At være kvinde i Malawi

I dag d. 15. oktober er det mors dag i Malawi, og det er også “International Day of Rural Women”. I den anledning vil jeg gerne dedikere dette indlæg til min værtsmor – og andre seje kvinder i Malawi.

Min værtsmor, Wema, (og mange andre kvinder i Malawi) tilbringer en stor del af dagen i arbejdsstillinger, der næppe ville blive godkendt af Arbejdstilsynet. Wemas dag startes ud med rengøring af hjemmet – både indvendig og udvendig, fordi det røde støv kommer ind alle steder. Udendørsarealerne fejes med en græskost, hvor skaftet ikke er helt langt nok til, at den er behagelig at bruge, og gulvet indenfor vaskes. Sidstnævnte forgår i foroverbøjet stilling med et stykke stof og en spand vand, som hun, inden tiden, har været ved vandhullet og hente og transporteret hjem – på hovedet selvfølgelig. Hver anden dag skal mit værelse også fejes med en endnu kortere græskost, der igen medfører den foroverbøjede arbejdsstilling. Samtidig med, at hun får rengjort huset, sørger Wema også for, at de to ældste børn får morgenmad og ellers bliver klar til at komme i skole, at der bliver varmet vand til mit bad, og at der bliver lavet morgenmad og te til min værtsfar, min yngste værtslillebror, hende selv og mig. Nogle dage har hun ro på sig til at sidde og spise morgenmad med os andre, og nogle dage er der noget, der skal ordnes i hjemmet.

Sommetider har Wema lavet “African cake” til os til morgenmad

Formiddagen kan gå med flere forskellige arbejdsopgaver. Med tre børn, der leger udenfor i den røde jord, skal der ofte vaskes tøj – det betyder endnu en tur til vandhullet, der ligger en god gåtur væk ad en ujævn sti, hvor man nemt kan snuble, hvis man ikke er forsigtig – men Wema er sikker på fødderne og henter tit en stor baljefuld vand, der transporteres tilbage i bagende sol.

Det kræver stor styrke at bære så meget vand hjem på hovedet – min svage, danske krop synes, det er hårdt nok med en halvt fyldt almindelig spand

Tøjet vaskes i hånden i koldt vand og når at befinde sig i tre forskellige baljer, før det hænges op på tørresnoren – med vrangen ud. Tøjvask foregår også i foroverbøjet stilling, og hvis der er en genstridig plet, kan denne stilling holdes længe, for pletten skal væk. Selv en lys t-shirt, der er blevet helt rødbrun af støv, kan blive som ny igen, når først Wema har været i gang.

Se også: Go Global er Folkekirkens Nødhjælps rejseprogram for unge

I første spand skrubbes tøjet grundigt med vaskepulver, i den næste skrubbes det igen, og det værste sæbe skylles ud, og i den sidste skylles det sidste sæbe ud med rent vand, inden tøjet hænges op på en af tørresnorene

Hvis børnene er syge, er det også Wema, der går hele vejen til Rumphi med dem, så de kan blive undersøgt på hospitalet, hvor man helst skal være inden middag, hvis man vil have størst chance for at finde en læge.

Omkring middag skal der også laves frokost. Frokosten er som regel nsima, der også kræver gode armmuskler at lave, hvis man vil undgå klumper af majsmel, samt at den tykke majsgrød brænder på bunden. Inden hver klat laves, røres der kraftigt på en helt bestemt måde, så grøden slås op mod siden af gryden, og melklumperne slås ud.

Gryden holdes fast med fødderne, så den ikke rykker sig, når Wema slår melklumperne ud

Det er ikke altid, at alle er hjemme til frokost, men så holdes nsimaen varm i en lille, isoleret gryde med låg, og så snart der kommer nogen hjem, der ikke har fået frokost, findes tilbehøret og en tallerken frem.

Wemas eftermiddag kan også gå med flere forskellige ting – nogle gange går hun til Rumphi for at købe ting, som ikke kan fås i området, nogle gange hjælpes hende og min værtsfar, Stuart, ad i marken, og nogle gange er der lidt tid til, at hun kan sidde og snakke og grine med nogle af de andre voksne fra området på en sivmåtte under familiens mangotræ. Skyggen under mangotræet bruges også sommetider til at gøre klar til aftensmaden – måske skal der smittes grønt eller males jordnødder.

