Godt Nytår — Velkommen 2016

Med Nytårets komme kan alting kun blive bedre. Landsholdet må tage rent undertøj på efter at have fået ny landstræner, elitefodbolden må se at blive så voksen, så vi kan være bekendt at sende dem uden for landets grænser til de store turneringer. Seriebolden blomstrer som aldrig før og ungdomsholdene må se at lære at løbe.

Det er sjældent man har tømmermænd før man går til fest. Desværre er det tilfældet, hvis vi betragter landsholdets resultater her op til nytårsaften. Fodboldlandsholdet forbigås forhåbentlig i tavshed i Dronningens nytårstale. For der har ikke været meget at råbe hurra for. Hverken resultat eller især spillemæssigt.
Dansk og for øvrigt skandinavisk fodbold har haft det svært i 2015. Eneste lyspunkt har FC Midtjylland stået for og samtidig vel også den største nedtur, da holdet i 2 kampe lukkede 9 (!) mål ind mod stærke, men ikke imponerende italienske Napoli.
Heldigvis har dansk idræt haft et godt år internationalt. Og det viser så også at de danske idrætsfolk er dygtige, flittige og arbejdsomme nok — når det drejer sig om enkeltmandspræstationer. Man kan altså træner intensivt nok til at kunne klare sig mod andre landes atleter.
Hvorfor kan vi fodboldspillere og for den sags skyld håndboldpiger så ikke klare os internationalt. Formentlig er det galt med træningskulturen. Måske skulle vi se lidt nærmere på den islandske træningskultur. Et land med 325.000 indbyggere har et landshold med ved EM i Frankrig til sommeren 2016. håndboldspillerne fra sagaøen har længe klaret sig i verdenseliten og leveret spillere til de største europæiske klubhold.
Træningskulturen er en naturlig del for de unge, der helt normalt er at finde på træningsbanerne 5–6 gange om ugen. Dvs. børnene opbygger en kondition og robusthed som forbereder dem til seniorlivet.
Men vi må se på de lyse sider. Nu kan det kun gå fremad med vores fodboldspil her i landet. Forhåbentlig kan den nye landstræner Åge Hareide puste nyt liv i landsholdet, som kan inspirere landets fodboldspillere til at smøge ærmerne op og hæve fodboldstandarden.
Dansk Træner Bureau / v. Heinz Hildebrandt ønsker Godt Nytår og velkommen til 2016!

One clap, two clap, three clap, forty?

By clapping more or less, you can signal to us which stories really stand out.