Forskellen på træning og kamp

FC Midtjyllands overraskende sejr over fodboldmægtige Manchester United sættes i relief af, at den danske turnering endnu ikke er startet og at den engelske kører for fulde omdrejninger.

FC Midtjylland har været med til at hæve dansk fodbold flossede renomme i fodboldens verden. Glemt er de 9 (ni!!) mål de lukkede ind mod det italienske stor — og førerhold Napoli.
At Manchester United kun er en skygge af fordums storhedstid gør ikke midtjydernes sejr mindre værd. Det var en af verdens rigeste og velrenomerede klubber, der måtte bide i den midtjyske lyng, hvor hosekræmmeren trådte rundt i sine slidte træsko.
Præstationen er så meget desto større fordi den danske turnering ikke er gået i gang endnu, mens den engelske kører for højtryk.
Det er nemlig en meget vanskelig øvelse, at bringe spillerne op på turneringsniveau, når man kun har almindelig træning at gøre godt med. Selvfølgelig har det været en gulerod for FC Midtjyllandsspillere, at de skulle møde selveste United.
Men det er jo et problem for alle trænere uanset hvilket niveau, at bibringe spillerne det højeste gear. Nerven mangler simpelthen. Godt nok spiller man for sin plads, meeen det er jo ikke en turneringskamp, hvor det gælder point, oprykning, nedrykning eller mesterskab.
Desværre har jeg ikke de vise sten. Men måske et par ideer. På serie og ungdomsniveau kunne man måske arbejde med en større spillertrup i træningskampene. Spørg mig ikke, hvorfor det hedder testkampe i dag. Selv om vi som træneren forsøger at finde det ”rigtige” hold skal der samtidig skabes lidt usikkerhed blandt spillerne. Især de spillere, der føler sig ”sikre” på holdet. Det vil måske give lidt sure ansigter, men det er jo trænerens lod. Det er også trænerens lod, at få det bedste ud af de bedste spillere.
Vi krydser fingre for at midtjyderne slipper helskindet fra besøget på Old Trafford på torsdag ja og kun slipper 1 mål ind samt selv scorer et enkelt. Så er det videre til næste runde og good bye til Manchester United.
Heinz Hildewbrandt 22. februar 2016

Show your support

Clapping shows how much you appreciated Heinz Hildebrandt’s story.