Jeg taber et kilo hver gang jeg løber 10 km

I næsten et helt år har jeg målt og vejet mig selv. Fordi dag-til-dag fremskridt motiverer mig. Men også fordi jeg bliver klogere på mig selv og min egen krop. Det talte jeg om til det første “quantified self”-meet up i juni. Her kan du læse hvad jeg har fundet ud af.

Det lyder voldsomt, men er sandt: for hver kilometer jeg løber, taber jeg mig 100 gram. Sådan rigtigt taber mig. Ikke væsketabs-taber mig. For jeg vejer mig ikke lige efter løbeturen. Først dagen efter. Den er god nok.

Nu løber jeg sjældent bare en kilometer. Jeg løber fem km. Eller 10. Derfor taber jeg mig heller ikke kun 100 gram. Jeg taber mig et halvt kilo, når jeg løber fem. Og et helt kilo når jeg løber 10 km.

Jeg har målt det
Jeg ved det, fordi jeg har målt det. På min egen krop. Hver morgen vejer jeg mig. Altid på samme tidspunkt. Før jeg har spist morgenmad. Før jeg går i bad. Min vægt gemmer automatisk min vægt så jeg glemmer den aldrig. Og hver gang jeg løber, har jeg min mobil med. Den og dens GPS måler på decimaler hvor langt jeg har løbet.

Uhyggelig præcis kurve
Se engang på figuren herunder. Den viser at jo mere jeg løber, jo mere taber jeg mig. Og kurven er uhyggeligt præcis. Der er ikke meget slinger i valsen. Alle punkterne ligger tæt omkring den lige linie, jeg har tegnet ind.

Selvfølgelig ligger punkterne ikke helt på en snor. Om jeg taber mig eller ej afhænger trods alt også af andet end hvor lange løbeture jeg har taget. F.eks. hvor meget — og hvad — jeg har spist (!). Og om jeg har cyklet eller gået lange ture — for det har jeg ikke regnet med. Og sikkert også andre ting. Når det er sagt, er der altså ikke meget slinger i valsen. Faktisk er det mit løb der er det helt klart vigtigste faktor, når udsvingene i min vægt skal forklares. Hele 72 pct af vægtudsvinget skyldes mit løb. Hvad jeg spiser og hvor meget jeg i øvrigt bevæger har kun en lille — 28 procents — finger med i spillet.

Hvis jeg skal tabe mig er konklusionen er derfor klar: løb. Meget. Jo længere jo bedre!

Første fem km holder vægten i ave
Når jeg skriver at jeg taber mig 100 gram for hver km jeg løber — eller et kilo for hver 10 kilometer — er det set i forhold til hvis jeg ikke havde løbet. Ikke absolut. De første fem kilometer holder bare vægten i ave. Sørger for at jeg ikke tage på. De dage hvor jeg slet ikke løber, tager jeg faktisk lidt på, siger statistikken.

Men hvert skridt jeg tager udover de fem kilometer kan ses direkte på vægten. De giver regulært vægttab.

Kun løbedage giver klart — men fortegnet — billede
Det lyder voldsomt, synes du måske. At jeg skal løbe så meget før det overhovedet kan ses. Og det er da heller ikke helt rigtigt. Billedet her er fortegnet. For at få tendensen tegnet klart op, har jeg nemlig udeladt en del data: jeg har kun set på dage hvor jeg rent faktisk har løbet — lidt eller meget. De dage hvor jeg slet ikke har løbet er ikke med i grafen herover.

Hvis du tager dem med, bliver billedet mindre klart, fordi min vægt svinger også de dage hvor jeg slet ikke har løbet. Se selv her:

Når nul-løbedagene tages med, er billedet slet ikke så klart længere. Sværmen af punkter i grafen ovenfor er meget mere spredt. At min vægt svinger, når jeg ikke løber, skyldes i sagens natur andre ting end løberiet. Derfor har jeg taget det ud, når effekten af mit løb skal forklares. Men i forhold til, hvor meget jeg skal løbe for bare at holde vægten, er nul-løbedagene relevante nok. Og som grafen viser, tager jeg ikke på de dage hvor jeg løber under fem kilometer. Jeg taber mig bare ikke så meget.

