Hemmelige møder skaber uro

Simon Pallesen
Feb 23, 2017 · 2 min read
Præsidentpaladset hvor Puigdemont var til hemmelig frokost d. 11. januar

Dagen efter den spanske regerings repræsentant i Catalonien, Enric Millo, berettede om hemmelige møder, var flere toneangivende politikere ude og mane påstanden til jorden.

Det gælder blandt andet formanden for Partido Popular i Catalonien, Xavier Albiol.

Som formand for det centralregeringens catalanske afdeling er Albiol en af de stærkeste modstandere af catalansk uafhængighed, der findes.

- Jeg vil gerne gøre det klart, at regeringen (den spanske, red) ikke holder hemmelige møder med den catalanske regering, sagde Albiol i mandags, ifølge avisen El Periódico.

Tirsdag var det så talskvinde for den catalanske regering, Neus Munté, der for en gangs skyld sagde nogenlunde det samme som sin politiske ærkefjende Albiol, nemlig at der ikke har været hemmelige møder.

Hemmeligt møde i la Moncloa
Noget tyder dog på, at Albiol og Munté ikke får alt at vide at deres respektive politiske samarbejdspartnere.

I går kom det nemlig frem, at Puigdemont var til frokost i præsidentboligen la Moncloa den 11. januar, hvilket begge parter har indrømmet. Det viser ganske klart, at selv de nærmeste allierede bliver holdt uden for døren.

Ifølge avisen La Vanguardia kom der dog heller ikke meget ud af mødet, udover hvad man kunne have forudset. Puigdemont gjorde det klart, at Catalonien vil afholde en folkeafstemning om løsrivelse fra Spanien senest i september, og Rajoy ville ikke under nogen omstændigheder tillade eller sågar diskutere sådan en afstemning.

De to politiske lejre er fortsat på kollisionskurs med uformindsket styrke.

El Parlament

Tæt på catalansk politik

    Journalist bosat i Barcelona.

    Tæt på catalansk politik

    Welcome to a place where words matter. On Medium, smart voices and original ideas take center stage - with no ads in sight. Watch
    Follow all the topics you care about, and we’ll deliver the best stories for you to your homepage and inbox. Explore
    Get unlimited access to the best stories on Medium — and support writers while you’re at it. Just $5/month. Upgrade