Søg job på de sociale medier. Det virker — men ikke som jeg troede. Her er de syv tricks der gav pote
Efter sommerferien starter jeg som Head of Online Communications i Danske Bank. Dermed snører jeg den pose sammen, jeg åbnede med et radikalt åbent social media approach kort før jul. Det skete under overskriften “jeg søger nyt job” på Facebook, LinkedIn, blogs, twitter og i mails. Altså overfor gud og hvermand. Meget få, der kendte mig bare perifert, var i tvivl. Og rigtigt mange andre vidste også besked.
Nu er tiden kommet til at gøre status over den alternative jobsøgning. Og resultater er, at de sociale medier hjalp mig til jobbet. Men ikke på den måde jeg havde troet. Her er historien:
Min blog er grundstammen, Facebook den største kanal
Den 11. december skriver jeg et blogindlæg, som jeg efterfølgende lægger på Facebook:
Jeg føler mig rimeligt moderne med denne helt åbne og meget sociale måde at gå til jobsøgning på. Ingen skal være i tvivl om at jeg var i markedet efter et nyt job, og, tænkte jeg, nogen må jo kende nogen, der har noget spændende at byde på.
Opslaget bringer jeg mig også ud af min egen “comfort zone”. For i virkeligheden har jeg det nok mere som mit alter ego, dr. House:
Men det virker. Opslaget bliver spredt og delt. Her af Trine-Maria Kristensen (tak, Trine-Maria!):
To af Trine-Marias venner deler videre her i andet led også. Mere spredning. Det føles godt.
Spredningen sprænger alle grafer
Spredningen kan aflæses på selve blogindlægget, som tæller alle likes og delingerne sammen i sit eget Facebook-like-tal.
Mest læste nyhedsbrev
De mange læsere af bloggen kommer dog ikke kun fra Facebook. Også mit nyhedsbrev, der bringer historien med store typer, trækker læsere langt ud over det normale.
LinkedIn slår Twitter
På Twitter er der også aktivitet, her f.eks. fra Christiane Vejlø (tak, Christiane):
Jon Lund søger nyt job http://t.co/oRUj8NliWX via @jonlund — Christiane Vejlø (@christianevejlo) December 11, 2013
Men de ialt 25 tweets om min blogpost bliver slået af LinkedIn:
…og så mailer jeg
Udover alle de store sociale medier går jeg også mere målrettet til værks og sender over 50 mails stilet direkte til dem i min bekendtskabskreds, jeg tænker er mest oplagte. Flere pitcher jeg Big Data til. Det er hot.
Kaffeaftalerne strømmer ind
Virakken giver hurtigt pote. En kæmpe dansk detailhandelskæde siger: Yes, Jon, vi skal rykke på Big Data. Hjælp os med at forstå logikken i vores kunders måde at shoppe på!
… Det gør en af de største hjemlige entreprenører også. De vil bygge bedre og lave service på toppen. Alt sammen med Big Data…
… og et dansk mediehus vil ekspandere og være visionære og savner en mig til at stå i spidsen for det…
…men hos dem alle er jeg lige en my for tidligt ude…
Timingen er ikke helt rigtig. De har brug for mig. Bare ikke lige nu. Min profil er fed — men også meget specialiseret. Jeg skal ramme mit window of opportunity super præcist, og det er ikke så let.
Hvis jeg var en frisbee og jobåbningerne bildæk ville succes-scenariet se ca. sådanher ud, tænker jeg:
Og det er svært. Istedet spørger de interesserede virksomheder: Kan vi måske samarbejde på konsulentbasis? Det var jo ikke lige det jeg ville, men jeg stiller gode miner til slet spil
First lesson learned: Sociale medier sucks
Sociale medier larmer og skaber opmærksomhed. Men opmærksomheden er ukvalificeret. Der er alt for lidt præcision.
Jeg tænker nu: Giv mig et værktøj, hvor både afsender og modtager er ude i samme øjemed! Hvor dem der hører mig, faktisk kunne tænkes at hjælpe mig vej til en ny karriere. Hvor dialogen ville være sådan lidt ligesom det her:
Jobannoncen slår igen
Åh, sådan et mødested findes allerede, siger du? Det hedder det etablerede jobmarked? Hvor der er åbninger som denne her slået op:
Det er jo lige mig!
Syv sociale tricks til traditionel jobsøgning
Jeg lægger min strategi om: nu skal det sociale på hovedet. Start med et job der er der, og byg socialt op om det. Ikke vice versa. Her er de syv nye tricks jeg tager i brug:
Socialt trick nr 1: Ring
Ringer til kontaktpersonen — den potentielt kommende chef. For at blive klogere på jobbet. Og for at få mit eget navn ind. Så ansøgningen, når den rammer skrivebordet, har lidt baggrund at hive fat i. Lettere bliver bidt mærke i.
