Google+ er Twitter!

Jon Lund
Jon Lund
Published in
2 min readJul 1, 2011

Alle spørger om Google+ er den nye Facebook-dræber. Det er også et godt spørgsmål. Måske er det faktisk. Men faktisk er Twitter i endnu højere grad i skudlinien. For hele vennebegrebet — som jo er riimeligt centralt i sådan nogen tjenester her — er hentet fra Twitter. Ikke Facebook.

Følge eller ven?
Den store forskel er, at på Facebook er man venner med hinanden. Hvis vi er venner på Facebook, kan jeg se hvad du laver, og jeg kan se din aktivitet.

Omvendt hos Twitter. Der er man ikke “venner” — man følger andre, uden at de behøver at følge en tilbage. Jeg kan altså følge med i hvad du skriver uden at du behøver at følge med i min strøm af updates.

Det er det samme hos Google+. Jeg kan vælge at tilføje hvem som helst der er på til min cirkler og på den måde følge med i hvad de siger — med no strings attached.

Udvider horisonten
Forskellen er vigtig, fordi din Google+ profi bliver voldsomt meget mere interessant, når du ikke kun kan følge dine rigtige venner og bekendte — men også de kendte, indflydelsesrige og rigtigt kloge. F.eks. har jeg netop add’et de to Google-stiftere og Mark Zuckerberg (!) til en af mine cirkler — og kan nu se billeder fra Larry Page kiteboarding i Alaska som han lagde på i går (det så fedt og koldt ud).

Det er good news! Twitter — som jeg personligt er vild med — har nemlig seriøse problemer med at komme ud over rampen. Selvom det er fedt er Twitter simpelthen for svært at komme i gang med, og så ser det kedeligt ud og mangler umiddelbar appel.

Ser flot ud
Google+ ser ligeså “rigt” ud som Facebook med billeder og videoer osv. Det er meget mere, og meget flottere, end blot de rene tekst-updates, som Twitter består af.

Kom let igang
Og så er det dejligt let at komme igang med Google+, fordi systemet starter med dine nære cirkler — alle dem du i forvejen mailer med, hvis du bruger gmail bliver foreslået som default og så kan du vælge fra dem i et fedt “drag’n’drop” interface.

Titter frem overalt
Og så har Google en sidste meget stor fordel frem for Twitter: Google er nærværende. Næsten alle bruger Google som søgemaskine hele tiden. Rigtigt mange bruger Gmail. Begge steder har du nu fået en Google-bjælke oppe i toppen, der blandt andet med et rødt tal fortæller dig, hvis nogen har skrevet noget i nogen af dine Google+ cirkler.

Jeg har længe tænkt: Twitter er for godt til at dø igen. Nu tror jeg jeg kan se Twitters fremtid. Den kan meget vel hedde Google+.

--

--

Jon Lund
Jon Lund

Var: Konsulent, kommentator og foredragsholder. Alt digitalt. Er snart: Head of Online Communications, Danske Bank