Laurits Flensted-Jensen, Filminstruktør

lars gandsø
Filmhøjskolen
Published in
2 min readMay 2, 2018

Laurits er fast knyttet til Filmhøjskolen, hvor han underviser i fiktion og er konsulent på elevernes egne filmprojekter.

Laurits er uddannet på Den Danske Filmskole. Han arbejder både med fiktion og fakta. Han er en kunstner, der bl.a. undersøger og afprøver de rum, hvor dokumentarfilmen og fiktionsfilmen mødes.

Laurits har bl.a. lavet filmen “Melon Rainbow” og lægger for tiden sidste hånd på sin spillefilm “Neon Heart” der netop er udtaget til Cannes filmfestival.

5 SPØRGSMÅL TIL LAURITS

Hvordan fandt du ud af, at du ville arbejde med film?

Jeg søgte efter en måde at konfrontere mig selv og verden. Film var oplagt!

Hvilke filmfolk herhjemme og internationalt er du inspireret af?

Jeg kan lide når film er påtrængende og forstyrrende. Film der vender tingene på hovedet og afviger fra konventionen. Filmskabere som Ulrich Seidl, Carlos Reygadas og Wong Kar-wai skaber på, hver deres måde film som gør netop det.

Hvad er det vigtigste for dig at opnå med din undervisning?

Når jeg underviser er der især to ting, som jeg lægger vægt på. At eleverne leder efter en personlig nødvendighed i deres arbejde og at de lærer at tage ansvar for deres egen proces. Det øjeblik de ikke længere er på en skole, der sætter rammerne, så skal de kunne sætte rammerne for sig selv.

Hvad er en højskole, for dig?

En højskole er et sted, hvor din nysgerrighed for et fag kan afprøves. Det er et sted, hvor du får mulighed for at undersøge om den nysgerrighed stikker dybere.

Hvad er det bedste råd du kan give til vores elever?

At finde modet til at bevæge dig uden for din tryghedszone.

--

--