Derfor bliver e-bøger stort. Rigtigt stort. Snart.

Bogbranchen står i et vadested. E-bøgerne kommer og vil ændre forfærdeligt meget. Det er der tre grunde til. Læs dem her. (Først bragt i Politiken den 15. februar 2012 under overskriften “iPad til Folket”).

I denne uge løber årets hotteste forlagskonference, Tools of Change, af stabelen i New York.

Udgivere og redaktører fra hele verden er samlet i USA’s forlagshovedstad for at blive klogere på, hvad den digitale fremtid bringer. Og hvordan de overlever i en verden, hvor spørgsmålet ikke så meget er, om den traditionelle bog dør, men hvad der kommer i stedet. Og hvor hurtigt det sker.

Spørgsmålene er ikke nye, men lige nu brændende aktuelle. Det er der — i hvert fald — tre grunde til:

1. Snart har vi alle en iPad

Sidste år solgte Apple 32 millioner iPads — og dermed e-bogs-læsere — på verdensplan. Det overgår langt salget af Apples traditionelle computere.

Det er over dobbelt så mange som året før. I Danmark er der indtil videre sendt i omegnen af 400.000 iPads på markedet. Og også herhjemme er væksten enorm.

De rene e-bogs-læsere, og særligt Amazons Kindle, sælger også godt. Amazon er karrige med deres salgstal, men har dog fortalt, at de i december solgte mere end en million Kindler om ugen.

De seneste amerikanske siger, at 29 procent af alle voksne ejer en e-bogs-læser af en eller anden slags. Snart er det os alle sammen.

2. E-bøger kan noget, papir ikke kan

Hvor fedt er det lige at læse på en computerskærm? Sådan spurgte mange, da iPaden og dens baggrundsbelyste skærm kom frem. Svaret er: Ikke optimalt, men o.k.

I hvert fald viser undersøgelser (her er en, her en anden og her en tredje), at cirka halvdelen af alle iPad-ejere rent faktisk læser bøger på dem. Og et af de foretrukne læsesteder er — sengen, hvor netop baggrundslyset gør natbordslampen overflødig. På de rene e-bogs-læsere, som der er lige så mange af, som der er tablets, og som har mere behagelige skærme, er andelen, der læser bøger, i sagens natur 100 procent.

Det er ikke kun baggrundsbelysningen, der halter på tablets. Også e-bogens manglende stoflighed er et væsentligt minus.

Du kan ikke mærke papirets ru overflade, når du bladrer. Ikke mærke vægten af de mange ord i din hånd. Ikke lugte noget, når du snuser ind.

Til gengæld kan du fritekst-søge og hurtigt finde de frække ord. Se billeder i fuldskærm — og videoer! — hvis forfatteren synes, det er det rigtige. Dreje figurer rundt, så du kan se dem fra alle sider. Quizze dig selv, når du er færdig med dagens lektiekapitel.

Og så er e-bogen social på en helt ny måde: Du kan f.eks. se, hvilke passager andre læsere har streget under. Din ensomme bog bliver næsten til en hel læseklub.

Men e-bogens måske største plus er tilgængeligheden. Både hos Apple og Amazon kan du finde tre-kvart million forskellige bøger. Og det tager under to minutter at downloade en ny til din virtuelle hylde. Lige meget hvad klokken er. Eller hvor du befinder dig i verden. Tænk engang at have verdens største bogbutik liggende hjemme på sofabordet.

3. E-bøger bliver gratis

Effekten er ikke udeblevet. Amazon kunne i maj sidste år melde at de — verdens største boghandel — nu solgte flere e-bøger end trykte bøger. Og Apple har lige gearet voldsomt op på undervisningsmarkedet med lanceringen af deres iBooks 2.

I USA viser omsætningstallene fra 2010, at e-bøger stod for 14 procent af skønlitteraturen og 6 procent af faglitteraturen: Det er 10 gange mere end året før.

Herhjemme er tallene slet ikke så høje. Det bliver de. Og det er der en særlig grund til. Alt tyder på, at digitale bøger i fremtiden bliver enten gratis eller også meget, meget billigere. Et argument, der trumfer næsten alt andet.

Se bare på musikken. Hos Spotify, en nettjeneste med 15 millioner lyttere, er det helt gratis at lytte løs, men hvis du vil være fri for reklamer eller have lov at spille på mobilen også, skal du tegne abonnement. Det koster 99 kroner om måneden. Så har du også al musik i verden til rådighed.

På filmfronten har Netflix i USA slået sig på samme model. Her er ingen gratisversion, men du kan se alle de film og tv-show, du vil, for 8 dollar, cirka 25 kroner, om måneden. Det samme kommer til at ske for bogen.

Amazon er allerede ved at være i gang, lyder rapporterne på nettet. Tænk dig: al litteratur i hele verden, lige til at læse mod en beskeden abonnementsbetaling. Eller måske helt gratis:

Allerede nu ligger Helle Helles ‘Dette burde skrives i nutid’, biografien om Steve Jobs, Liza Marklunds nyeste og over 2.000 andre titler og venter på dig på bibliotekernes nye e-bogs-udlåns-site, e-reolen.dk.

Bøgerne er selvfølgelig kun til låns. Men hvad gør det — du genlåner dem jo bare, hvis du skulle få lyst til at læse dem igen.

Der er en god grund til, at også bøgerne vil blive ramt af de nye indkøbs- og delingsformer. Ligesom digital musik og film bliver bøger nemlig underlagt en helt ny lovmæssighed, når de bliver digitale. Digitale genstande kan mangfoldiggøres og distribueres, næsten uden at det koster noget overhovedet. Og vil derfor finde metoder, hvormed det kan ske.

På Broadway er forlagsfolkene oppe på stikkerne.

De er usikre på, hvor pengene skal komme fra fremover: Hvor langt vil priserne blive presset ned? Vil bøgerne få så mange flere læsere, at det kan opveje prisfaldet? Kan reklamekroner gøre tricket? Eller skal forfattere og forlag tjene penge på helt andre ting?

Men de er også usikre på, hvilken retning litteraturen i det hele taget bevæger sig i, når den udsættes for internettets læserpres.

I krogene taler de om, at ‘crime’ og ‘romance’, to bestemt ikke særlig fine genrer, hitter stort på det ekstremt læserdrevne e-bogs-marked lige nu. Og forsøger at lære af det.