Title Sequence kick-off

Emil Holtemann
Filmhøjskolen
Published in
2 min readFeb 3, 2022

Det første du oplever, når du tænder for en serie på Netflix eller HBO, er en en musikalsk kendingsmelodi, som gør, at du ved præcis, hvor langt tid, der er til afsnittet starter, også selvom du står i et andet rum.
På skærmen ser du en stilistisk billedmontage og en klar grafik, der udtrykker TV-serien, uden at afsløre plottet. Når du er nået til afsnit 5, begynder du nok at trykke på “Spring over”-knappen.

Det du har set er en Title Sequence(TS), det der også kaldes ‘Opening Credits’.

Det kan være selve klipperen på et film/TV-projekt, som skaber Title Sequence, men på de store produktioner, hyres indimellem en klipper, som har TS som sin spidskompetence. En god Title Sequence kan nemlig betragtes som et lille selvstændigt værk.

I filmhistorien har flere udmærket sig ved at være brillante TS-kunstnere og grafikere. Blandt de allerstørste kan nævnes Saul Bass(der er grafiker og som også laver fabelagtige plakater) og Pablo Ferro.

Saul Bass
Eksempler på Pablo Ferro’s titler

Den første weekendopgave på Filmhøjskolen

Den allerførste weekend på Filmhøjskolen, får eleverne til opgave at producere en Title Sequence til en serie, som de selv skal opfinde. En film/serie der ikke findes, men som de gerne ville se hvis den gjorde.

Eleverne skal forholde sig til følgende benspænd i opgavebesvarelsen:

· TS skal have en genremæssig retning, som I kan beskrive.

· TS skal udtrykke filmens tema, miljø og stil.

· TS skal bestå af både tekstgrafik, lyd(musik) og levende billeder.

· Den færdige Title Sequence må vare max. 2 minutter.

Du kan se elevernes Title Seqences herunder:

--

--