Bløde siv og ben i næsen

Dus med Høeg

“12-tals-kandidaten Mette Høeg giver bar røv til universitet”. Sådan skriver POV International om den 33 årige danske litteraturkritiker, der debuterede med artiklen “Dansk litteratur lider under kvindelige forfatteres dominans”, hvor hun gør op med danske kvindelige forfatteres selvoptagede fokus på krop, køn og kvindelighed.

Efter artiklen udkom i 2015, har Mette Høeg lidt under enorm meget kritik, og flere mener sågar, at hun med sin artikel har sat gang i den heftigste litteraturdebat i Danmark meget længe. Hun mener, at en kedelig form for politisk korrekthed præger mange af tidens kvindelige forfattere.

Mette Høeg er opvokset i Risskov og har både været elev på Risskov Skole og Risskov Gymnasium. Gennem hele Høegs tid på gymnasiet vidste hun, at hun ønskede at beskæftige sig med litteratur i fremtiden. Allerede i gymnasiet var hun temmelig humanistisk anlagt og var især meget optaget af fagene filosofi og dansk.

Efter gymnasiet besluttede Høeg sig for at tage et sabbatår, hvor hun havde forskellige fritidsjob, men der var ikke noget specielt ved dette, som tiltrak hendes opmærksomhed.

Hun læste efterfølgende medievidenskab på Københavns Universitet og har siden da blandt andet skrevet artiklen “Dansk litteratur lider under kvindelige forfatteres dominans”, som forårsagede, at hun måtte afbryde sin Ph.d. på universitetet. Mette Høeg har herudover også medvirket i dokumentarfilmen “Se nu stiger solen”, der er instrueret og produceret af hendes mand, Thomas Altheimer.

“Se nu stiger solen” tager sit udgangspunkt i Mette Høegs kontrovers med Københavns Universitet, hvor hun var i gang med at lave en Ph.d. på Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab. Thomas Altheimer udgav i marts 2017 filmen, som omhandler Mette Høegs liv efter hendes litteraturkritik udkom i Weekendavisen. Thomas Altheimer havde intention om at “hævne sig”, på den person der udfordrede Mette Høegs skæbne på Københavns Universitet. Ifølge Mette Høeg selv, havde hun intet med filmens budskab at gøre, hun indvilligede blot i, at være et “objekt” i filmen. Den “shitstorm”, som Mette Høeg modtog, fyldte rigtig meget i hendes liv, hvilket ikke kan komme bag på de fleste. Det drev hende ud af landet, og hun endte efterfølgende i Mexico med sin mand, som havde filmet hele processen. Da nogle økonomiske problemer pressede sig på, og begge parter blev desperate efter en indkomst, endte Mette Høeg med at strippe på en klub i Mexico. Høeg nævner selv, at det var desperate tider, hvor alkohol og stoffer var involveret, og at hun ikke havde en intention om, at billedet af hendes numse skulle blive en fuckfinger, til den politiske korrekthed, som hun havde gjort op med tidligere — det var blot desperate tider.

Mette Høeg har fortalt, at hun ikke har fået sine stærke holdninger helt fra sig selv, men at hun har en masse stærke kvinder stående bag sig. Høeg blev spurgt om hvordan hendes familie havde reageret på både den artikel, som hun havde udgivet, men også på alt den kritik og vrede hun havde fået. Hun fortæller, at der især på sin mors side af familien har været en række stærke kvinder, der altid har haft meget at sige og stået ved deres mening. Mette Høeg har derfor også følt, at hendes familie har været fleksibel og stolt af hende. Mette Høeg er også stolt af sig selv, da hun står ved sine holdninger og kan gå igennem Københavns gader med oprejst pande, og hun bliver beskrevet som “bøjeligt siv med ben i næsen.”

“Dansk litteratur lider under kvindelige forfatteres dominans”

Det danske litterære miljø oversvømmes i øjeblikket af en overflod af feministiske, selviscenesættende og navlepillende kvindelige forfattere, hvis litteratur udtømmer alt tænkeligt indenfor emner som seksualitet, køn og ligestilling. Det er i hvert fald tilfældet ifølge Mette Høeg, som i sin artikel, “Dansk litteratur lider under kvindelige forfatteres dominans”, der i 2015 forårsagede et ramaskrig indenfor dansk litteratur, beskriver denne tendens.

Kritikken går især på mange kvindelige forfatteres identitetspromovering og overdrevne politiske korrekthed, men det er ikke kun kritik af forfatterne, men ligeledes af institutioner som forfatterskolen, der hylder og opmuntrer denne voksende tendens. Selve forfatterskolen bidrager til, “at tilføje deres trivielle barndomsminder et skin af dybde og kompleksitet (…)”, hvilket gør at den banale og mildest talt barnlige litteratur dominerer i det danske samfund.

