Ud med vækst — Ind med sjæl

Lyt ikke til vækstfokuserede politikere. Lyt til din sjæl. Du får — mere end noget andet — brug for den i fremtiden.

Anne Skare Nielsen, Chief futurist og Mette Sillesen MBS chef (Mind, Body & Soul), Future Navigator.

Stor er godt, lille er smart, mellemstor er noget lort. Har du en lille virksomheder med vækstambitioner knækker du nakken mens store, etablerede virksomheder i et ekspanderende marked mister sjælen, hvis ikke de forstår at spille efter de nye spilleregler. Lyt ikke til vækstfikserede politikere. Find i stedet din niche, skab værdi og indret din hverdag så den giver mening for dig. Få balance mellem sjæl, krop og bevidsthed både hos dig selv og de andre. Så er størrelsen underordnet.

Fordelen ved at være en lille virksomhed er fuld fleksibilitet og lave produktionsomkostninger. Med et godt team, smartphones, computere og styr på back office, kan man indtage verden og omsætte for millioner af kroner.

Fordelen ved at være stor er skala, muskler og magt. AP Møller Maersk er så gigamega at de kan køre konkurrenter i sænk ved at sænke prisen, og har cojonas store nok til at lægge en bestilling ind på et containerskib, der er 400 meter langt.

Fordyrrende mellemled for små virksomheder er:

  • kontorudstyr, sekretariat, kantine, lokaler, biler, revisorer, jurister. I det hele taget alt, der ligger stille eller tager energi fra dig uden at tilføre nyt. Hold det nede — du har ikke brug for depoter eller personale der ikke er i marken.

Fordyrrende mellemled for store virksomheder er:

- serverparken i kælderen, mødekultur, gammelmandsbestyrelser og detaljefikserede direktører, ejer-mentaliteten der forhindrer brug af fleksible og gratis systemer som dropbox, evernote, slack, asana, pinterest, facebook, wordpress, open source osv. osv. Selvfølgeligt skal sikkerheden være i top — men at tro at det er mere sikkert at have sine servere i kælderen end i skyen, eller bruge mails frem for slack — er et meget godt vink med en vognstang om, at man kommer for lidt ud. Eksperimentér noget mere med disse organiske løsninger. Du behøver ikke selv være på endsige kunne lide det, men du skal respektere at de er der og at de er vigtige, selvom de virker ukontrolerbare.

Når de små bliver mellemstore, dvs. når der kommer flere medarbejdere, flere afdelinger og flere administrative opgaver, der ikke relaterer sig direkte til markedet, knækker de ofte nakken. Og når de store bliver relativt mindre i et voksende marked, mister de ofte sjælen — som vi har set det med bankerne, Maersk og Vestas, der før lå badet i en aura af folkelig stolthed, men nu har solgt ud. Medarbejderne og cheferne er dygtige — men er de dygtige til det, de skal være dygtige til?

Kompleksiteten kommer snigende. Den er en dræber. Og den er dyr! Det er som med mennesker — de gode ting hænger sammen og de dårlige hænger sammen. Personalet der har overskud er gladere, de ser løsninger hvor andre ser problemer, de har energi til at dyrke sport og læse bøger, og bliver nemmere sundere og klogere, spiser bedre, møder nye mennesker og har lettere adgang til muligheder og penge. Heldet er derude — og det opsøger de. Personalet, der er i underskud, har mindre energi til at tænke nye tanker, falder hurtigt ned i offermentalitet, internt fnidderfnadder osv osv. De mister grebet om virkeligheden, om kunderne, og det kick de før fik ud af at gøre konkrete mennesker glade, flytter sig til abstrakte vækstmål, key performance indicators, best practices studier og konkurrentanalyser. Når kompleksiteten stiger fyldes hverdagen langsomt med opgaver, der ikke har noget med kerneforretningen at gøre. Hvor man før kunne dedikere størstedelen af sin tid til det, der var sjovt — udviklingen af nye produkter, salg til glade kunder, visionære og ofte skøre mål, etableringen af teams med masser af energi i — bliver man langsomt opslugt af administrative beslutninger, uoverskuelige rapporter, møder uden mål og mening, juristeri og revision. 
Og så starter udsalget af de bærende værdier. I en illusion af kontrol og målbarhed. Men hvad nytter det, hvis det man måler og kontrollerer, er ens egne runkne røv?