Mad betyder — selvfølgelig — meget
Nu undrer du dig måske over, at løberiet betyder så meget for min vægt. Kan jeg virkeligt spise hvad jeg vil, bare jeg løber. Bevæger vægten sig virkeligt ikke den forkerte vej de dage hvor jeg spiser tre stykker wienerbrød, drikker sodavand og får burgere og pommes fritter til aftensmad? Svaret er: selvfølgelig kan jeg ikke det. Selvfølgelige betyder det rigtigt meget hvad jeg spiser. Men sagen er, at i de tre uger, som min lille undersøgelse dækkede, spiste jeg ikke hverken wienerbrød, burgere eller pommes friter. Tværtimod: jeg spiste masser af hvidkål, blomkål, æg, frugt og kød. Og så lidt sukker, brød, pasta og havregryn som muligt. Og jeg gjorde det efter en stringent kostplan. Jeg spiste med andre ord rimeligt konstant. Og det er det vigtige i denne sammenhæng: mens mit forsøg stod på, variede kalorie-indtaget minimalt. Det er derfor effekten af løberiet kan ses så tydeligt.

Alt for få data
Min lille undersøgelses største svaghed er, at den er lille. Den dækker kun en periode på tre uger. Og kun de 12 dage i denne periode, hvor jeg var ude at løbe. Og som enhver statistiker vil vide, er 12 observationer ikke i sig selv noget rigtigt solidt forskningsgrundlag. Men nu er det også en blogpost og ikke en phd-afhandling du sidder og læser! Hvis det havde været en pdh, ville jeg nu har sagt: “flere studier er påkrævet”.

…men bekræfter det store billede
Når jeg alligevel i rimelig grad tror på at det jeg siger holder vand, er det fordi det bekræfter det mønster, som kommer frem, når jeg går ud over de tre uger. For faktisk har jeg data for ni måneder. Siden august 2011 er min daglige vægt blevet registreret. Og alle mine løbekilometer kommet i den store database. Og resultatet er her stort set det samme. Det er ikke helt så klart. Men tendensen er klar. Se selv:

1 kg bliver til 400 gram

OK. Kurven her er ikke helt så stejl som den første. Hver gang jeg løber en kilometer taber jeg mig ikke længere 100 gram. Men kun ca. 40 gram. 10 kilometer giver ikke et vægttab på et kilo, men kun på ca 400 gram.

Og så ligger punkterne heller ikke nær så pænt omkring kurven som de gjorde på den første graf.

At billedet bliver svagere og mindre klart, når man ser på hele den lange periode skyldes — det er min bedste tolkning — at jeg spiste som vinden blæste lige frem til april. Det passer: jeg tænkte overhovedet ikke på andet end at spise det jeg havde lyst til. Hvilket nogen dage var meget, og meget fedende mad, mens jeg andre dage indtog meget mindre mængder fedt og sukker. Og selvfølgelig taber jeg mig ikke lige meget pr kilometer de dage hvor jeg spiste flødeboller til det stod mig ud af ørene (ok, det gjorde jeg så heller ikke, men billedligt talt), sammenlignet med de dage hvor jeg levede på en sten. Det er klart at mønstret her skal være meget mere mudret. Og hældningen på kurven — antal tabte kilo pr kilometer — meget lavere. Men det skyldes altså andre forhold end løberiet, nemlig min kost, tror jeg. Det hele kilo for hver ti kilometer er derfor stadig mit bedste bud på, hvor meget løberiet isoleret set betyder for min vægt.

Jeg tror det passer — plus/minus
Jeg vil ikke sværge på at min overskrift “Jeg taber et kilo hver gang jeg løber 10 km” holder. Ikke under alle omstændigheder i hvertfald. Måske er det i det lange løb ikke et helt kilo jeg kan tabe for hver 10 km tur jeg løber. Måske er det kun trekvart kilo. Eller et halvt.

Og der er selvfølgelig også grænser for hvor meget jeg kan tabe mig ved at løbe. Hvis jeg løb ikke 20–30 km om ugen, men 100 km, ville kiloene ikke rasle af mig i samme takt.

Ses på endomondo og withings
Forsøget er ikke slut. For jeg måler fortsat mig selv — og jeg bliver ved med at løbe. Både fordi jeg vil holde min vægt. Men mest fordi jeg godt kan lide at mærke min krop. Og at se på alle de dejlige kurver og tal bagefter.

Er du også til løberi og smarte vægte, kan du finde mig på Endomondo (hjemmesiden til den iphone-app der tracker mit løb) og Withings (hjemmesiden til min badevægt, der automatisk lagrer min vægt for mig). Tilføj mig som ven, så kan vi sammenligne resulater.