Analyse: Google Glass gør op med Apples hemmelighedskræmmeri
Den næste nye iPhone ligner et par briller og kommer ikke fra Apple, men fra Google. Bliver den en succes, er det ikke kun teknologien, men også en ny trend i udvikling og markedsføring, der rykker grænser.
Væk med hemmelighedskræmmeriet, og ind med den åbne udvikling. Det er tilsyneladende parolen for Google i deres nye, kæmpestort opsatte satsning: Google Glass, et par cool udseende briller, du kan tale til, som via din mobil er på nettet og har en lillebitte glaskube, der stikker ud fra højre brillestang og buer sig ind i dit synsfelt. Det er en skærm, og den kan vise dig undertekster på verden omkring dig, samtidig med at den fungerer som søger for brillernes kamera. Sig »O.k., Glass, record video«, og de begynder at filme. Sig »O.k., Glass, send video to Peter« — og wutsj ryger videoen af sted.
Alt det ved jeg fra nettet, hvor brillerne har været dækket intensivt, siden de første rygter slap ud lige før jul 2011. Og det er bemærkelsesværdigt. I hvert fald hvis du sammenligner med, hvordan andre store teknologifremstød markedsføres: med den største hemmelighed, og det i en grad, der nærmer sig det groteske — stort anlagte pressekonferencer, hvor ingen på forhånd ved, hvad der egentlig skal lanceres, hvis der da overhovedet lanceres noget. En disciplin, flere og flere gør det i, selv om få kommer op på siden af mesteren, Apple. Til den presseevent, der endte med at afsløre den første iPad f.eks., var invitationen (se den her) fuld af malerfarver. Eneste tekst: »Come see our latest creation« — og så dato og adresse og et s.u.
Det er denne irriterende trend, Google så markant bryder med. Og det gør Google ikke bare for at lave langstrakt spændingsopbygning i stedet for kortvarig. De gør det for at få brillerne gjort så klar, at de faktisk kan flyve, den dag de endelig lanceres. Det har Google nemlig brug for hjælp til.
Koder, penge og pr
Ideen med brillerne er, at de ligesom smartphones skal have apps. Massevis af apps. Lavet af alverdens programmører, ikke Google selv. Og de skal helst være klar ved launch: Dine e-mail og sms’er, ruteplaner og seneste nyheder, billeder og videospil. Den slags. Og da projektet ikke er hemmeligt, har Google åbent kunne fortælle, lave brugsanvisninger og afholde kurser.
Manglen på skæg og blå briller har også givet Google mulighed for at tage en anden tyr ved hornene: at skaffe penge til de mange håbefulde programmører. Sammen med de to storinvesteringsselskaber Andreesen Horowitz og Kleiner Perkins Claufield & Byers har de skabt en pengetank øremærket Google Glass-iværksættere og offentligt slået på tromme for den (Læs om programmet her). For penge er iværksættermiljøernes ilt og en forudsætning for et rigt økosystem.
Endelig har Google givet den gas på pr-fronten. Med livefeeds fra faldskærmsudspringere med briller. Med New York Fashion Week set med modellens Google Glass-indrammede øjne, mens hun går ned ad catwalken. Med det eksklusive salg af foreløbige modeller af brillerne til almindelige mennesker, der på Twitter eller Google+ skulle ansøge (læs om ansøgningen her) om lov til at købe ved at beskrive, hvad de ville gøre #IfIHadGlass, som de alle skulle skrive med et af den slags hashtags, det virale net er skabt af.
De første Glass-prototyper dumpede ind i udvalgte amerikaneres postkasser i sidste uge. Nu flyder nettet over med videoer, som brugerne har taget, mens de f.eks. kører go-kart eller spiller videospil. Omtalemæssigt har Googles åbne stil virket mindst lige så godt som Apples lukkede. Om produktet også bliver bedre af det, er fortsat et åbent spørgsmål. Alt, lige fra om du fokusere på den lille skærm, til om andre kan andre holde ud at være sammen med dig, hvis du hele tiden skæver mod et usynligt højre, er i spil. Hvis det virker, kan Glass blive lige så stort som iPhonen.
Med lidt held rammer Google Glass de rigtige butikshylder inden jul. Når det sker, er jeg på pletten, og lover at fortælle, hvad jeg ser.
Tidslinie: Glimt fra Google Glass’ liv
2011
19. december: Første rygter bringes til torvs
2012
4. april: Første reklamevideo udsendes
6. april: Første gang set i virkeligeheden
26. april: Første TV-optræden
25 maj: Første video taget med Google Glass
29 maj: Andre end Sergey Brinn prøver Glass
27/28 juni: Stor konference, udviklerprogram annonceres
10. september: Glass til New York Fashion Week
12. september: Første udefrakommende prøver glass
2013
21. januar: Sergey Brin viser Glass i metro
28. januar — 2. februar: Hackatons
20. februar: Explorer-program annonceres
10. april: Investerings-program annonceres
15. april: Første Glass sendes til Explorer-brugere
Denne blogpost er skrevet som en af mine faste analyser til Politiken og bragt her den 24. april 2013.
