Armbåndstest: Fitbit Flex slår Jawbone UP på decimalen

(English version: click here) Fitbit Flex vinder knebent over Jawbone UP i min test af de to. Fitbit’en tæller skridt lidt bedre. Til gengæld er UP-armbåndet og den tilhørende app lidt lækrere at se på.

To af de mest populære armbånds-activity-trackere på markedet pt er Fitbits Flex og Jawbone UP. Jeg har gået med begge i en måned og testet særligt deres evner som skridttællere. Her er resultaterne. (Faktisk gik jeg også med tre almindelige skridttællere i lommen og bæltet og tre der kun lå på min mobil. Dem kan du læse om i dagens Politiken, der havde bedt mig være ekspert-tester. Her koncentrerer jeg mig om de to armbånd).

Fitbit Flex (til venstre) og Jawbone UP (det sorte til højre — det orange er UP24-versionen)

Same-same but different
Fitbit og Jawbone-armbåndende er i hovedtrækkene vældigt ens. De er begge udstyret med gyroskoper, der måler hvor meget du bevæger den hånd som armbåndet sidder på. Derudfra udleder armbåndene om du bevæger dig eller sidder stille — og hvis du bevæger dig, hvor mange skridt du i givet fald tager. Og derfra regner de videre og ender med at gætte på, hvor mange kalorier du forbrænder.

App viser resultater
Armbåndende er også ens derved, at du skal bruge din Android eller ios-mobil hvis du vil se alle de spændende tal, kurver og tips, som armbåndende samler data til. Armbåndene selv har nemlig ikke noget display.

Fitbit på mobilen (til venstre) — Jawbone UP til højre

Istedet har de begge små lys og vibratorer. På den måde kan Fitbit’en fortælle dig, når du har gået 10.000 skridt. Mens Jawbone UP kan sættes til at minde dig om at bevæge dig, hvis du har siddet stille en time. Begge dele fungerer rigtigt godt!

På pris-siden er der heller ikke den store forskel. Hhv. 70 og 80 pund — altså mellem 630 og 720 kroner.

Ved når du falder i søvn
Om natten kan begge armbånd sættes i nat-mode. Så registrerer de — stadig på baggrund af dine bevægelser — hvornår du falder i søvn og hvornår du vågner. Samt hvor længe og hvor godt, eller i hvertfald dybt, du sover.

Sådan ser søvn-kurverne ud på de to systemer. Fitbit til venstre, Jawbone til højre

Fin søvn
På søvnmålings delen klarer begge armbånd sig rimeligt godt. Eller: de er i hvertfald i hovedsagen enige om hvor lang tid du sover. Ikke helt på minuttet, men tæt på. De er heller ikke helt enige i hvor mange gange du har vendt og drejet dig eller været oppe at tisse i løbet af natten.

Jeg har ikke systematisk testet armbåndenes søvnmålings-evner. Men mit indtryk er, at de begge måler fint nok til at give mig et fornuftigt indblik i mine søvnvaner.

Flere skridt
De to armbånds evne til at tælle skridt har jeg tilgengæld testet og testet rimeligt grundigt. I to uger har jeg hver eneste dag ført nøje regnskab med armbåndenes resultater. Og det første og mest slående er her, at Fitbit tæller flere skridt end Jawbone UP. Mange flere. Den dag det går hedest til, når Jawbone UP 8967. Et stykke under den uofficielle mål på 10.000 skridt om dagen. Mens Fitbit App’en samme dag viser 11953–2986 mere end Jawbone UP. Eller i procent: 33 % flere skridt!

33% er en voldsomt stor forskel. Men det var som sagt også den mest ekstreme dag. De andre var mere beherskede. En enkelt dag var der kun 357 skridt — eller 3% — mellem de to. Resten af dagene faldt derimellem. Og når jeg regner der sammen ender den gennemsnitlige forskel på de to armbånd på 18%. En ganske pæn sjat.

Dag efter dag tæller Fitbit Flex flere skridt end Jawbone UP. Også selvom armbåndene har siddet ved siden af hinanden på samme håndled hele dagen.

Konsekvent forskel
Det gode der er at sige om denne markante forskel er, at den er konsekvent. Den skyldes ikke at en af armbåndene måler som vinden blæser. Tværtimod måler de relativt stabilt, bare på hver deres niveau. Begge er altså gode målere. Spørgsmålet er så bare, hvilken af dem der har ret.

Tre gange tre test
For at finde ud af hvilket af armbåndene, der passer bedst på virkeligheden, foretog jeg et par simple test. Jeg talte simpelthen hvor mange skridt jeg tog, mens jeg noterede hvad armbåndende målte. For at være sikker på ikke bare at være uheldig, gennemførte jeg denne test tre gange. Og med to forskellige typer gang (indendørs og udendørs) og en slags løb. Altså ialt ni test per armbånd (en af gangene glippede det dog med Jawbone UP, så her er det otte test, der er grundlaget).

Begge snubler i småskridtene
Det mest bemærkelsesværdige som testen viser, er hvor svært det er at tælle de små, indendørs skridt. Når jeg rejser mig fra mit skrivebord og går ud i køkkenet, over til kaffemaskinen, så til vasken, så til kaffemaskinen igen, så ud på toilettet osv, har armbåndene svært ved at følge med. Lidt bedre gik det, når jeg spadserer 2–300 meter og op ned ad gaden. Og endnu bedre når jeg løb samme distance.

