Fart på i Nepal
Jeg hedder Frida, jeg er 20 år gammel og jeg er en af sekt danske frivillige, som er i Nepal med Go Global. Jeg bor hos en familie her i Archarya Gau, som er en lille landsby i det nepalesiske bjerglandskab.
En anderledes hverdag
Jeg har været her 4 uger, og har efterhånden vænnet mig til dagligdagen her, som er helt anderledes fra den jeg kender i Danmark. Jeg står op og går i seng samtidig med solen, spiser ris til morgenmad, lærer nepalesisk, leger med mine nye søskende og sover i en seng der er cirka ligeså hård som mit skrivebord.
Derudover bruger jeg en masse tid med alle de frivillige, jeg er af sted sammen med. Vi ers eks danske og trenepalesiske frivillige. Vi arbejder hver dag på projekter som gavner lokalsamfundet, og det er dejligt at kunne gøre så mange mennesker glade. Vi er mega effektive (hvis jeg selv skal sige det) og har lavet en masse projekter, nogle af dem er færdige og andre er under udvikling.
18 kærlige hænder
Vi har tilbragt en del tid på den lokale skole, Mahakali School, som har er en stor skole med masser af børn, men knap så mange ressourcer til at skabe et sundt og lærerigt miljø. Derfor startede vi med at ordne skolens bibliotek, som desværre var blevet bolig for rotter, skorpioner og andre ubehagelige læsemakkere. Biblioteket fik 18 kærlige hænder, og efter to dages hårdt arbejde fik vi skabt et rum for læring, fordybelse, leg og læsning.
Vi har efterfølgende brugt biblioteket til ‘store legedag’ for skolens yngste elever, der trængte til undervisningspause i skyggen. Og vi er så glade for at se små glade ansigter tumle rundt i Mahakali Library.
Vi har malet klasselokaler på to forskellige skoler, og så har vi malet min landsbys community house, som er bygget for 2 år siden, men aldrig er blevet malet.
Vi har, udover arbejdet med skolen, også overværet et møde i kvinde-hus, og snakket om at lave et samarbejde med dem. Der er stadig 2 uger tilbage af vores tid her, og vi har en masse ting at tage fat på!
Fart på — men også tid til rolige snakke
Udover alt det hårde arbejde vi laver, så bruger vi også en masse tid i landsbyen. Vi hjælper til med det praktiske og får mange gode snakke med byens beboere.
De er vældig interesserede i os, hvor vi kommer fra og hvad vi dog skal lave. Så jeg nyder at snakke, små eller store samtaler, og udvide horisonter med dem jeg møder på min vej.
