Umiddelbart efter forestillingen

Optakt til den dybere analyse — frisk fra klapsalverne

Anders Lange
Gentænk teateranmeldelsen
3 min readMay 15, 2018

--

Den umiddelbare kommentar, frisk fra klapsalverne, er, for de fleste kritikere, ikke stedet, hvor den dybe analyse skal præsenteres. Til gengæld kan live-sending på teatertrappen i premiere-mørket skabe en fremragende optakt til den anmeldelse, du skal hjem og skrive eller indspille. Bedst til dette er, erfarede vi:

Instagram, Snapchat, Video på Facebook eller YouTube og Twitter

VIDEO UMIDDELBART EFTER

VIDEO - Umiddelbart efter (8:28): Camilla B. Mathiasen og Emilie Hackenberg Alstrup anmelder, imens de stadig sidder i teatret. Deres samtaler bliver for langt, fordi de har været for ambitiøse med, hvor mange ting, de ønsker svar på. Det er et godt eksempel på, at formatet skal være skarpt — og at den dybere analyse bør placeres på andet format (skrift/podcast). Til gengæld lever deres samtale op til, hvad de lovede i deres optakt.

Ovenstående video er blandt andet inspireret af event- og anmelderduoen AndrewAndrew.com fra New York. Her laver de både FØR, UNDER og EFTER video i eet af det verdensberømte performance-teater Pina Bausch.

VIDEO-INSTAGRAM UMIDDELBART EFTER

Louise Højmark er tilbage ude i kulden straks efter “Jesus Christ Superstar” og vurderer, om forventningerne blev opfyldt fra hendes optakts-video. Det gør hun kort og med bevidst brug af forenkling, som passer til det lette format. Hun er ikke “overrasket”, men “glad” for scenografien. Den dybere analyse vil hun give på et andet format.

VIDEO UMIDDELBART EFTER FORESTILLINGEN

Cecilie Højlund Vibe — foran Aarhus Teater — sætter kort scenen og besvarer sine egne spørgsmål om “Jesus Christ Superstar”. Bemærk små tekster (iMovie og iPhone) — fungerer som oplæg til en skrevet anmeldelse.

KLADDE — UMIDDELBART EFTER FORESTILLINGEN

Hvorfor ikke tænke visuelt og lægge en skitse ud, så din modtager:
1) Har noget at glæde sig til
2) Får et overblik straks

De gjorde to anmeldere efter at have set forestillingen “Premiere”. En forestilling, hvor billetkøberne inddeles i grupper og følger hver sin skuespiller rundt i teatrets gange.

Cecilie Højlund Vibe bruger dynamisk nogle nøgleord og korte konklusioner, som hun ordner som en disposition, alt efter om modtageren vil have en dom, en sansning eller en eftertanke. En veloplagt disposition til den anmeldelse, som er i vente.

Trine Wøldiche deler i sin tegnede skitse forestillingen op i, hvilke følelser, den vækker i anmelderen — og hvilke faktuelle oplysninger, hun synes, læserne skal kende, imens de venter på, hun får skrevet sin mere klassiske anmeldelse.

En SKITSE-ANMELDELSE af Trine Wøldiche

--

--

Anders Lange
Gentænk teateranmeldelsen

Underviser, adjunkt og journalist, Danmarks Medie- og Journalisthøjskole