Svenskerhåret er tilbage!

Vores IT-design er måske langhåret, men kun i nakken. Der hvor vi møder kunderne er det bare helt kort og lækkert.

Hey baby, jeg er dit IT-system

“Har det svenskerhår?” Sådan lyder et godt mantra for de næste mange år. Hvis du troede, at du let og elegant kunne springe hen over tidens termer som Big Data, evolutionære algoritmer, predicitive analysis og monitorering, og bare overlade al udvikling til “programmørerne”, så kan du godt tro om igen. Og nej, du kan ikke trække kortet med undskyldningen, fordi jeg er pige/sproglig student/for gammel/talmongol/end ikke kommet på facebook endnu/har for travlt osv.

For det er slet ikke det, det handler om!

Overblik er godt!

Det handler om at skabe mening. Om at kunne eksperimentere. Om overblik, sammenhænge og indsigt. Om at tage noget ekstremt kompliceret og gøre det monstersimpelt.

De store, dyre, komplekse løsninger skal have svenskerhår. Bundesliga Haare — vorne kurz hinten lang. Complexity in back, simplicity in front.

De organisationer, der knækker denne nød vinder. På den ene side skaffer man sig adgang til store mængder af viden, og på den anden side er man supergod til at kodificere denne viden til noget simpelt og brugbart for andre.

Kan du få et IT-system til at skifte en ble — så er du virkelig kommet i mål.

Og til dig, der har siddet 18 timer i døgnet og høvlet på din spilkonsol — tillykke. Mange steder vil du opleve at man begynder at bruge f.eks. et playstation interface — til fjernbetjening af undervandsrobotter, eller losning og lastning af containerskibe. Kompleksiteten i datamaterialet, der ligger bag er enorm (long in back), men valget af løsning — der hvor menneske møder teknologi — er velkendt og intuitivt at bruge (short in front). Og skønt er det da, at møde op som ung på en arbejdsplads og allerede have 20 års ekspertise i at spille playstation.

Analyse er ikke et job

Kig omkring dig i eget liv og lav en liste over alt det, du tænker “puha, hvor er det kompliceret”. For her kommer der til at ske ting og sager.

Jeg kan f.eks. personligt stadig ikke læse mit eget regnskab, og har virkeligt svært ved at forstå at revision, moms og bogholderi skal være så bøvlet. Og jeg er ikke alene. 
Forusigelse: lige om lidt kommer der en enkel, lækker og billig svenskerhårsløsning, der får sådan nogen som mig til at sige aaaaah. Her vil jeg lægge mine data — min erhvervsbank, forsikring, regnskab, osv. for her forstår jeg, hvad jeg betaler for. Og ikke bare integrerer og fixer de det for mig, de giver mig også gode råd om hvad jeg skal investere i og holde op med, baseret på mine og de andres data. Og der er ingen tekst — kun billeder og overblik lige ind på min mobiltelefon. Næste skridt bliver, at min mobil fungerer som en butler eller personlig assistent, så det kun systemerne der er langhårede — al menneskekontakt kan foregå helt plysset ned til essensen.

Do you speak data?

Forestil dig at du er 18 år gammel og på vej til Amerika som emigrant i 19tallet. Du glæder dig usigeligt til alle de nye, ukendte indtryk, mennesker, sprog og muligheder, mens dine forældre efter ankomsten aldrig rigtig opdager, at de er ankommet til den nye verden. De bruger det meste af deres tid med dem, de kender, dem der taler samme sprog og spiser samme mad. De knokler og arbejder men gør ellers som de plejer, taler som de plejer og tænker som de plejer. De bliver aldrig rigtig integrerede for de lærer ikke det nye sprog.

Denne situation minder meget om tiden lige nu. Hvis du til en jobsamtale bliver spurgt: “Do you speak data?” hentydes der ikke til Pascal eller hvad dine storebror ellers sad og hyggede sig med i kælderen med sin kassettebåndoptager og sin Commodore 64. Det betyder heller ikke, at du “kan programmere”. Det der menes er, om man har et eksperimenterende, matematisk orienteret mindset, hvor du ikke tror at et plug-in er noget frækt. Om du forstår rækkeviden af at det 21. århundrede er en digital bog. At vi i dag kan vide meget mere — ikke gætte — men vide, hvad mennesker ønsker sig, hvordan de bevæger sig, hvordan de kunne tænkes at opføre sig, hvornår sandsynligheden er størst for at de begynder at slås til fodboldkampe, hvad næste års julegavehit bliver, om der er 1 år eller 2 til næste hungersnød indtræffer i Ethiopien og meget, meget mere. Og at denne indsigt ikke skal formidles i en rapport, men i visuelle, grafiske overblik. F.eks. i såkaldte infographics eller på mobilen via enterprise level apps. Endeligt skal man kunne finde frem til den rette aftager og træne vedkommende i at bruge dem. “Speak data” er sproget i en ny digital verden, der kræver sine helt egne cowboydere.

Træning og sport har allerede fået svenskerhår

Den udvikling vi ser i den fysiske træning i dag, hvor mange mennesker har taget monitoreringen til sig i form af garmin computere, nike fuel bands, jawbones, endomondo, runkeeper osv., vil brede sig til arbejdslivet.

