Kvindefodbold skaber frirum i Malawi

Af Camille Kirkegaard, tidligere elev på Silkeborg Højskole

I en lille landsby i det nordlige Malawi mødes en gruppe kvinder 2 gange om ugen til fodboldtræning. For mange af kvinderne er det et af ugens højdepunkter, hvor de både får mødt venner og strukket benene. Udover motion og socialt samvær giver træningen kvinderne en pause fra hjemmet med børn, madlavning og tøjvask kun med knofedt. Træningen skaber et frirum i et fællesskab, hvor der er plads til alle, der har lyst til at være med. Fodboldholdet er et nyt initiativ, og en del af kvinderne har ikke spillet fodbold i flere år. Efter at være blevet gift har mange ikke fundet tid i hverdagen, og har derfor lagt bolden på hylden. Det kan Monica på 35 år nikke genkendende til. Hun fortæller, at hun ikke har spillet fodbold siden gymnasiet, fordi hun blev gift umiddelbart efter og fik sit første barn. Det er en ærgerlig tendens, men det nye tilbud om træning 2 gange om ugen ser ud til at fange mange, og Monica er i hvert fald glad for at være tilbage på banen! Selv de nybagte mødre, som ellers ofte ville falde fra, er med under træningen med barnet. Det lykkes med lidt ekstra pauser og med hjælp fra de større børn, der kigger på.

Jeg er taget til Malawi, hvor jeg skal være en del af en landsbyfamilies liv i en måned, og jeg har blandt andet meldt mig på kvindernes fodboldhold. En søndag skal de spille kamp på udebane for første gang, hvor jeg var så heldig at være med på holdet. Vi har lejet en bus, som viser sig at være en gammel ambulance uden sæder. Her finder vi plads til 19 voksne kvinder, 3 børn og en chauffør. I starten virker det som en uoverkommelig opgave, men med lidt god malawiansk vilje lykkes det naturligvis. Bussen kører afsted med højt humør og slagsange, hvor ingen, der kører forbi, er i tvivl om, hvad der skal ske. Det er en større opgave at skulle så mange på tur, og der går da også 5 timer fra de første er mødt op, til bussen ankommer til kampbyen. Dette skyldes især, at der regnes i African time, og at bussen skulle have et lille eftertjek med motor og lufttryk i dækkene.

Da bussen ankommer spredes nyheden hurtigt i landsbyen, og inden længe er det tid til kampstart med hundredvis af tilskuere. Der er fantastisk opbakning og god stemning blandt værtsbyens publikum, som også er glade for at få gæster. Kampen ender 0–0, men det har alligevel været en oplevelse at spille med det altid hujende publikum. For at markere afslutningen på en god dag inviterer værtsbyen selvfølgelig alle på nsima — traditionel malawiansk ret lavet af majsmel, som der bliver spist til næsten alle måltider — inden den gamle ambulance igen fyldes til bristepunktet.

I Malawi formår fodbold at samle hele byer, det skaber sammenhold , og er ikke mindst et frirum i en til tider barsk hverdag for hårdtarbejdende kvinder. Fodbold er på mange måder med til at bryde nogle traditionelle kønsroller, men der er stadig meget at kæmpe for. Flere kvinder på holdet var nødt til at blive hjemme fra kampen, fordi deres mænd bestemte det. Begrundelsen var blandt andet, at de skulle blive hjemme for at lave mad eller have et varmt bad klar til manden, som også var til kamp i samme by. Det er eksempler på et traditionelt tankemønster, hvor mandens aktiviteter vægtes højere end kvindens, og da jeg spurgte ind til det, blev det bortforklaret med det velkendte mantra om, at det er deres tradition.

Trods bump er de ugentlige træninger små skridt på vejen til et mere lige samfund, og måske kan man endda forestille sig en dag ude i fremtiden, hvor kvinden tager til fodboldkamp og manden bliver hjemme for at lave aftensmad.

Videre læsning:
Rejs ud med Go Global — oplevelser for livet!
Tips og Tricks til Malawi
Om Folkekirkens Nødhjælp & Go Global