Høegs artikel har oplevet at få overraskende meget opmærksomhed, og dette i form af en cocktail af både negative og positive kommentarer. Den store mængde opmærksomhed bunder i, at artiklen formulerer problemer og debatpunkter, som ikke før har været i fokus i offentligheden. Blandt andet det kritiske syn på netop kvinder, sættes i kontrast til de mange feministiske bevægelser, der er i fuldt flor i øjeblikket. Artiklen har med sin skarpe kritik og uomtvistelige budskab sat spørgsmålstegn ved, hvad Mette Høeg mener er et litterært miljø, som klart favoriserer kvinder og går mere op i politisk korrekthed frem for indhold.

Præsentation af modtagelsen af artiklen “Dansk litteratur lider under kvindlige forfatteres dominans”

Artiklen “Dansk litteratur lider under kvindelige forfatteres dominans”, skrevet af Mette Høeg, satte i Maj 2015 gang i den heftigste litteraturdebat i Danmark i nyere tid.

Mette Høeg udstiller flere kvindelige forfattere personligt.

Høeg blev efterfølgende kaldt ”Litteraturens svar på Donald Trump” af en af de forfattere, hun havde kritiseret.

Mette Høeg fik sit eget litteraturprogram på Radio24syv, men lavede kun 4 afsnit.

»Da vi ansatte Mette Høeg, var det ansporet af hendes indlæg i Weekendavisen. Over night blev hun den varmeste kartoffel i det litterære spinatbed«, siger programchef på Radio24syv, Mads Brügger.

»Det var opsigtsvækkende, at folk på den litterære scene reagerede så voldsomt. Navnet ‘Mette Høeg’ mumlet i Klareboderne var så farligt som at sige Lord Voldemort på Hogwarts. Hun var — er — enormt kontroversiel. Vi tænkte, at her endelig var en, der kunne ruske i akvariet.« — Mads Brügger, programchef på Radio24syv.

Mette Høeg blev indkaldt til ”genopretningsaftale” på Københavns Universitet.

»Jeg følte mig også ret paranoid. Da min artikel i Weekendavisen kom, var der nogle meget voldsomme reaktioner, og jeg vidste ikke, hvad den ellers kunne have affødt — var jeg kommet til at sige noget i radioen? Her havde jeg lige kritiseret Lilian Munk Rösing (lektor og litterat fra KU og anmelder, red.), og var hun og min vejleder måske veninder?« — Mette Høeg.

Høeg afbrød sin Ph.d. på Københavns Universitet.

Hendes mand, Thomas Altheimer, lavede filmen Se nu stiger solen om Mette Høeg og kontroversen med det litterære miljø i Danmark.

Hun flyttede til England og gik i gang med en Ph.d. på King’s College i London.

Der var ingen der turde at støtte hende i offentligheden, men Mette Høeg fik dog private beskeder fra folk, der roste hendes mod og støttede hendes holdning i det private.

Høeg havde ikke regnet med at artiklen ville få så meget opmærksomhed.

Hun håbede på at få noget feedback i weekendavisen.

Er litteraturkritik mord?

Hovedpointer i Mikkel Krause om Mads Holgers roman

Mette Høeg mener, at der er en etisk grænse for hvor langt man må gå i sin litteraturkritik, og er ikke enig med Mikkel Krause på dette punkt. Hun hentyder til, at “man gerne må være hård, men der er altid en etisk grænse”. Krause fokuserer mere på Mads Holger som forfatter end selve hans værket og han vælger at kritisere ham. Han virker meget personlig i sin anmeldelse. Han beskriver eksempelvis Mads Holger som en “elendig forfatter” uden mere belæg. Krause er også direkte i sit sprog fx skriver han “grotesk bedaget sprogbrug, hovedløs handling og forudsigelig kulturkritik”.

Hovedpointer i Daniel Dencik om anmeldelser:

Daniel Dencik er en dansk forfatter og filminstruktør og mener, at man skal læse flere bøger og færre anmeldelser, hvilket han sammenligner med et kup. Han nævner blandt andet også, at man spolerer sit førstehåndsindtryk af en bog ved at læse anmeldelser om den før man når at få læst bogen, da man kan få et andet syn på bogen. Det kunne være der var en kritiker som havde anmeldt bogen og haft en anden mening om bogen end måske alle andre. Derfor burde man ikke læse anmeldelser, da det ikke er alle som har samme tankegang som anmelderen. Derfor forstår Dencik ikke meningen med en kritisk anmeldelse. Modsat Mette Høegs tankegang. Hun er nemlig en litteraturkritiker og derfor har hun ikke noget imod kritik.