Under forestillingen

Anmeldelsen kan ske allerede mens forestillingen foregår

Af Anders Lange, fagmedarbejder, DMJX

Visse formater kan kort, hurtigt og spontant skabe et øjebliksbillede af, hvad du er i gang med at opleve. Men nemt er det ikke i scenekunstmiljøet. Dels er der typisk copyright på værket, så det ikke må optages. Dels skal du have lov af arrangøren for ikke at genere andre gæster. Dels er det svært at følge med og bevare din egen fordybelse i værket, mens du tweeter. Vi prøvede med disse:

Video:

Det må man jo ikke, men måske kan man snyde lidt…? tænkte De Gnavne Dramaturger (Louise og Emil Fogh Christiansen), og hev smartphonen frem i pausen. Denne del af videoen havde fungeret bedst som selvstændig video. Men det var i eksperimentets ånd, at duoen lavede videon på over syv minutter.

En pausesniger fra De Gnavne Dramaturger…. 1:40 inde i denne 7:40 lange video — incl. vand til vin-hilsen til Jesus.

Jodel

Liveformat kan nå ca 10 km fra teatret — afhængig af, at nogen følger med. Ulemperne er mange. Du skal forblive anonym, du bliver nødt til at slå scenen an straks — og i dette forsøg kunne Louise Højmark konstatere, at reaktionerne var minimale ude i Jodel-universet.

Liveanmeldelse på Jodel — Louise Højmark taster direkte via Jodel. Formatet repræsenterer en umiddelbar friskhed, som kunne have ledt til hendes interessante punkt-for-punkt kritik i den skrevne anmeldelse (Seks ting jeg følte under ”Premiere”)

Snapchat

Formatet er godt, hurtigt og ideelt, hvis du kan linke til din dybere analyse på et andet format.

Facebook live

Dette format kræver, at du varsler dine følgere og har fået lov at teatret. Pas på med rettigheder. Tænk i links.

Twitter

I Danmark mest for politikere og journalister — men de skal også vide, hvad der sker i scenekunsten. Det var en stor udfordring at få tweets til at spille med en dramaturgi, som i sig selv var åben for mange tolkninger. Formatet har sin begrænsning, fordi det er læst i sin kronologiske form. Du skal således skrive, før du selv har det fylde overblik. Cecilie Højlund Wibe stillede (nedenfor) sin spørgende tilgang til skue og tog følgerne med på sin opdagelsesrejse:

Twitter — med spørgsmål — Cecilie Højlund Wibe lader sin undren (Hvad nu?) være den gennemgående live-feeling i sine tweets, og heller ikke her forløses formatet som teaterformidling for folk, som ikke er til stede.

Twitter om følelser — Trine Wøldiche tweeter flittigt og havde sat sig målet at tweete om hvert stemningsskifte i “Morph” — og dem var der mange af. Sprogligt flotte billeder og PR. billeder hentet ned på telefon i god tid inden. Men brugere må føle sig udenfor. Som en rejse-oplevelse, vi ikke helt er med. Det er formatets begrænsning — ikke skribentens.

Twitter — emoijis — Sara-Lisa Schuster-Rossel gennemførte en anmeldelse kun med emoijis, og den blev et ikon for, hvor langt eksperimentet Gentænk Anmeldelsen tør gå — og viste naturligvis også dets grænse. Nogle fandt den dog meget inspirerende og kunne godt se, at hvert ikon afspejlede dele af forestillingen — de fleste følte sig udenfor — og det er naturligvis aldrig et ønske i selv — men i eksperimentets ånd: Hvem siger en permance-forestilling kun skal tales om eller skrives om? Hvad synes du?

Kasper Holten reagerede på Emoji-anmeldelsen

Det Kgl. Teaters chef, Kasper Holten, reagerede i 2017 med denne kommentar. Han lufter sin betænkelighed ved, hvis kritikken bliver et værk i sig selv.

Mere Twitter

Performanceforestillingen “Morph” gav tilladelse til tweets fra bageste rækker.
Camilla B. Mathiasen skriver i et flow, som en erkendelsesrejse, hvor hun undrer sig og filosoferer over det, hun ser i performance-forestillingen ”Morph” Trods det, at det er velskrevet, forbliver det en kommunikation, som du bør sidde i samme rum for at kunne følge. Tweets er anvendelige på f.eks. festival-events, hvor du gerne vil orientere dig på pladsen om koncerter, du måske ikke nede, imens du valgte et andet band. Bemærk, at tweets skal læses bagfra, hvis man vil læse hende kronologisk.