De står bag projektet

Baggrund og folkene bag Gentænk Teateranmeldelsen

Anders Lange
Gentænk teateranmeldelsen
2 min readMay 16, 2018

--

Hvad er Gentænk Teateranmeldelsen egentligt?

Pilotprojektet Gentænk Teateranmeldelsen rekrutterede deltagerne blandt primært BA-tilvalgsstuderende- og dramaturgi-studerende på DMJX/Aarhus Universitet og Aarhus Universitet. 28 ansøgte. Et felt på 14 projektanmeldere blev udvalgt — heriblandt også enkelte uddannede journalister og dramaturger. I løbet af projektet — februar 2017-december 2017 faldt en del fra, flest på grund af tidspres fra andre gøremål, så en hård kerne på 11 anmeldere er grundstammen i forsøget:

Trine Wøldiche, Louise Højmark, Sara-Lisa Schuster-Rossel, Louise Fogh Christensen, Emil Fogh Christensen, Emilie Hackenberg Alstrup, Rikke Frigast Jakobsen, Frederikke Sølvsteen Skriver Jacobsen, Camilla Boutrup Mathiasen, Cecilie Højlund Vibe og Kyla Andersen. Du kan møde dem på dette link.

Undervejs har denne gruppe fået tilbudt 10 workshops med oplæg, opgaver, ligesom deltagerne har fået til opgave at skrive refleksionsrapporter og to opsamlende spørgeskema-undersøgelser om forløbet. I alt blev 10 forestillinger på Aarhus Teater anmeldt i projekt Gentænk Teateranmeldelsen.

dette link kan du finde Aarhus Teaters Gentænk-side med anmeldelser fra projektet.

Hvem står bag Gentænk Teateranmeldelsen — se videoen

Skab et nyt anmelderkorps, som skal afprøve nye anmeldelses-formater.

Den opfordring var startskuddet til et nyt samarbejde mellem Aarhus Teater, Danmarks Medie- og Journalisthøjskole (DMJX), Have Kommunikaton og Aarhus Europæisk Kulturhovedstad 2017.

Aarhus Teater var i forvejen partner i projektet Gentænk Kulturjournalistik med Have Kommunikation — et projekt, som bl.a. kastede af sig en 10 punkt handleplan for, hvordan kulturjournalistikken kunne udvikle sig. Et af pejlemærkende var et initiativ til at undersøge teateranmeldelsens fremtid — set u lyset af, at tradiotionelle medier i stigende grad har neddroslet antallet af anmeldelser — og anmeldere.

Projektet Gentænk Teateranmeldelsen skulle være med til at udvikle og afprøve nye kulturjournalistiske formater.

DMJX og Aarhus Teater gik straks i gang med etablere et anmelderkorps, der var villig til at afprøve nye anmeldelsesformater — fx liveanmeldelser, Twitter-anmeldelser, videoanmeldelser, interview-anmeldelser etc.

Anmelderkorpset blev serviceret af teatret på niveau med traditionelle scenekunstanmeldere og havde som disse fuld redaktionel frihed. Aarhus Teater udvalgte, hvilke forestillinger man ønskede anmeldt, og teatret publicerede efterfølgende anmeldelserne på teatrets website og bruger dele heraf på sine sociale medieplatforme. Positive og kritiske anmeldelser betragtedes som ligeværdige og anmelderens ret til at indtage en given holdning måtte ikke anfægtes ikke.

Speciale om Gentænk-projektet

Nye perspektiver for teaterkritikken i Danmark var centrum for et forskningsprojekt for et kandidatspeciale på Københavns Universitets humanistiske fakultet. Nanna Juel Jensen fulgte som del af sit speciale en del af workshop-processerne på Gentænk Teateranmeldelsen. Med tilladelse fra Nanna Juel Jensen kan specialet læses her.

--

--

Anders Lange
Gentænk teateranmeldelsen

Underviser, adjunkt og journalist, Danmarks Medie- og Journalisthøjskole