Inviter din kollega med ind i klassen

Hvordan inspirerer og evaluerer vi hinanden som undervisere? På Danmarks Medie- og Journalisthøjskole har vi igennem to semestre arbejdet med kollegial sparring. Et projekt, hvor vi på skift har observeret hinandens undervisning

Af Søren Boy Skjold, lektor, DMJX

Mette Mørk har lige afsluttet en forelæsning om interview. Blandt de cirka 120 studerende ved journalistuddannelsen på første semester på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole (DMJX) sad også hendes kollega Andreas Leer Scharnberg. Mens Mette viste eksempler og gav gode råd, noterede Andreas fra sin plads på bageste række i auditoriet, hvad hun gjorde og hvordan de studerende, som primært er i begyndelsen af tyverne, reagerede. Nu sidder de to undervisere på Mettes kontor og skal til at evaluere de to timers undervisning.

Andreas Leer Scharnberg og Mette Mørk i gang med at evaluere Mettes undervisning i interview-teknik. Foto: Søren Boy Skjold.

Igennem et år har vi tyve undervisere på DMJX’s journalistuddannelse i Aarhus på skift overværet hinandens undervisning. Projektet, som vi kalder Kollegial sparring, har tre formål. Vi skal bevare og udvikle kvaliteten af undervisningen. Vi skal lære af og inspirere hinanden — både fagligt, didaktisk og pædagogisk. Og fremfor alt skal vi gøre det til en naturlig del af hverdagen, at vi underviser med døren åben og på den måde inviterer kollegerne med ind i klasseværelset eller auditoriet — og også til vejledning og eksamen, hvor det er muligt og hensigtsmæssigt.

Eksemplet med Mettes og Andreas` kollegiale sparring er anvendt her, fordi en af pointerne er, at alle kan få noget ud af at observere og at blive observeret, og at det netop ikke kun er et tilbud til uerfarne eller dårlige undervisere. I Mettes tilfælde er målet at blive en endnu bedre auditorieunderviser.

”Fik de studerende de rigtige redskaber?”

Inden sin forelæsning har Mette sagt, at Andreas skal fokusere på, om de studerende forstår den opgave, de skal i gang med. Og om de får de nødvendige redskaber, så de kan foretage et interview med en person, som har mærket livets bølgegang på egen krop, og efterfølgende skrive en artikel om personens historie.

”Jeg fik faktisk stort udbytte af at overvære XX`s undervisning og give XX sparring. Det tvang mig til et andet fokus end blot på indholdet, og gjorde også mig lidt klogere på betydningen af variation mellem teori, eksempler og direkte inddragelse — især i et auditorium.”

Udtalelse er fra et anonymt besvaret spørgeskema, som alle deltagere udfyldte ved projektets afslutning.

Rollerne og aftalerne er vigtige i den kollegiale sparring. Det er først observatøren, der stiller spørgsmål, og underviseren, der svarer. Derefter kan underviseren stille spørgsmål og bede om gode råd.

Overordnet bruger Andreas den halve time, evalueringen varer, til at få svar på tre spørgsmål: Hvad gjorde du? Hvorfor gjorde du det? Og hvordan virkede det?

Til det sidste spørgsmål svarer Mette, der ligesom Andreas er uddannet journalist:

”Jeg oplevede, at rigtig mange af dem var interesserede i, hvad der foregik. De var med og følte, de kunne bruge det. Men et par studerende vil altid sidde og spille FIFA eller være på Facebook.”

Det er vigtigt, at der er en klar aftale omkring rammer, roller og formål i kollegial sparring, så det ikke bliver til en ubehagelig og nytteløs smagsvurdering. Det er vores erfaring på DMJX, at de åbne spørgsmål, hvor underviseren ”blot” skal reflektere over, hvad hun gjorde, hvorfor hun gjorde det, og hvordan det virkede, er gode, fordi det tvinger hende til selv at se nøgternt på undervisningen. Efterfølgende kan man så spørge den, der observerer, hvordan han syntes det fungerede, og om han har forslag til ændringer eller forbedringer.

Fx siger Andreas til Mette, at hun skal overveje at fortælle de studerende, om de får hendes powerpointslides efter undervisningen, at hun skal have færre ord på de enkelte slides, og at hun tydeligt skal sige, om de kan stille spørgsmål undervejs eller først efter forelæsningen. Det kommenterer han, fordi han fra sin plads i auditoriet kunne høre og se, at det fyldte i de studerendes hoveder og derfor tog fokus væk fra Mettes undervisning.

Gevinst for både studerende og undervisere

”Der går lige lidt tid, før man vænner sig til, at der sidder en kollega og lytter med. Man skal over det lidt akavede i situationen, hvor man bliver observeret. Men det giver også en ro, at en anden bevarer helikopteroverblikket, og det er med til at holde mig skarp, specielt på et oplæg, som jeg har holdt mange gange tidligere,” siger Mette.

