Mødet med min nepalesiske familie

Min søde lillesøster på 2 år

Nu har jeg boet ved min nepalesiske familie i ca. to uger. Familien er virkelig sød og består af farfar, farmor, far, mor og to døtre på henholdsvis 2 og 8 år.

Familien har en farm, hvor de gror grøntsager, som de sælger videre til Kathmandu og Pokhara. Desuden har de en bøffel, de bruger til mælk, en okse, som bruges, når markerne skal pløjes og cirka ti geder, som er til eget forbrug af kød.

Se også: Bliv frivillig i udlandet med Go Global!

Bøffelen og jeg er endnu ikke helt blevet gode venner. Men arbejder på venskabet. 😂

Huset jeg bor i sammen med familien

Stalden hvor bøffelen og oksen står på nederste etage. Ovenpå er der opbevaring og sovepladser til de ansatte arbejdere, som kommer i de perioder, hvor er der brug for ekstra hænder i marken.

Min far kan tale lidt engelsk, og min mor forstår noget. Jeg kan derfor godt selv kommunikere lidt med dem, hvilket er virkeligt dejligt. Derudover har jeg en nepalesisk frivillig tilknyttet, som kan oversætte både hos familien og ift. det frivillige arbejde.

Se også: Tips og tricks til Nepal!

Det er virkeligt rart, at hun kan hjælpe mig med at forstå, hvad der forgår omkring mig. Desuden hjælper hun mig også med at forstå kulturen. Her i Nepal er der ligesom i alle andre kulturer en masse uskrevne regler, som er svære at kende, hvis man kommer udefra. Det er derfor dejligt, at hun kan guide mig lidt igennem alle disse regler, så mødet med lokalsamfundet bliver så nemt og godt som muligt.

Hver dag lærer jeg dog også noget nepalesisk, og det bliver derfor også nemmere og nemmere selv at kommunikere omkring hverdagstingene. Det er dejligt, at jeg nu selv kan begynde at kommunikere, at jeg er sulten, at jeg vil have mere mad, kunne sige tak, bede om forskellige ting osv.

Det gør det både nemmere og rare, fordi jeg da ikke føler mig så afhængig af min oversætter. Desuden er det også rart selv at kunne interagere med familien direkte uden mellemled.

Familiens farmor, også kaldt Amma, er virkeligt sød til at prøve at lærer mig nepalesisk. Hun forstår intet engelsk, men alligevel finder vi ud af det, ved at hun blot gentager alt mange gange. Så det er virkeligt hyggeligt.

Her ses Amma, som er fuld igang med at skære grønsager til aftensmadens Dal Bhat.

Leveforholdene her er meget anderledes end derhjemme. Det er egenligt ikke, fordi jeg føler, at jeg mangler noget her. Men her har de bare mindre, og de fleste ting er meget brugte. Dette er dog også det mest synlige tegn på, hvor unødvendigt vores materialistiske i vestlige verden er.

For eksempel er en hynde her hø i en plastiksæk (ikke som dem vi kender plastiksækkene i Danmark, disse er mere ru og holdbare). Hvilket fungerer så fint. Det hele behøver ikke være så fancy, så længe det virker, så kan det jo, hvad det skal.

Se også: Om Folkekirkens Nødhjælp & Go Global!

Det er virkeligt fedt at se, hvordan de er så kreative med materialerne her. De bruger, hvad de har. Et andet eksempel på deres kreativitet er, når de vasker op. Her bruger de igen et stykke af den ru plastiksæk i stedet for opvaskebørste. Og igen så fungerer det så fint.

Min familie laver oftest mad over åben ild. Dog har de også et gaskomfur, som de bruger bl.a., når de laver te og somme tider også til mad. Den daglige ret man spise her i Nepal hedder Dal Bhat. Det er ris(bhat) med linsesuppe(dal), som servers med stegte/kogte grønsager, noget stærkt tomat/løg-snask og evt kød eller æg.

Denne ret serveres to gange dagligt. Til en tidlig frokost og til aftensmad. Egenligt er det en rigtig lækker ret. Men når den samme ret spises hver dag, to gange dagligt, hvor kun grønsagsfyldet varierer, bliver det lidt kedeligt i sidste ende. Dog er det mad, også skal man jo ikke klage.

Dette er køkkenet. Dog laves der også nogle gange mad på et bålsted udenfor og på gaskomfuret, som findes i et andet rum.

Toiletbesøgende forgår i en lille bygning lidt væk fra huset. Toilettet er ikke det vestlige træk og slip toilet, hvor man kan sidde rart og ordne det, man nu gør på toilettet. Nej, her har vi i stedet et lille porcelænshul, som man bruger ved at gå ned i en god squat. Man får dermed den daglige træning når man skal forbi det lille hus, hvilket nok kun er sundt.

Se også: Min første uge med Go Global!

Det var lidt om min første uge hos familien. Jeg nyder virkeligt opholdet og lærer så meget hver dag. Det er virkeligt fedt at komme helt tæt på kulturen, og langsomt opbygge en hverdag et helt andet sted og under andre vilkår end, hvad man plejer.

Jeg kan virkeligt kun anbefale alle at tage af sted med Go Global.

Min mindste lillesøster og jeg