Jeg eksperimenterede selv med et Jawbone Up, som jeg også fik smækket på mine ansatte, og så kunne vi følge med i hvordan vi spiser, træner, sover, hvilket humør man er i hvornår man er vågen med sin baby om natten osv. Jeg forestiller mig, at jeg inden længe skal trække Louise til side og sige “du Louise, de tomater. Vil du ikke godt lade være med at spise dem. Du bliver simpelthen så gnaven, når du spiser tomater. Og i øvrigt skal du altså holde fri om onsdagen, for du er super meget mere effektiv og værdiskabende for hele holdet, når du ikke er her om onsdagen”.

Forudsigelse: om få år har vi “endomondo på arbejde”. Du vil kunne monitorere hvor lang tid en given medarbejder bruger på at skrive en rapport, og sammenholde det med, hvor mange der læser rapporten, hvor ofte den bliver delt og ikke mindst hvilke reelle forbedringer rapporten har medført. Hvis værdiskabelsen er meget lille ift den investerede arbejdstid har selv verdens bedste analytiker et meget stort problem. Så kender du nogen i dag, der sidder stille på kontor, skriver rapporter og holder møder, så del denne artikel med dem, og sig de skal til at få fingeren ud. Konkret skal de ud og møde og opleve den rigtige levende hverdag, og træne-træne-træne egenskaben til at finde praktiske løsninger, der kan bruges lige med det samme. De skal også have svenskerhår, skal de.

Det interessante ved at træne med monitorering er, at man er meget mindre tilbøjelig til at snyde. Og at det efterhånden ikke har været en rigtig tur, hvis ikke den er blevet logget i computeren bagefter. Man deler sine data med sit hold, sætter sig nye mål og træner for at nå dem sammen. Holdet sætter selv visionen og køber sig til eksperthjælp, når behovet er der. En klassisk chef har man ikke brug for. Enten er der delt ledelse eller man har en ledertype, der selv er med på holdet og er enormt god til at engagere og motivere og netværker udadtil for at skaffe ressourcer til teamet. Monitorering fungerer bedst, når der er åbenhed, transparens, fælles mål og tillid. Da Falck indførte monitorering stejlede mange af de ansatte, indtil de opdagede at de kunne redde flere liv. Så var det en anden sag, for redde liv er det, der motiverer en Falck-reder.

Magisk monitorering eller klam overvågning?

Hvor fedt synes du så det er, at din bank monitorerer dig. Dit mobilselskab, Google, kommunen, Skat eller din arbejdsplads? Mindre fedt, ikke sandt. For så minder det mere om overvågning. At få adgang til data vil blive sværere i fremtiden. Den del, som mange af de store gamle virksomheder ikke forstår, er at det ikke handler om at “eje data”. Det handler om at have “adgang til data”. Hvad banken ved om dig er kun en lille del af din livskage. Det er de organisationer, der får lov til at komme hele vejen rundt om os, der får magten. Og de kan sagtens være helt nye og små og ukendte idag.

Den klamme overvågning finder sted, og har gjort det længe. Og vi accepterer det, fordi det langt hen ad vejen giver os et bedre liv. Sundhedsvæsnet er der, hvor vi vil opleve den allerstørste effekt. Her bruges de nye “intelligente” teknologier allerede til at forudsige, hvilke patienter der skal genindlægges efter en hjerteoperation eller hvordan arbejdsgangens bedst tilrettelægges i tilfælde af terror eller katastrofer. At kunne undgå bøvl og ulykker er gode argumenter for at dele data.

IBM fortæller f.eks. at der i Danmark hvert år i juni sker et fald i vandstanden på vandværkerne, der er så radikalt at alle ingeniører tror at der er sprunget hul på et rør. Og de kører ud babubabu. Men det har ikke noget med dét at gøre. Det er den dag Silvans sommerkatalog udkommer. Altså den dag hvor alle småbørnsfamilier køber badebassiner og hælder vand i dem på samme tidspunkt.

Det er da sjovt.

De kloge vil så tænke: kan de ikke bare huske det? Hvis det nu sker hvert år?

Og det er en ufattelig god pointe!

Den datastyrede fremtid bliver meget som at køre med GPS i din bil. Det er praktisk og rart, men de fleste vil være enige om, at man bliver dum at det. Man mister sin street smartness. Man glemmer at man engang sagtens kunne uden — i fremtiden skal du kunne begge dele. Du skal forstå GPS’en, “speake data” — det lange nakkehår. Men din frisure skal være kort i front: du skal have overblik, menneskelige relationer, kunne leve med skrammer og buler og kunne tale med mange forskellige mennesker, lugte og smage og på alle måder have været i den nye verden, så du har fingerspitzengefuhl nok til at vide, at nu kører vi altså rundt i en sø, selvom GPS’en siger fri bane.

Min gamle ven IT-guruen Frank Buytendijk sagde engang at information er som at sejle på åben hav: “Water, water everywhere, but not a drop to drink. Information, information everywhere, but no one to help me think”.

Vi skal ikke være bange for det store ocean. Ikke frygte den enorme kompleksitet. Det skal bare om i nakken og være langt og bølgende som havet. Men i front skal vi turde gøre det enkelt. Sætte meningen og værdiskabelsen først. Ikke banalt — men enkelt.

I mellemtiden vil jeg så samle fremtids-beviser for at den næste trend er “Dit IT system skal være George Clooney”.

Svenskerhår er muligvis en fase man skal igennem…

Originally published at tidogtendenser.dk.