Fonden for Entreprenørskab

Dagens udflugt begyndte i indre København, med et besøg hos Fonden for Entreprenørskab, hvor vores tidligere tutor Emma Ronge Søberg var praktikant. Vi fik et indblik i Emmas daglige opgaver, hvor hun især havde fokus på kønsdiversitet på arbejdsmarkedet. Derudover har hun beskæftiget sig med logistik, forskning og planlægning af fondens festival.

Udover at være en god og lærerig praktikplads, kan vi som studerende på Innovation og Entrepreneurship finde støtte hos Fonden for Entreprenørskab i form af mikrolegater, fond midler, ny viden og undervisningsmaterialer. Er ens virksomhedsidé endnu ikke blevet til virkelighed, og står man uden et CVR-nummer, kan man søge et mikrolegat på 25.000 kr. Hvis man allerede er godt i gang, og har CVR- nummer, kan man søge om 50.000 kr.

Fonden har den målsætning, at alle niveauer af uddannelser i Danmark skal indeholde entreprenørskab i deres undervisning. For at gøre dette til en mulighed, tilbyder de blandt andet et gratis start-up program til 58 hold, ikke blot studerende på Innovation og Entrepreneurship, men også alle andre korte samt mellemlange uddannelser. Her kan du opnå ny viden og erfaring om pitching, at handle med idéer, samt få feedback og sparring.

Ifølge med start-up programmet, afholder fonden events året rundt, i form af:

  • Webinar for studerende
  • De regionale medlemskaber for Entreprenørskab (april/maj 2023)
  • Danmarksmesterskabet i Entreprenørskab (1. juni 2023)
  • Europamesterskabet i Entreprenørskab (juli 2023)

Derudover tilbyder fonden undervisningsmaterialer der kan tilgås via fondens hjemmeside: https://ffefonden.dk/undervisningsmaterialer/

Har du et ønske om at komme ud i verdenen med dit koncept, og møde andre entreprenører, arrangerer fonden “Danish Entrepreneur Festival”, hvor flere tusinde elever, studerende, undervisere og iværksættere deltager, og pitcher deres idéer for erhvervsfolk.

Oplægget sluttede af med en quiz opsat af Emma, der undersøgte vores holdninger til den manglende kønsdiversitet blandt start-ups.

--

--