Min første uge med GoGlobal

Min første uge med Go Global stod på forberedelse til det lokale liv i Nepal og det frivillige arbejde. Jeg var allerede i Nepal, da de andre kom. Jeg ville nemlig rigtigt gerne trekke i Nepal, og da vejret passede bedst til trekking i april frem for juni, valgte jeg at gøre dette før Go Global-programmet.

Så afsted jeg smuttede til Nepal d. 3 april, for at trekke i Napals smukke bjerge. Jeg kan virkeligt kun anbefale alle, der vil et smut forbi Napal, også at tage på en trekkingtur.

Se også: Tag med Go Global til Nepal!

Ovenstående ses jeg ved Annapurna Base Camp.

D. 16. april mødtes jeg med de andre frivillige på DCA’s (Folkekirkens nødhjælp) hovedkontor i Kathmandu, som er hovedstaden i Nepal. Det var virkeligt hyggeligt at se de andre igen, nu hvor jeg havde rejst alene rundt indtil da.

Tirsdag stod på teambuilding, så vi alle kunne komme lidt tættere på hinanden og på samme tid se lidt af Nepal. Dagen startede med, at vi mødes på hovedkontoret. Herfra gik vi hen til en lille fotoshop, hvor vi fik taget pasbillede, så vi kunne få et simkort. Det er ret vildt, at det er sværere at få et simkort her i Nepal end Danmark. De skal både have kopi af pas, ægte pasbillede og fingeraftryk.

Efter besøget hos fotoforretningen tog hen for at prøve nogle mountainbikecykler, vi skulle have med tur ud af byen. For at tjekke, om de virkede og passede, skulle vi alle på en lille prøvetur rundt i Kathmandus gader.

Det kan godt være, at vi i Danmark alle har god cykelerfaring, men i Kathmandus gader, kom vi alligevel alle på prøve. I Kathmandu er der nemlig ikke reelle regler i trafikken, og flok kører som de har lyst.

Heldigvis overlevede vi alle, og kunne nu køre ud til Nagakot, hvor vi spiste frokost. Efter alle havde fyldt energidepoterne cyklede vi op til et udsigtspunkt.

Godt nok var turen kun 3,5 km, men fordi hele turen gik meget stejlt op ad bakke, fik vi vidst alle vores sag for. Turen ned af bakke derimod var en fest.

Tassia og jeg klar og parat til at besejre bakken.

Onsdagen gik med en masse forberedelse på DCA’s hovedkontor. Her snakkede vi om Nepals historie, kultur, kønsroller, livet som frivillig og meget mere. Det var virkelig en god dag, hvor vi lærte en masse om Nepal og blev godt forberedt til at skulle afsted ud til landsbyerne.

Torsdag kørte vi mod Dhading-distriktet, hvor vi skulle være indtil lørdag. Her mødte vi de nepalesiske frivillige og fik at vide, hvem der hver og især skulle være vores personlige oversætter. Det var virkeligt fedt endeligt at møde dem, og finde ud af, hvem man skulle bo sammen med de næste 6 uger.

Min oversætter hedder Shreya og er heldigvis virkeligt sød. Ydermere gik dagene i Dhading med at møde den lokale samarbejdespartner og finde ud af, hvilke projekter vi gerne ville deltage i.

Det var virkeligt fedt, at vi fik mulighed for at have medbestemmelse i, hvilke projekter vi skulle lave, og dermed fik mulighed for at lave noget der gav mening for os hver og især.

Lørdag skulle vi endeligt ud til vores nye familier, og heldigvis gik dette godt. Vi var alle virkeligt nervøse inden, men det viste sig heldigvis, at det slet ikke havde været nødvendigt.

Det, jeg særligt synes, er virkeligt fedt ved at være af sted som frivillig for Folkekirkens Nødhjælp er, at de virkeligt forbereder en godt. At man både får forberedelse hjemmefra og i landet, gør virkeligt bare, at man hele tiden føler sig tryg, og at man får en rigtig god fornemmelse af hvad med man går ind til.

Se også: Mødet med min nepalesiske familie!