Siddende på en lille, hård træskammel er Wema ved at male jordnødder til mel, der blev brugt i tilbehøret til nsimaen den aften

Inden aftensmaden skal der også vaskes op. Dette foregår i koldt vand med et afrevet hjørne af en sæk fra f.eks. jordnødder og enten et stykke sæbe eller noget vaskepulver. Opvasken klares også foroverbøjet eller siddende på den lille træskammel.

Når mørket kommer snigende, betyder det, at det er ved at være tid til at gå i gang med aftensmaden. Wema tænder op i familiens flytbare ildsted med trækul og går så i gang med at forberede maden, mens kullene bliver klar. Mens maden laves, når det for det meste at blive helt mørkt, og den sidste del af madlavningen foregår oftest i skæret fra månen, en mobiltelefon, en rød baglygte til en cykel eller min medbragte pandelampe. Undervejs i madlavningen assisteres Wema af min værtslillesøster, Mwapi, der, som pige, allerede har godt styr på, hvad man skal som kvinde i Malawi.

På billedet kan man lige ane, at Wema skræller kartofler i lyset fra pandelampen

Når vi andre har fået mad på tallerkenen og fået skyllet vores hænder, kan Wema selv begynde at spise, og ligeså snart vi er færdige med at spise, får vi skyllet hænderne igen, tallerknerne ryddes væk, og der bliver stillet en balje med varmt vand for mine fødder, så de kan blive vasket.

Efter maden sidder vi ofte og snakker lidt, mens børnene leger. Min værtsfar, Stuart, oversætter lidt, så Wema og jeg også kan forstå hinanden, selvom jeg ikke kan ret meget tumbuka, og hun ikke kan ret meget engelsk. Når Stuart er gået i seng, bliver Wema ofte lidt længere oppe, fordi børnene stadig leger, og fordi jeg stadig er oppe. Til sidst sørger hun altid for, at jeg har nok vand i min flaske, inden hun rejser sig og går i seng med et “see you tomorrow”.

Min værtsmor er bare en af de mange seje kvinder her i Malawi. Generelt står kvinderne for rigtig meget i samfundet. Det er også dem, der vandrer op i bjergene for at hente brænde og transportere det ned af den ufremkommelige bjergside – igen på hovedet… og bare fordi man har en stak brænde, en spand vand eller noget andet på hovedet, betyder det ikke, at man ikke sagtens kan have en baby bundet på ryggen også. Så man kan sagtens være vidne til, at en gruppe kvinder kommer gående med babyer på ryggen og baljer på hovedet.

Når vi har været rundt for at snakke med dem, der har modtaget kyllinger (og undervisning i, hvordan man passer dem), er det oftest også kvinden i huset, der har stået som “right holder” til kyllingerne. Til kyllingemarked hørte vi også en succeshistorie fra en kvinde, der havde modtaget 10 kyllinger fra SPRODETA og, med deres undervisning, havde formået at blive selvforsynende med foder og at få bestanden af kyllinger til at vokse.

Vi har også været med til SPRODETAs undervisning af de lokale, hvor de blev undervist i, hvordan de skulle reparere deres nye vandpumpe, hvis den gik i stykker – også her var størstedelen, af de fremmødte, kvinder.

Vandpumpeundervisningen foregik i et rum med græsvægge, siddende på sivmåtter eller bænke lavet af et par mursten og et stykke træ. Flere af kvinderne havde børn med, der også krævede deres opmærksomhed mens undervisningen stod på

De lokale har fået skilt vandpumpen ad, så de ved, hvilke dele den består af

Det er altså helt forståeligt, hvis de stærke, malawianske kvinder, der spiller en enorm rolle i at få hverdagen og samfundet til at hænge sammen, føler sig en smule trætte efter en hel dag. Det gør de sikkert, men man hører dem ikke brokke sig – og man kan altid få et smil og et grin med på vejen.

Glædelig mors dag til alle de seje kvinder i Malawi.