det skønne, det smukke. Se selv i pdf-versionen af Rubrik nr. 56 fra juni 1998, som kan downloades her.

»Hvorfra kom den vidunderlige hemmelighedsfulde kunst at male sproget og tale til øjnene? Som lærer os at følge magiske linjer og give tanken form og farve?« (William Massey)

Sådan kan man gøre sit design smukkere …

Rubrik-projektet førte mere eller mindre til, at jeg i 1999 udgav bogen »Sådan laver du Smukkere grafisk design. Grundbog i grafisk formlære«. Det er den af mine bøger, som har den længste litteraturliste. Jeg pløjede nemlig rigtig, rigtig megen litteratur om æstetik, formgivning, typografi, farvelære og lignende igennem for at kunne beskrive principper, regler og anbefalinger til den læser/designer, der ønsker at blive bedre til at forstå, hvordan visuel æstetik virker, og hvilke ‘tricks’ man kan anvende, for med et design at få prædikatet: Det er flot! (se litteraturlisten sidst i artiklen). Altså uden at tænke så meget på andet end det æstetiske: at løse visuelle formproblemer.

»It’s nice to be important, but it’s more important to be nice.« (Mikael Pawlo)

Beauty

I november sidste år udgave den verdenskendte designer Stefan Sagmeister sammen med sin partner Jessica Walsh bogen »Beauty«. 278 sider om skønhed, som alle, der beskæftiger sig med form og æstetik, bør læse. Bogen bygger på litteraturstudier, studier af diverse forskningsresultater og egne online surveys med spørgsmål om, hvilke præferencer respondenterne havde på en række spørgsmål om fx form og farve mv.

»Beauty« kan ses som et forsøg på at imødegå den ideologi, som udspringer af en opfattelse af det funktionelle design, som bygger på modulsystemer/grids (orden!) og en rationel tilgang til arbejdet med det visuelle. Udviklingen mod enkelhed som mål tager for alvor fat i begyndelsen af det 20. århundrede med den hollandske De Stijl og den tyske Bauhaus-bevægelse (senere udviklet og betegnet som ›International Style‹ eller ›Modernisme‹).

De to bevægelsers ideologi og konkrete designs bidrog til at kridte banen op for en generelt meget udbredt opfattelse af, at fx enkelhed og orden er de største dyder inden for design. Og de ultimative funktionelle dyder. Denne ideologi er der dog sat spørgsmålstegn ved de seneste 25–30 år ud fra pointen om, at et meget enkelt og sterilt design også er uden skønhedsværdi, men blot ›fungerer‹ (= forestillingen om at designet blot overfører indholdet).

For eksempel findes der et berømt citat af den engelske designer Phil Baines, som lyder: »The Bauhaus misstook legibility for communication«, og igennem 1990erne så vi designere som David Carson lave grafiske designløsninger, hvis fokus lå på det rent æstetiske, mens de funktionelle krav ikke var imødekommet. Man kunne kun med besvær tolke og tyde de visuelle elementer — til gengæld blev den slags udtryk og stilarter anset som ›cool/nice/swag‹ = trendy.

Illustration fra Sagmeister, p 122, opslag.

Selv om Sagmeister & Walsh forsøger at gøre spørgsmålet om skønhed til noget, der objektivt kan diskuteres, er bogens grafiske design et eksempel på, at der nu er noget om, at ‘skønheden ligger i beskuerens øje’ — vurder selv, når du har anskaffet dig den. Men den overordnede pointe at det skønne, det æstetiske i sig selv er en værdi ved et værk og dermed bliver en funktion — ja, den er helt rigtig. Både dokumenteret af forfatterne med statistisk belæg og også som en empirisk sandhed.

»I en situation, hvor den elendige virkelighed kun kan forandres gennem radikal politisk praksis, må man forsøge at retfærdiggøre, at man overhovedet beskæftiger sig med æstetik. Det ville være meningsløst at benægte, at der ligger et element af fortvivlelse i en sådan beskæftigelse: man trækker sig tilbage til det fiktives verden, hvor de bestående forhold forandres og overvindes udelukkende i fantasiens sfære.«

(Herbert Marcuse)

Designere er ikke så gode til at beskrive, hvad de har frembragt

Erfaringsmæssigt — som underviser og forsker — har mange såkaldte kreative store problemer med at forklare og begrunde, hvorfor en designløsning ›ser ud som den gør‹. Det arbejder vi på at ruste de studerende til på Visuel Kommunikation på DMJX, bl.a. gennem øvelser i at formulere designrationaler, det vil sige begrundelser for valg af fx farve, form, skrift, stil osv., hvor det ikke alene handler om den individuelle smag, men lige så meget er en opgave at finde henvisninger til forskning, undersøgelser, kotymer, faglige regler og lignende. Alt sammen med den ambition at designe og kunde/opdragsgiver bedre forstår hinanden. At det kreative output bliver italesat på en kvalificeret måde.

Form spiller en væsentlig rolle

De æstetiske, skønne forhold spillede en rolle for Niels Heie og mig for tyve år siden, da vi lavede Rubrik-tidsskriftet, ligesom de spiller en rolle for Sagmester og Walsh nu — og formodentlig altid har været af den største betydning for diskussion og vurdering af kreative resultater. Form og indhold, som går hånd i hånd.

Som den franske filminstruktør Godard engang formulerede det:

To me style is the outside of content, and content is the inside of style, like the outside and the inside of the human body — both go together, they can’t be separated.

(Jean-Luc Godard)

Litteratur

Birkvig, Henrik (2. udgave 2008). Sådan laver du Smukkere grafisk design. Grundbog i grafisk formlære. København: Grafisk Litteratur.

Kahneman, Daniel (2011). At tænke — hurtigt og langsomt. København: Lindhart og Ringhof.

Sagmeister, Stefan & Walsh, Jessica (2018). Beauty. London: Phaidon Press Inc.

MediaJournal

Danmarks Medie- og Journalisthøjskoles online-tidsskrift med bidrag fra undervisere og forskere. Udkommet løbende siden oktober 2018.

DMJX

Written by

DMJX

Danmarks Medie- og Journalisthøjskole.

MediaJournal

Danmarks Medie- og Journalisthøjskoles online-tidsskrift med bidrag fra undervisere og forskere. Udkommet løbende siden oktober 2018.