Hun er 50 år og har mere end 20 års erfaring som underviser. Andreas er med sine 30 år og halvandet års ansættelse skolens yngste og mindst erfarne underviser. De to har arbejdet sammen i halvandet år. Forskellen i alder og erfaring forhindrer ikke, at begge mener, de har fået udbytte af kollegial sparring.

”Det fede er, at når jeg skal give feedback, observerer jeg noget, jeg i høj grad kan tage med, når jeg selv underviser. Og så er det med til at gøre det til en naturlig ting at tale om undervisningen,” siger Andreas.

Som afslutning spørger han Mette, hvad hun ville lave om, hvis hun skulle holde oplægget igen i morgen for en ny gruppe studerende.

”Jeg ville forkorte den quiz om interview, jeg begynder med. Den var for lang og fyldte for meget, selvom den kun var tænkt som en hurtig kvikstart. Og så vil jeg ændre på det med mine slides, som du nævnte.”

Hvordan kommer vi videre?

Efter et år med kollegial sparring lavede vi et anonymt besvaret spørgeskema, hvor deltagerne blev bedt om at evaluere forløbet. Hovedparten af underviserne var tilfredse og ville gerne fortsætte. 80 procent svarede ubetinget ja til, at projektet fortsætter. De resterende 20 procent svarede ”måske”. Men i en hverdag med mange forskellige opgaver kan det være svært at få det til at fungere i praksis, fordi det blandt andet kræver, at den ene skal have ”fri”, mens den anden underviser. Det er også en vigtig pointe, at den, der giver feedback, ikke behøver at bruge lang tid på at forberede sig, ikke skal være meget pædagogisk erfaren eller nødvendigvis fagligt vidende om den andens emne. Blot skal man være nysgerrigt spørgende som en coach.

At give helt ærlig feedback, hvis noget i undervisningen ikke fungerer, kan også være et følsomt emne, da man efterfølgende skal have en hverdag og arbejde sammen med den, man observerer. Det handler netop ikke om at vurdere hinanden og sige, om noget er dårligt eller godt, da det vil kunne påvirke relationen mellem kolleger i en negativ retning. Desuden er det vigtigt, at der er vandtætte skotter mellem kollegial sparring og skolens ledelse, så man ikke føler, at man er til en form for eksamen, der kan være afgørende for ens fremtidige job.

Endelig er spørgsmålet, om kollegial sparring skal være en fast og tvungen opgave, som alle skal igennem regelmæssigt, eller om det skal være op til den enkelte underviser selv at etablere et forløb med sparring.

”Det skal uden tvivl fortsætte. Som udgangspunkt skal alle have kollegial sparring. Jeg hælder til, at det skal være en form for pligt eller tvang.”
Andreas Leer Scharnberg

Der er ingen facitliste til de spørgsmål, og vi skal selv diskutere dem på DMJX på et kommende undervisermøde. Vi skal også tage stilling til, om kollegial sparring kan udvides til også at omfatte vejledning af de studerende samt mundtlig eksamen.

Et årligt servicetjek af din undervisning

Mette vil gerne have, at kollegial sparring fortsætter:

”Det skal det. Men jeg ved ikke i hvilken form. Det er en balance, om det skal være frivilligt og så blot strande på de gode hensigters holdeplads”, siger hun og fortsætter:

”Måske skal det være en fast del af vores MUS-samtaler, hvor vi bliver spurgt, hvem vi skal sparre med i det kommende år. Så kan det fungere som en slags årligt servicetjek på undervisningen.”

Andreas er enig i, at det skal være en del af hverdagen på DMJX, at vi observerer hinandens undervisning.

”Det skal uden tvivl fortsætte. Som udgangspunkt skal alle have kollegial sparring. Jeg hælder til, at det skal være en form for pligt eller tvang. Og måske er det en ide, hvis man selv får lov til at vælge den makker, man skal spare med. For hvis man tvinger folk, som ikke har lyst til det, bliver udbyttet nok ikke ret stort.”

Foto: Vibeke Borberg

Det sagde deltagerne på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole om kollegial sparring