Det du bruger mange timer på, er det du bliver dygtig til

Det er ikke fordi, det just er spild af tid — men det er forkert brug af tid. Du bliver dygtig til det, du bruger mange timer på, og glemmer man sjælen eller kunderne bliver man utrolig nemt opslugt af opgaver “der skal løses”. Tag Jørgen Lindegaard fra SAS. Ham hørte vi for nylig fortælle om, hvor stolt og glad han havde være for Snowflake konceptet (der handlede om nye markeder og nye kundebehov), og hvor enorm en skuffelse det havde været at medarbejderne smed den på gulvet. Lindegaard ville meget hellere have brugt sin tid på innovation, omverden og dynamisk organisationsopbygning til glæde for alle, men var i stedet blevet absorberet af konflikter, fagforeningspamperi og endeløse forhandlinger. Til forhandlinger med piloter kunne der f.eks. nemt troppe 25 personer op plus advokater og andet godt folk. Det er altså mange timer, der investeres i at blive dygtig til at sidde stille og være kontrær.

Martyrer har fanden skabt. Lad dette være en opfordring til alle landets ledere, der går på arbejde, fordi “det skal man jo” og træffer onde beslutninger som sjælen ikke kan lide “fordi det er nødvendigt”. Det eneste der sker er, at de drejer deres organisationer i den helt forkerte retning. Og ja, der tjenes penge, men hold fast hvor der også sælges ud af moral, etik, empati, begejstring, team spirit og fede oplevelser. Hvorfor hulen ser vi så mange erhvervsfolk i løbe- og cykelklubber? Fordi det er her, de kan finde den mening, målsætning og personlige udvikling, de ikke længere kan hente på arbejde. Sjælen er skredet, kroppen er til træning, og tilbage sidder bevidstheden og kan næsten ikke fokusere. Det eneste der holder stumperne sammen er egoet — det er kun egoet, der kan føle frygt og egoet er bange. Bange for at miste status, anerkendelse, materialle goder og alt det andet, der er om få år alligevel ikke betød ret meget.

Vækste — aaaaaarrrghhh! Løb! Løb!

Et af de grimmeste ord, der er kommet til det danske sprog i nyere tid er “vækste”. “Du skal vækste din virksomhed”. Nej, det skal du ikke. Du skal finde din niche, og indrette en hverdag, hvor det du laver er godt for dig, for andre og for verden. Du skal skabe værdi i alle led i kæden fra ide til kunde og tilbage igen. Du skal blive dygtigere hver dag — i dedikerede fællesskaber. Og så skal du have din sjæl med.

Vov at miste fodfæstet for en stund og følg din sjæl. Fremtidens succesfulde organisationer har nemlig sjælen med. Retningen skal sættes mod fremtiden: kunder, glæde, bæredygtighed, sundhed, positiv forskel, relationsopbygning, samarbejde, træning, læring, dygtighed — find selv på flere plus-ord der giver dig god energi og ren samvittighed. En god indikator for at have sjælen med er nemlig din samvittighed. Når den er dårlig, slår sjæl knuder eller opgiver dig totalt — pakker, skrider og lader dit ego om resten. Så lyt højere til din indre stemme og gør det der føles godt og hvor du gør brug af dine egenskaber. Og gør det så. Hver. Eneste. Dag.

I. Mange. Timer.

Forestil dig, at dit arbejdsliv til næste år ser således ud:

Dygtighed over opgaver. Du går på arbejde for at blive dygtig. De opgaver du påtager dig, skal derfor relatere til dine egenskaber — de områder som du er dygtig til eller motiveres af at blive dygtig til.

Træning over uddannelse. Ligegyldigt hvilken uddannelse du har, så er det ikke nok. Du skal hele tiden gennem livet kunne tilegne dig nye teknikker, fifs og tricks i en verden, der tilbyder et overflødighedshorn af viden og metoder.

Dedikerede fællesskaber over egoer. Små effektive teams, der kan arbejde virtuelt og globalt, som selv kan sætte nye, visionære mål og hjælpe hinanden med træning, udvikling og udfoldelse af hver enkeltes unikke potentiale.

In short — det eneste bæredygtige fundament for fremtidens arbejdsmarked er organisationer, der ikke skelner mellem menneskers udvikling og virksomhedens udvikling. Det er to sider af samme sag.

