Jeg er lige kommet hjem fra et københavnsk iPhone5-arrangement. Med “3”, Mobilsiden og Apple Danmark. Som udmærkede sig ved
1. ikke at overholde nogen overraskelser.
Det hele var kendt på rygtebørsen i forvejen. Større skærm. Nyt stik. Bedre processor. Alle sammen fine ting. Men kendt i forvejen. Hemmelighedskræmmeriet er hullet som en si. Det hele var lækket i forvejen.
2. Ikke at indeholde noget nyt.
Alt det vi fik var optimeringer af noget de kunne i forvejen. Bedre skærm. Bedre kamera. Bedre bredbånd. Etc. Selvom det er den første iPhone siden 2007 som ændre størrelse, er den kun en lille-bitte smule større. Stor nok til at kunne vise bredbåndsfilm i 16:9. Men ikke mere.
Teknologisk fantasi
Misforstå mig ret: iPhone5 ser fed ud. Jeg kommer til at købe den. Men den rykker ikke ved noget. Det er mere af det samme — og ikke engang overraskerende.
Og det er det som Apple ellers har kunnet. De har været vores teknologiske fantasi. De har skabt nye verdener for os. Musen, iPod’en, iPhonen og iPad’en. De har grebet om den nye verden. Den der kommer efter PC’en. Den mobile, hvor computere er allestedsnærværende. Eller havde ihvertfald. Nu er jeg kommet i tvivl.
Malker koen eller mister grebet
Måske gør Apple bare det kloge. Malker koen. De er så tilpas foran alle de andre, at de kan tillade sig at nøjes med at forbedre en lille smule hist og pist. Nøjes med at cementere deres forspring.
Men måske har de mistet grebet. Måske er den kun-marginalt-bedre-iPhone5 ikke udtryk for klog strategisk tænkning og (om end usympatisk) malkning af os kunder. Måske er den udtryk for at de har mistet retnings-sansen. Mistet fornemmelsen og drivet mod det ultimativt fede produkt. På profittens og Steve Jobs alter.
Det savner jeg: små skridt
Det jeg savner er både små og store skridt, der bringer det hele fremad. I det små: jeg savner NFC. Den chip, der ville gøre iPhonen til et trådløst betalingskort. Som Googles Android telefoner har. Jeg savner streaming musik. At de tager iTunes og bringer det ind i den nye musik-tidsalder hvor du ikke ejer numre, men bare hører dem fra den store internet-sky. (Mod en løbende betaling, forstås). Ligesom Spotify, Wimp eller Play.
Det savner jeg: lidt større skridt
I det lidt større: jeg savner at de gør “noget” ved det app-kaos, der hersker på min iPhone. Jeg og alle andre har en håndfuld apps (mail, sms, kort, vejret — for mit vedkommende: en vægt-app og en løbe-app) som man bruger hver dag. Hele tiden. De ligger gerne på startskærmen. Og er lige ved hånden. Men derudover har alle også en mængde andre apps, Nogen var bare for sjov og fortjener glemsel. Andre er faktisk fede — men bare ikke nogen du bruger hver dag. Disse sidste bliver glemt i app-kaos’et. Henslæber et liv på skærm nummer syv, otte eller ni. Og bliver aldrig brugt igen. Selv når du har brug for dem, har du glemt at de eksisterer. Og kan derfor ikke engang søge dem frem. Fordi du har glemt hvad du skulle søge efter.
Apples iPhone5 løsning: en større skærm med plads til 4 — fire — ekstra apps pr skærm. Det forslår som en skrædder i helvede.
Det savner jeg: Store skridt
I det endnu større: en lidst større skærm er fint. Men jeg har brug for en meget større — iPad-agtig større skærm — når jeg vil surfe nettet eller se film ordentligt. Eller en meget mindre skærm, som jeg kan have endnu bedre i lommen. Disse to modstridende behov kræver en radikal løsning, som jeg tror kommer om to-tre år. En sammenklappelig/udfoldelige skærm eller lignende. Et skridt der for alvor bringer os videre fra dagens smartphone design.
“iPhone5” siger det hele. Jeg savner Steve Jobs.
Men alt dette sidder Apple overhørigt. Nyhederne var små. Stemningen i salen ebbede ud.
Navnet på den nye iPhone — iPhone5 — er symptomatisk. Tallet “5” er et problem. For i foråret gav Apple nummertyraniet fingeren med den nye iPad. Det burde de også have gjort med iPhonen. Fokuseret på konceptet — iPhone — fremfor en dum teknisk betegnelse. Som oven i købet er meningsløs: Den nye iPhone er nummer seks — ikke fem — i serien: iPhone, iPhone 3G, iPhone3GS, iPhone4, iPhone4S har de foregående heddet.
Jeg savner Steve Jobs. Og viljen til, uden kompromisser, at få teknologien spille max. Og gerne sprænge rammer.
