Sweetdeal: billige salgstrick i moderne forklædning
Ingen sender tilbuddene videre på Twitter. Meget få deler dem på Facebook. Minimums-købertallet nås helt af sig selv og tilskynder ikke til venne-opfordringer. Kort sagt: alle de sociale funktioner, som ellers — også af mig selv — er blevet udlagt som den hemmelige ingrediens i de daglige tilbuds-sites succes flopper. Der er simpelthen ikke nok prestige i tilbud som dem Sweetdeal kører til at folk gider flashe dem overfor deres venner. Ihvertfald hvis man skal tro erfaringerne fra Sweetdeal, som Berlingskes digital direktør Mads Kristensen fortalte om på et DONA-arrangement i går, som jeg var ordstyrer for.
Sweetdeal er ellers — sammen med Downtown, Dagensbedste og et par håndfulde andre og totalt ens tjenester — et af de store nye dyr i åbenbaringen på nettet. Både herhjemme og særligt “over there”, hvor Groupon.com, det kun 3 år gamle moderkoncept for alle tilbudssites’ne, er på vej på Børsen med en forventet markedsværdi på 20 mia $.
Ikke at Sweetdeal selv er et flop. Tværtimod. De sælger tilbud som aldrig før og tjener pænt på det. Hver gang et restaurantbesøg til en værdi af 339 kr. sælges for 169 kr. scorer Sweetdeal 60 kr — 35 %. Succes’en skyldes bare noget andet: nemlig at tilbuddene er så ualmindeligt gode, at folk rigtigt gerne melder sig til tjenesten. Og at de mange emails der hver dag udsendes fra Sweetdeal giver rigtigt meget respons. Omkring 98% af alle solgte deals genereres af en email hos Sweetdeal, vurderede Mads.
35 % af tilbudsbeløbet kan synes som mange penge — selvom groupon gladeligt tager 50 eller flere. Og særligt hvis det der sælges ikke bare er en serviceydelse, men en rigtig vare, som det har kostet penge i indkøb også for forretningen. Så kan det meget hurtigt blive en ren underskudsforretning at køre deals. Faktisk var Mads Kristensens udlægning at hele den kæmpe bølge af tilbudssites der skyller ind over hele verden for tiden mest af alt er et finanskrise-fænomen, som mest af alt trives fordi der er tilstrækkeligt mange forretninger der er så meget på røven, at de vil gøre næsten alt for at få kunder i biksen.
Alt det her får mig til at tænke at lokal-tilbudsbølgen i virkeligheden overhovedet ikke er ny: det er simpelthen god gammeldags permision marketing. Få folk til at gi deres emailadresse og sig ja tak til løbende at få sendt tilbud. Forskellen er bare at tilbuddene denne gang er så gode — faktisk alt for gode — til at sige nej til.
Det får igen alle de meget synlige “sociale” elementer til at fremstå som billige salgstrick i en ny og moderne forklædning: Del på Facebook, optælling af hvor mange der har købt, fremvisning af de af dine venner der måtte have købt, de kæmpemange procenter man sparer, nedtællingsuret og den enormt store købknap, altsammen tjener det mest til at gejle en stemning op, der — ligesom i de gode gamle sidegadevekselertider — tjener til at få folk til lommerne i en fart.
