Cykelsti rimer på mobilfri

Fiona Langballe Frederiksen
NoA Ignite
Published in
7 min readNov 7, 2019

Det er hverken en nyhed eller en hemmelighed, at vi mennesker bruger oceaner af tid på vores smartphones. Dette er på trods af, at det flere gange er blevet bevist, at bare det at have sin mobiltelefon inde for rækkevidde påvirker bl.a. vores koncentrationsevne negativt.

Selv som cyklister i trafikken, hvor uopmærksomhed kan koste liv, har mange svært ved at slippe telefonen til fordel for et fast greb på styret og et fokuseret blik på omgivelserne. Men hvor slemt står det egentlig til med problemet, hvad bliver der gjort for at løse det og hvis ansvar er det overhovedet?

Vi er fire elever fra 3.d på Christianshavns Gymnasium, Viola Wahlberg, Fiona Langballe, Tristan Sømod Ferslev og Freja Håkonsen, som har skrevet denne artikel hos Hello Great Works i forbindelse med Operations Dagsværk 2019. Vi gør selv hyppigt brug af vores cykler, og mobiler, og kan nikke genkendende til at mobilen nogle gange ryger frem på cykelstien.

Mobilen kalder på os
Det kan have store konsekvenser, at bruge mobilen på cykelstien. Det kan koste dig eller et andet menneske livet. Og generelt påvirker vores brug af mobilen os hver dag. Forskere mener, at den stigende nærsynethed blandt verdens befolkning, har en forbindelse til det store forbrug af smartphones. I 1970’erne var en fjerdedel af amerikanerne nærsynede, mens tallet er ca. 50% i dag.

Også vores nattesøvn bliver påvirket af den konstant opmærksomhedskrævende smartphone. Det blå lys som mobilen udsender, er usundt for kroppen. Når man bliver udsat for det blå lys, producerer kroppen mindre af hormonet melatonin, som er stoffet der styrer døgnrytmen. Melatoninproduktionen øges i mørke, og en forhøjet melatoninproduktion gør dig søvnig.

En af de store grunde til, at flere mennesker har en tendens til at hive mobilen frem lige meget hvor de er, skyldes også at vi bliver afhængige. Hjernen udløser nemlig små skud af signalstoffet dopamin, når vi får notifikationer på mobilen. Dette kan sammenlignes med hvad, der sker i hjernen, når man indtager blandt andet nikotin og kokain. Med andre ord er overforbrug af smartphones et generelt problem med konsekvenser, og det bliver kun værre, når man blander trafik ind i sagen.

Billeder taget i København d. 6. november (i 4 graders varme)

Det koster!

Hvis politiet tager en cyklist i at bruge mobilen, giver det en bøde på 1.000 kroner. Når en cyklist retter sin opmærksomhed et andet sted hen end på vejen, kan det selvsagt ende ud i trafikulykker. Der er sket en stigning af tilskadekomne cyklister over de seneste år, og for egen regning har det måske noget at gøre med, at folk er blevet mere afhængige af deres mobiler? Èn ting er i hvert fald sikkert; der er ikke nogen god undskyldning for at cykle med en mobiltelefon i hånden.

Snapchat viser ikke vejen

Snapchat er en app, som giver brugeren mulighed for at tage og sende billeder videre til sine venner. Snapchat har været skyld i flere ulykker i trafikken, siden de indførte et filter, som viser, hvor hurtigt man kører i bil eller på cykel.

Flere unge har prøvet at nå en bestemt hastighed i bil eller på cykel, og de er dermed blevet distraheret fra, hvad der reelt foregår i trafikken. Snapchat advarer dog mod at bruge Snapchat mens man kører bil, første gang man bruger det omtalte filter. Det kan tænkes, at Snapchat i visse tilfælde ikke giver denne advarselsmeddelelse, hvis man cykler med sin telefon, da man muligvis ikke når fartgrænsen for, hvornår meddelelsen gives. Man kan spørge sig selv hvorfor filteret overhovedet er tilgængeligt for folk i trafikken, hvad end du kører i bil eller på cykel. På trods af kritik nægter Snapchat at fjerne filteret fra deres platform.

Både staten og techgiganter gør en insats for at mindske problemet med trafikuheld som følge af smartphone-distraktioner. Eksempelvis har den statsstøttede organisation Rådet for Sikker Trafik for nylig lavet kampagnen “Kør cykel når du kører cykel”. Kampagnen opfordrer til, at man skal lægge din telefon og dermed holde øjnene og opmærksomheden på vejen når man kører cykel.