” Jeg blev blandt andet klar over at: 1) Det har betydning for undervisningen, om jeg skriver med store eller små bogstaver på tavlen 2) Jeg skal tænke over, hvor jeg placerer mig i rummet. Mere præcist, at jeg skal bevæge mig rundt i lokalet. 3) At jeg med fordel kunne overveje at inddrage de studerende mere i det oplæg, som jeg fik sparring på. Alle tre dele havde jeg ikke selv tænkt over, før jeg fik det at vide til sparringen.”
”Jeg synes, det var godt at få kollegial sparring, og flere af tingene bundfældede sig godt bagefter: “Nåeh, det var faktisk rigtigt, at jeg tit…” Omvendt et det jo et øjebliksbillede, hvor kontekst og forløb godt kan betyde noget for, hvordan den enkelte undervisningstime udspiller sig. Som feedbacker var det på den anden side også krævende at give en ordentlig feedback. Og svært at være HELT ærlig.”
”Jeg fik faktisk stort udbytte af at overvære XX`s undervisning og give XX sparring. Det tvang mig til et andet fokus end blot på indholdet, og gjorde også mig lidt klogere på betydningen af variation mellem teori, eksempler og direkte inddragelse — især i et auditorium.”
”Det var udviklende at se sig selv ude fra. Og at se klassen fra et andet perspektiv. For eksempel kunne XX fortælle, at et par af de mandlige studerende var på Tinder, mens jeg holdt oplæg! Med sparringen fik jeg også en medoplever af klassen, som bed mærke i noget andet end mig og også på nogle punkter lagde vægt på andre ting end mig. Det var rigtig godt. Både som oplæg til pædagogiske diskussioner og som fagligt spejl.”

Udtalelserne er fra et anonymt besvaret spørgeskema, som alle deltagere udfyldte ved projektets afslutning.

Læs mere om kollegial sparring

- Brookfield, Stephen D.: ”Becoming a Critically Reflective Teacher”, p. 246–267 (”Creating a Culture of Reflection”), Jossey-Bass, USA, 1995

Udvalgte pointer: Skriver blandt andet om tre kulturelle barrierer, som forhindrer kritisk refleksion over undervisningen: Vi taler ikke om det, vi er individualister, og vi underviser i ”hemmelighed” (bag lukkede døre). ”Teachers need to understand that their sites for practice andt their own individual actions are culturally sculpted. The need, above all, to stop thinking of themselves as pedagogic Lone Rangers, heroically solving problems through acts of individual brilliance and fortitude.”

- Ulriksen, Lars: ”God undervisning på de videregående uddannelser”, p. 407–432 (”Evaluering og udvikling af egen undervisning”), Frydenlund, 2016 (2014)

Udvalgte pointer: Kapitlet giver forslag til, hvornår man kan evaluere undervisningen, hvor ofte man skal evaluere og hvordan man kan inddrage de studerende i evalueringen. Fokus er mere på, hvad de studerende mener om undervisningen, end på, hvad en anden underviser observerer.

- Rienecker, Lotte m.fl. (red.): ”Universitetspædagogik”, p. 409–445 (Horst, Sebastian m.fl.: ”Evaluering af undervisning”), Samfundslitteratur, 2013

Udvalgte pointer: ”Selvom én underviser synes man giver neutral, objektiv feedback, kan det nemt opfattes som en personlig kritik af en anden underviser — især hvis man ikke er forberedt på at få kritik på et specifikt område. Og naturligvis skal sådanne feedbackseancer altid foregå i en venlig, tillidsfuld og konstruktiv atmosfære.”

Derfor anbefaler kapitlets forfatteren, at man formaliserer rammerne.

- Damberg, Erik (red.): ”Pædagogik & perspektiv — En gymnasial didaktik”, p. 262–273 (Raae, Peter Henrik: ”At åbne døren — et eksempel på intern efteruddannelse”), Munksgaard, 1998 (1994)

Udvalgte pointer: En kort indføring i, hvem der skal observere, hvordan man observerer og hvad man kan observere.

”Det er vigtigt — i hvert fald til en begyndelse — at starte i overfladen. Observationerne skal fokusere på det adfærdsmæssige, og observatøren skal bestræbe sig på at beskrive og ikke fortolke og vurdere.”

- Showers, Beverly: ”Teachers Coaching Teachers”, IN: Educational Leadership, april 1985, http://www.bostonec.com/uploads/1/4/0/0/14008812/teachers_coaching_teachers_km.pdf

Udvalgte pointer: Artiklen angiver blandt andet følgende grunde til at anvende kollegial sparring: Etablere et fælles forum for undervisere, få et fælles sprog og en fælles forståelse og at udvikle undervisningen. Desuden er der gode råd til proces, længde og hvem, der skal coache hinanden.

- Skjold, Søren Boy: ”Søren, din trøje vender forkert” 20 gode råd til nye undervisere”, p. 210–221 (”Kender du det med…? — Om forholdet til kollegerne”), Forlaget Ajour, 2012

Udvalgte pointer: En praktisk orienteret vejledning, der i anekdotisk form giver gode råd til, hvordan man kan inddrage kolleger.

”Hvis man ikke delagtiggør andre i sin tvivl, bliver man hverken en bedre underviser eller et lykkeligere menneske. Derfor skal man bruge sine kolleger personligt og fagligt. De har garanteret prøvet at stå i den samme situation som dig på et eller andet tidspunkt, og de fleste mennesker vil gerne hjælpe, hvis de bliver spurgt.”

Foto:Farzad Soleimani