Ejgil Jensen — Mr. VB er død

En af landets mest markante forboldledere, Ejgil Jensen, er i en alder af 89 år sovet stille ind i søndags. Som spiller i VB — Vejle Boldklub — fra 1959 til 1968 nød jeg godt af Ejgils arbejde og hjælp. Men jeg kendte ham langt tidligere inden VB tiden ..

Jeg vil komme til at savne dig, Ejgil. Jeg er formentlig en af de personer, der har kendt dig længst. Helt tilbage fra slutningen af 1940´erne. 2. verdenskrig var netop overstået, og jeg var kommet til Danmark som flygtning sammen med min mor og hendes 2 søstre. Flugten fra Litauen var foregået over stok og sten hen langs Østersøen på flugt fra den fremstormende russiske hær.

Efter interneringen i flygtningelejren i Varde, blev vi ”sluset” ud i det danske samfund. Min mor og hendes ene søster fik job som stuepige hos Baron og Baronesse Rosenkrantz, der ejede et 500 tønder land stort gods ved landsbyen Ørum midt imellem Vejle, Hedensted, Horsens og Juelsminde.

Dengang omfattede landbrug alt, mark — og skovdrift samt dyrebesætning: heste, køer og svin. Her mødte jeg Ejgil for første gang, da han sammen med sin fætter Børge, der boede i Hedensted, og som dyrelæge skulle tilse gårdens dyr.

Efter at jeg flyttede til Hedensted så jeg ikke så meget til ham. Men mindes vel at have set ham som dommer på Hedensted Stadion, hvor han som en myndig og korrekt dommer styrede kampen med det lokale serie 2 hold eller a-rækken, som det hed dengang.

Netop det korrekte var et af Ejgils kendetegn. Han var et ordensmenneske og et omvandrende VB — leksikon. Og en arbejdshest, der omfavnede alt, hvad der havde med klubben at gøre.

Især vi unge (den gang i begyndelsen af 60´erne) spillere: Johnny Hansen, Karsten Lund, Niels Erik Andersen, Leif Sørensen, Jørgen Marcussen m.fl. hjalp han. For mit vedkommende var han er utrolig stor hjælp, da jeg var soldat i 2 år. Når man skulle have fri til kampene mit på ugen og til udvalgte hold blev der sendt korrekte brev til obersten på Vestre Alle kaserne i Århus.

I min tid på sergentskolen i Ringsted — fandtes der jo ikke en bro over Store Bælt, og rejsen til Vejle foregik med tog. Ejgil arrangerede rejseplanen, der var minutiøs udformet med afrejse og ankomst. Det var ham, der formidlede det sådan, at jeg kunne træne i Hvidovre sammen med min tidligere holdkammerat fra Vejle, Leif Sørensen og min tidligere trænere fra Vejle, østrigeren Ernst Netuka, som jo blev min træner, da jeg i 1968 flyttede til Hvidovre med min kone Lis og vores søn Jim.

Ejgil var en beskeden mand også hvad boligforholdene angik. I al den tid jeg kan huske boede han i den samme lejlighed på 2. sal i Ørstedsgade med udsigt over Vejle fjord. Det var her vi unge spillere ved udekampe mødtes om morgenen, inden busturen gik til destinationen. Så var Ejgil da sikker på at ungkarleholdet havde fået noget at spise, så vi ikke stillede op med tom mave.

Som medlem af seniorklubben, en klub af tidligere spillere og ledere i VB, har jeg haft den fornøjelse at tilbringe mange gode timer i hans selskab ved det månedlige møde den første tirsdag i hver måned. Indtil det sidste her i foråret kunne han øse af sin viden og vi kunne mindes situationer fra min tid i klubben fra 1959–1968.

Han vil blive savnet ikke kun i seniorklubben, et tomrum vil opstå, men hans VB — ånd vil minde os om en god og svunden tid.

Minderne om Ejgil Jensen — Mr. VB kan ingen tage fra os, der kendte ham!

Heinz Hildebrandt