Derudover har techgiganter som f.eks. Apple lavet udbygninger til deres produkter, som får forbrugerens device til at meddele, når man har brugt en bestemt mængde tid på denne. Dette tiltag hjælper forbrugeren med at skære ned på tiden foran skærmen. Spørgsmålet er, om denne udbygning reelt virker, eller om det blot er et intiativ Apple har taget, for at det skal se ud som om, at Apple bekymrer sig om sine brugere. Der kan argumenteres for, at Apples eneste interesse er at tjene penge, og derfor ikke yderligere går op i brugernes sundhed. Der kan dog også modsat argumenteres for, at Apple går op i deres brugeres sundhed, da de muligvis som et plus ville få et bedre ry, hvis de går op i brugernes velbefindende.

Pokemon Go

Pokemon Go har ligeledes forsøgt at sætte en stopper for den farlige brug af smartphones i trafikken, som de samtidigt selv har været med til at forårsage. Problemet med smartphones i trafikken blev nemlig forværret i 2016, da spillet Pokemon Go udkom. Spillet går ud på at fange digitale monstre ved at bevæge sig rundt i den virkelige verden og finde dem på forskellige lokationer. Spillet blev en kæmpe succes verden rundt — også i Danmark. Dette ledte til, at en masse mennesker nu bevægede sig rundt omkring i den virkelige verden, herunder trafikken, med alt deres opmærksomhed på deres telefon og Pokemon Go appen. Når spillet kræver, at man bevæger sig i virkeligheden for at fange flest mulige Pokemons, spredte der sig hurtig en tendens til at finde på alternativer til at gå, som at bruge et løbehjul, cykel eller bil.

Selv i Danmark har man oplevet trafikulykker hvor folk er døde, fordi de har brugt Pokemon Go i trafikken. Pokemon Go har dermed indført en fartgrænse på 30 mph omregnet til 48 km/t hvilket er til at begrænse appen så man ikke kan bruge appen imens man kører bil og udsætter andre i trafikken for fare.

Denne fartgrænse er en løsning fra firmaets side til at begrænse brugen af smartphones i trafikken, men da gennemsnitsfarten en almindelig cyklist cykler ca. 20–23 km/t bliver de ikke ramt af fartgrænsen. Man kan jo derfor diskutere om pokemon-go burde nedsætte fartgrænsen mere end den nuværende. Dette er et godt eksempel på en løsning fra producenternes side på at nedsætte brugen af deres produkter i trafikken som man kunne bruge i andre apps for at nedsætte smartphone forbruget i trafikken.

Både staten og flere techgiganter har altså allerede valgt at tage en del af ansvaret på sig, og forsøgt at komme op med forskellige løsninger, der skal hjælpe os forbrugere med at træffe bedre, sundere og mere fornuftige beslutninger ift. vores forbrug af smartphones (og måske kan de endda selv tjene penge på det).

Men er det overhovedet er deres opgave? Eller bør det være den enkelte forbrugers eget ansvar at bruge sin smartphone på de rigtige tidspunkter, og lægge den væk på de forkerte.

På den anden side kan man rejse spørgsmålet, om det er etisk forsvarligt at techgiganterne udnytter folks manglende selvbeherskelse?

Uanset hvad, så tager danskerne sin smartphone-afhængighed med sig op på cyklen og ud i trafikken, hvor små distraktioner kan have store konsekvenser. På den måde bevæger vi os udover det førnævnte argument for, at man selv må administrere sin mobilafhængighed. Derfor synes vi også, at det er sin plads, at der bliver taget andre midler i brug, fx at staten støtter forskellige kampagner, som tidligere er nævnt.

Løsninger til de udødelige

Vælger man at gå med kampagnemodellen, tror vi , at der er forskel på, hvordan man mest effektivt får budskabet igennem til hhv. unge og voksne.

Som unge mennesker, der (Gud forbyde det) selv kan finde på at tage mobilen op ad lommen, mens vi cykler, kan vi passende bidrage med vores tanker omkring, hvordan og hvorfor vi dog kan finde på det.

Den største årsag er nok, at vi, formentlig som en resultat af et par ikke-færdigvoksede pandelapper, langt hen ad vejen har en opfattelse af at være udødelige. Selvfølgelig ved vi godt, at vi ikke er det, men det er som om vi mangler den mere eller mindre ubevidste frygt, der som en positiv bivirkning ofte producerer mere fornuftige beslutninger. Derfor er det måske ikke frygten, der bør appelleres til.

Vi tror, at en mere effektiv måde, ville være at fremme en form for belønningsfølelse hos de unge, når de vælger at lægge telefonen væk, mens de cykler.

Det er fedt at lægge mobilen væk og vise hensyn!

--

--