Fremtidens læring — egenskaber, vi får brug for

Bibliotekarer skal tænke læring i et bredere perspektiv for at klæde børn og unge på til fremtiden, mener fremtidsforsker Henrik Good Hovgaard.

Originally published at bf.dk.
af Sabrine Mønsted

- Jo mere teknologisk verden bliver, jo mere har vi brug for det sanselige, så husk, at også den menneskelige kontakt er uhyre vigtig i fremtidens bibliotek, siger Henrik Good Hovgaard. Foto Simon Klein-Knudsen

Det bliver endnu vigtigere fremover at være god til at få ideer, turde eksperimentere og være kreativ, for robotter og computere vil overtage alle de opgaver, der kan automatiseres, standardiseres og effektiviseres. Det kræver, at vi som samfund tænker læring på nye måder for at styrke de kompetencer, og det er oplagt at gøre biblioteker og bibliotekarer til en del af løsningen, for folkeskolen, som den er lige nu, klarer ikke at give børn og unge de kompetencer alene, siger fremtidsforsker i Future Navigator Henrik Good Hovgaard, der talte til mere end 300 bibliotekarer på Fagligt Landsmøde den 30. oktober.

Future Navigator har identificeret ti metaegenskaber, som fremtidens børn ikke kan undvære. Det er blandt andet at være opfindsom, se sammenhænge og finde nye løsninger; at have en eksperimentel og videnskabelig tilgang til verden og kunne researche og tjekke fakta; at kunne bidrage positivt til fællesskaber; at forstå, hvordan hjernen fungerer, så man ved, hvordan man lærer, men også hvordan man aflærer og genlærer ting, fordi verden vil ændre sig mange gange igennem et arbejdsliv. Men den vigtigste egenskab på fremtidsforskernes liste er dygtighed — at børn lærer at knække koden til at mestre nye ting.

- Dygtighed kræver teknik, metode og vedholdenhed. Børn skal lære at arbejde disciplineret og opleve, hvor sjovt det er at mestre noget, for det giver selvtillid, siger Henrik Good Hovgaard.

Hvordan får vi ideer

Henrik Good Hovgaard mener, at bibliotekarer, ligesom Future Navigator, skal identificere de egenskaber, som de ud fra deres bibliotekariske faglighed mener er de vigtigste for fremtidens samfund, og overveje, hvordan de kan bidrage til at styrke dem.

- Ideudvikling er for eksempel ikke på skoleskemaet, men det kunne være noget, bibliotekerne satte fokus på, siger Henrik Good Hovgaard, der gerne ser bibliotekarerne som guider, der lærer brugerne at knække koderne til at mestre nye ting, og som faciliterer, at folk mødes og sammen træner nye egenskaber.

Når det kommer til fremtidens læring, må barren ikke sættes for lavt, mener fremtidsforskeren. Udfordringen er, at bibliotekarerne selv skal mestre de egenskaber, de vurderer bliver de vigtigste, så de kan lære dem videre til borgerne.

Metode til at forudse fremtiden

- Bibliotekarerne skal gå fra rollen som vidensekspert til at være mentor eller træner i de her metaegenskaber, om det så er ideudvikling, opfindsomhed, research eller noget helt fjerde, siger Henrik Good Hovgaard, der på Fagligt Landsmøde præsenterede en model til at skabe sig »overblik over fremtiden«. Det gør man ved at se på det, Henrik Good Hovgaard kalder hårde trends, bløde trends og »game changere«.

- De hårde trends er det, som uden tvivl kommer til at ske. For eksempel ved vi, at robotter og computere vil overtage mange af vores opgaver, og det ses allerede mange steder i industrien. En anden hård trend er, at vi går fra multikultur til hyperkultur, hvor diversiteten i samfundet stiger. Her kan bibliotekarerne spille en rolle i at styrke integrationen og træne befolkningens evne til at rumme såvel andre som mere irritation.

- På biblioteket kan man træne borgerne i at rumme andre holdninger, for eksempel gennem »debatler«, hvor to med forskellige holdninger skal debattere og bagefter overtage den andens holdning, og den, der er bedst til det, vinder. Bibliotekarer kan sikkert komme på mange andre ideer til at træne irritation, rummelighed og lydhørhed, som også er en vigtig egenskab at besidde, siger Henrik Good Hovgaard.

»Game changere« er grundlæggende forandringer i samfundet, som helt ændrer spillereglerne, og som man på linje med de hårde trends er nødt til at forholde sig til. For bibliotekerne er det en game changer, at brugerne er gået fra at være kulturbrugere til at være kulturskabere.

- Teknologien betyder, at vi allesammen kan skabe indhold, så hvor biblioteker og bibliotekarer før var samlingspunkt for viden, så har de i dag en rolle som guide til, hvordan man kan skabe og bruge indhold, mener Henrik Good Hovgaard.

I forhold til uddannelse nævner fremtidsforskeren Universitet 42 (École 42) i Frankrig, der efter hans overbevisning vil blive en game changer inden for uddannelse. Her er ingen undervisning, pensum eller karakterer, og de studerende spiller sig gennem uddannelsen.

Bløde trends

Ifølge Henrik Good Hovgaard er de bløde trends til gengæld der, hvor vi selv kan være med til at forme fremtiden og påvirke udviklingen, blandt andet efter, hvad der er vigtigt for lokalsamfundet, eller hvad man selv brænder for og er motiveret af i sit arbejde. Det er nemlig bølger, som vi kan vælge at ride med på eller ej. Det er for eksempel her, man som bibliotek eller bibliotekar skal vælge, hvilke metaegenskaber man anser for de vigtigste at understøtte hos børn, unge og borgerne generelt.

- Og det er vigtigt at danne sig et billede af fremtiden og vælge, hvilke bølger man synes er vigtige at ride med på, så man ikke lader sig føre med strømmen eller rider med på for mange bølger og ender med at plaske formålsløst rundt, siger Henrik Good Hovgaard.

Læs mere på www.futurenavigator.dk