Socialt trick nr 2: gå bagom
Tidlgere har jeg talt med en anden, et andet sted i Danske Bank, om en lignende åbning. Hende tager jeg fat i.
Det var klogt.
Så skriver jeg min ansøgning. Den er god, fordi jeg rent faktisk har noget byde på. Der er ikke den kvalifikation som jobannoncen lister op, som jeg ikke har dokumenteret erfaring indenfor. Det sørger jeg for at fremhæve:
(Læs hele ansøgningen her)
Så får jeg mail! Første samtale er i hus!!!
Socialt trick nr 3: din LinkedIn skal være GOD
Min LinkedIn profil er top-notch. Fyldig, med masser af forbindelser og masser af referencer. Næsten 50 mennesker har skrevet håndholdte anbefalinger af mig. Af egen fri vilje, og fordi de rent faktisk har været glade for at arbejde sammen med mig, og synes jeg er god. Men de er ikke kommet helt af sig selv. For fem år siden skrev jeg nemlig til stort set alle kontakter, at jeg ville blive glad for et lille stykke prosa om hvad de synes om mig. Det var også grænseoverskridende for mig den gang. Men reaktionen var overvældende og rigtigt mange roste mig til skyerne. Denne profil kommer mig til gode nu. “Vi har tre fælles venner på LinkedIn” siger min potentielle nye chef til samtalen. Vi er allerede forbundet. Dem taler vi om.
Socialt trick nr 4: Følg op og vær åben
Jeg følger op på samtalen med en mail hvor jeg linker til nogen af de ting vi har talt om undervejs. Jeg deler og er åben. Er ægte social på en to-vejs kanal. Og viser at jeg tænker og kan komme med begavede inputs og følge op. Jeg er “show it, don’t tell it”.
Socialt trick nr 5: Inddrag andre
“Hvad vil dine tidligere medarbejdere sige om dig, hvis vi spurgte dem?” spørger de retorisk til samtalen. Jeg tager det bogstaveligt og spørger Peter, en af mine tidligere ansatte, da jeg kommer hjem. “Jeg kan absolut anbefale Jon. Han er en vidende og dedikeret digital person, som brænder for at skabe udvikling” skriver Peter blandt andet retur. Jeg videresender anbefalingen til banken.
Bingo. Jeg er videre til anden samtale! Vi er nu tre kandidater tilbage.
Socialt trick nr 6: Følg mere op og bliv ved med at være åben
Trick 6 er det samme som nummer fire. Jeg følger op pr email med link til den store verden: et ny-oprettet spændende job hos Nordea. De har fat i noget skriver jeg. Hvis jeg kommer til Danske Bank, skal der samme slags boller på suppen. Jeg viser at jeg har antennerne ude på den gode måde. Og overskud og tro på mig selv.
Socialt trick nr 7: Brug dine referencer
“Jon, jeg vil gerne trække nogen referencer på dig” Om han må ringe til to navngivne personer fra min fortid — og om jeg har deres numre? Selvfølgelig, skriver jeg. Og tager de to i ed. Her pr sms:
Nu er der ikke meget mere at gøre. Ikke flere tricks i ærmet. Det er bare at vente.
Hvem af os peger flasken på?
.
.
.
.
.
.
.
.
MIG! :-)
PS. “Gud — så skal du være chef for min ex-kone”. Sådan lød det, da jeg på et bestyrelsesmøde i en lille virksomhed for første gang breakede nyheden om min foranstående Danske Bank-karriere. Selvom jeg er LinkedIn-ven med min bestyrelseskollega, havde jeg ikke spottet forbindelsen gennem ex-konen før. Det kunne ellers have været potentielt nyttigt. Umiddelbart efter lød det fra en anden af bestyrelsesmedlemmerne: “Hvem er din nye chef?” og så, da jeg giver navnet, “Sjovt — så spiller min søn fodbold med hans yngste! Vi står tit og hepper sammen”. Heller ikke dette sidste stod der noget om på LinkedIn. Læren? Selv som support til traditionel jobsøgning kradser de sociale medier kun i overfladen. Rigtig gammeldags kontakt gemmer stadig guld. Der tit først kommer til overfladen, når du faktisk taler sammen, på den gode gammeldags facon, face-to-face.
PPS. En lille advarsel. Når jeg skriver om syv tricks, skal det tages med et gran salt. Som min nye chef sagde, da jeg viste ham bloggen her: “Det er en fin blog. Men du får det lidt til at lyde som om man bare kan regne den ud. Og det var ikke tricksene vi faldt for.” Det vigtige var noget andet, sagde han. “Du er en dygtig person og skrev en ***god ansøgning”.
Den tager jeg selvfølgelig imod med kyshånd. Men selv den bedste vare sælger ikke sig selv. Det er sådan mine syv tricks skal forstås. Som teknikker til at få budskabet — dine egne kompentencer — virkeligt frem. Hvis du ikke allerede gør det du er bedst til — og gør det rigtigt godt — er det måske der det hele skulle starte…