Det kan du klart se på grafen herunder. Ved indendørs gang ramte de to armbånd i gennemsnit 33% ved siden af skiven — enten til den ene eller anden side. Ved udendørs gang 9% — og ved løb 4%. Mønstret er klart: jo mere intensitet der er i gangen, jo bedre tæller armbåndene.

Jo mere du tramper til, jo mere præcise er armbåndene.

Det er ikke så mærkeligt, tænker jeg, at armbåndene har det svært med de små skridt. Det er jo her rystelserne gennem kroppen op til håndleddet er svagest. Og derfor forståeligt, at armbåndene har svært ved at opfange signalerne — og gøre det korrekt.

Tæller under halvdelen
De to armbånd måler dog ikke ens. Særligt ved indendørs gang talte Jawbone UP generelt markant lavere end Fitbit Flex. I en af mine tre 2–300 skridts indendørstests talte Jawbone under halvdelen af de skridt jeg faktisk tog. Helt præcist 58% ved siden af målet. De to andre test skød Jawbone “kun” 33 og 48 procent for lavt. Fitbit var mere flagrende: en gang måler den 25 procent for meget. To andre gange hhv 24 og 11 procent for lidt.

Set under et talte Jawbone her i gennemsnit 46 procent for lavt mod Fitbits 3.

Jawbone UP er meget konservativ ved indendørs gang. Fitbit Flex er mere følsom — og langt mere retvisende.

Tramp og tæl
Når det kommer til regulær gang — som i “at gå en tur” — og til små løbeture klarer særligt Jawbone sig bedre. På tre 2–300 skridts ture målte Jawbone hhv. spot on og 1 og 3 procent for højt mens Fitbit’en en gang målte 26 procent for højt og to andre gange hhv. 7 og 17 procent for lavt.I gennemsnit giver det 0,5 % afvigelse til Jawbone, mens Fitbit Flex klarer sig til halvanden.

Jawbone er langt mere præcis end Fitbit ved udendørs gang, selvom Fitbits fejl ser ud til at udjævne sig selv i længden.

Ved løb er forskellen mindst
Handler det om at måle 2–300 meters løb går det endnu bedre for de to armbånd. Her er det Fitbit der en gang rammer helt rent og to andre gange misse med hhv +6 og -1 procent, mens Jawbonens to målinger (en gik i vasken) var hhv 1 procent under og 2 over.

Jawbone er skarp i sigtet ved løb, mens Fitbit her igen er mere flagrendeUdover mine 2–300 skridts løbetest lavede jeg også en enkelt langtursløbetest. Jeg løb ca. 10 km og på den distance klarede armbåndene sig uhyggeligt ens. Sølle otte skridt adskildte Jawbonen og Fitbit’en fra hinanden på en tur på over 8000 skridt. Hvilket bekræfter “jo mere tramp, jo mere nøjagtig”-tesen fra ovenfor.Fitbit tæller bedst
Summer du de tre typer aktivitet — smågang, travning og løb — sammen, står billedet klart. Jawbone rammer 15% færre skridt, end du i virkeligheden ville tage, hvis du en dag både gik, travede og løb lige mange skridt i løbet af en dag. Fitbit Flex 1 enkelt procent under.Hvad angår den centrale skridttælling er konklusionen altså, at Fitbit Flex måler både højere og langt mere retvisende i forhold til virkeligheden end Jawbone UP. Og det er tungt nok til at gøre Fitbit’en til min lille tests samlede vinder. Også selvom Fitbit’en på de enkelte målinger er langt mere svævende end Jawbone UP, der måler mere konsistent. Fordi Fitbit’en unøjagtigheder — ihvertfald i denne test — udligner sig selv over tid.Jawbone er mere lækker
Til gengæld får Jawbone UP et point eller to mere på lækkerhedsskalaen end Fitbit Flex — uden at det dog forrykker det samlede billede. Dels pga. selve armbåndet, hvor Jawbone UP er lige en tand mere design-smart end Fitbit Flex. Men også Jawbones app har mere klasse. Her listes dine aktiviteter op i et lækkert flow-landskab af grafer og opdateringer, hvor Fitbit-app’en i langt højere grad er et statistisk interface til dine tal. Det gør Jawbonen en tand mere aktivitets/livs-tracker agtig i det — istedet for “kun” at være en skridttæller.At Fitbit’en sync’er trådløst til din mobil, hvor Jawbone’en skal plugges ind i mobilens hovedtelefonudgang, gør i praksis ikke den store forskel. For i praksis tager det ligeså lang tid at sync’e trådlåst som at gøre det med stik. Og så er fordelen ved sync’eriet forduftet.

En ting til
Før du går ud og køber, skal du dog vide en ting: du risikerer en kort fornøjelse, ligegyldigt hvilket armbånd du køber. Begge har nemlig en tendens til at gå i stykker. Jeg er f.eks. på mit fjerde Jawbone UP-armbånd på halvandet år — og også det er lige gået i stykker (bemærk dog at Jawbone har været flinke til — gratis — at sende mig en ny erstatning hver gang). Fitbit Flex har jeg kun gået med en måned, men også her lykkedes det mig at få armbåndet til at sprække. Og Fitbit har lige kaldt Flex’ens storebror tilbage fra markedet fordi for mange brugere fik nikkel-allergi-lignende symptomer af at gå med det. Så heller ikke Fitbit-familien ser ud til at have fuldstændigt styr på deres kvalitets-kontroller.