Danmarks 3–5–2 i nederlaget til Polen

I en god kamp mod Polen, som det bedste hold, viste Danmarks 3–5–2 både fra den gode og dårlige side. Desværre med overvægt på det sidste, da hjemmeholdet scorede 3 gange mens vi kun 2.

Umidelbart var det en god start og afslutning for det danske landshold i Warszawa. Vi tabte ganske vist 3–2 ikke på dårligt spil, men bl.a. fordi de polske spillere er en tand bedre end de danske.

Men selv de polske spillere kunne rystes psykisk. Det viste selvmålet som satte danskerne i gang. Det resulterede i endnu en scoring og bragte højspænding i den resterende del af kampen.

Polakkerne kombinerer hurtigere end vi gør, er langt farligere på kontraangreb og har så selvfølgelig Lewandowski, der med sine tre mål satte tingene på plads og sendte danskerne langt væk fra VM i Rusland som den øjeblikkelige stilling ser ud.

Danskerne spiller under landstræner Hareide 3–5–2 systemet. Jeg synes som udgangspunkt godt om dette offensive system, som jeg selv har praktiseret, da jeg var træner for Køge Boldklubs hold i 2. division.

Vi scorede 50 mål i de to første sæsoner på ekstremt offensivt presspil, hvor modstanderne blev presset helt oppe ved eget straffesparksfelt.

Til gengæld synes jeg ikke at det danske landshold var ihærdige nok netop i presspillet. Det kan skyldes de mere boldsikre polakker, som kunne holde bolden uden for de danske spilleres rækkevidde.

Når man spiller pres så højt kræver det også, at man får en scoring på et tidligt tidspunkt og helst før modstanderne får bolden i kassen.

Peter Ankersen, forsvarsspiller i højre side, har jeg som en af de bedste danskere. Hans ryk på kanterne giver mange muligheder for indlæg, som der desværre var langt imellem. Måske en del af taktikken, at der skulle spilles fladt.

Sårbarheden i dette system er forsvarsspillet — med kun 3 spillere i den bagerste kæde — som jo også virkelig blev sat i relief. Oprigtig talt var de polske scoring et resultat af, at den danske midtbane og dermed forsvaret blev overløbet. Ja, Lewandowskis 2. mål, vil jeg betegne som et mål vi kan se i en serie 5 kamp, hvor angriberen simpelthen løber fra forsvaret, som Bayern München spilleren også gjorde.

Systemet kræver at man har en taktisk dygtig midtermand og 2 lynhurtige backs. Det kan man vel ikke beskylde jannik Westergård for at være, altså lynhurtig. Han har dog ikke skylden alene for hverken dette mål eller det danske landsholds nederlag.

Tirsdag er der mulighed for oprejsning til landsholdet, når de hjemme møde Montenegro, rækkens nummer 1.

Heinz Hildebrandt 9. september 2016