De nye spilleregler

Lad os for en stund gå all in på, at vi står på kanten af et nyt paradigme. At det nye normale ikke er noget der kommer, men noget vi allerede er i. Spillereglerne er lavet om, og sidder man stadig og kæmper for at skrabe de lilla felter sammen i sit livs fedtede matadorspil så man kan knalde nogle plastichytter på og bonne sine venner for husleje, før man rykker direkte i fængsel, så er det nu man skal give slip. De spillere, der var sjove at lege med er skredet. Tilbage sidder du med whiskeybæltets ejendomsmæglere, supermarkeder der ikke forstår sig på kunderelationer, analytikere der er vildt gode til at sidde stille i lang tid, djøffere der ikke interesserer sig for pragmatiske løsninger og mediehuse der har bidt sig solidt fast i bordkanten i sikker forvisning om at internettet lukker lige om lidt.

Giv slip! At holde fast i fortiden koster i dag mere end at eksperimentere for fremtiden. Succes i morgen bygger på én ting — at kunne skabe en positiv forskel i andre menneskers liv. Det er dét vi skal måle på. Lige om lidt findes der en teknisk løsning, måske en app, der kan monitorere hvor meget tid du bruger på at løse en given opgave sat ift hvilken positiv påvirkning, du skaber. En person der bruger f.eks. 100 timer på at skrive en rapport, som nogle læser, få forstår, endnu færre deler og ingen kan finde ud af at handle på, er en meget meget dyr medarbejder. En anden person, der formår at reducere en patients lidelse, få et barn til at sove, løse et konkret problem for en kunde, eller hjælper andre til at kunne gøre det, vil være langt mere værdifuldt. I fremtidens organisationer vender alle medarbejdernes vinduer ud mod verden — ingen sidder fjernt fra virkeligheden og putter sig.

De mennesker, der mister deres job i de kommende år er ikke de ufaglærte. Det er papirnusserne og djøfferne, der sidder stille på smalle kontorer, kigger ind i computerskærme, skriver rapporter, marinerer i møder og taler i telefon — og som ikke kan svare på spørgsmålet “hvad er meningen med det du laver? Hvilken positiv påvirkning har du på andre menneskers liv?”. Så kender du nogen, der sidder sådan, så sig til dem, at de seriøst skal til at få fingeren ud. For de er fremtidens trykkere og sættere. Vi husker trykkere og sættere — det agtværdige erhverv der ikke magtede at gribe digitaliseringsbølgen og i stedet strejkede i en uendelighed. Den træghed de udviste har været med til at slå søm i kisten på de danske mediehuse. Tænk hvad det kunne have været blevet til, hvis de i stedet for at stikke hovedet i sandet og skyde på budbringeren havde sagt “hey, det her er jo ikke nogens skyld. Det er det, der sker. Mennesker bliver aldrig overflødige. Kompetencer gør. Og hvis der kommer en ny teknologi, der kan overtage vores kompetencer gør det selvfølgeligt ondt, men så får vi muligheden for at lære noget nyt. Blive dygtigere til noget, verden ikke kan undvære. Måske skal vi være grafiske designere eller lære at samle journalisternes og fotografernes brikker i nogle flotte helsidesopslag, så læserne får meget mere overblik? Skål på det gamle, lad os græde ud et par dage, og så komme i gang”.

Når alle vinder og ingen taber er størrelse underordnet

Fremtidens spil er et spil som du kan vinde uden at andre taber. Her snakker vi ikke længere om at nå noget mere, blive færdig med opgaverne og spare på ressourcerne. Her skaber vi noget bedre med de ressourcer vi har. Når moder natur laver en rose sparer hun ikke på noget — den får rosenblade af fløjl, torne af granit og blade pumpet fulde af klorofyl. Hun skruer max op for overdådigheden. Og så skal den også dufte af noget. Kloden er en enorm legeplads for skabertrang, hvor den eneste begrænsning er vores egen forestillingsevne. Tag en tilfældig ting op i hånden — f.eks. din mobiltelefon, en kaffekop eller et stykke papir. Den ting ville ikke eksistere, hvis ikke nogen engang havde fået en idé om at lave den, havde sat folk in action, havde lavet prototyper og fejl og fået andre med på ideen. De ressourcer der er gået til eksisterede længe før tingen blev skabt. Trådene var derude, men den bliver først strikket sammen til en sweater når du har tænkt tanken om, at det faktisk giver mening at strikke en sweater: Når du har en sweater-vision.

Lyt ikke til vækst-konsulenter. Lyt ikke til dit ego, der er bange for at miste ting og status. Lyt til din sjæl. Flyt din krop hen hvor sjælen er, tillad dit bevidsthedsniveau at ekspandere. Træn en ny form for dygtighed, som du ikke har endnu, men ikke kan undvære i fremtiden, sammen med mennesker der giver dig energi. Så er resten bare sjovt og hårdt arbejde.