20 tendenser og begivenheder der har præget medierne siden år 2000
Det er især den globale teknologiske udvikling, som har været med til at præge medieudviklingen siden årtusindskiftet. Men også store politiske, sociale og kulturelle strømninger og begivenheder har forandret mediernes verden.
Af Nikolaj Christensen, lektor og konsulent, DMJX
Hvis man i starten af 2023, hvor denne artikel er skrevet, ser på den udvikling medierne har gennemgået siden år 2000, har den først og fremmest været præget af periodens teknologiske forandringer og de muligheder det har skabt. Men derudover er der nogle større kulturelle, sociale og politiske tendenser, som har været definerende for det medieindhold der skabes eller som er tilgængeligt i dag.
Medieudviklingen er global, på samme måde som teknologiens udbredelse er det. Nogle gange rammer forandringerne lidt forsinket herhjemme, som det var tilfældet med MeToo, eller de kommer til os gennem international lovgivning, som med GDPR, men alt i alt er de nationale og globale medier stadigt mere forbundne.
Hvis den helt store teknologiske tendens er den globale udbredelse af internettet, har den sociale været, at brugerne er kommet i centrum og deres magt er vokset, og den politiske tendens er, at der er kamp om demokratiets udbredelse og begrænsning.
Her er denne skribents bud på 20 definerende begivenheder, udviklinger eller tendenser, der har præget det 21. århundrede indtil nu.
1. Sammenbruddet udeblev (2000). Op til år 2000 var der mange forudsigelser om, at der ville ske et digitalt sammenbrud, fordi de systemer der stod bag IT-infrastrukturerne ikke ville kunne håndtere et årtusindskifte. Det endte med at gå fint, så vores tro på teknologien kunne forblive intakt. Men den IT-boble som hypen om internettet havde skabt bristede, og en del af IT-virksomheder mistede værdi eller forsvandt efterfølgende.
2. Wikipedia (2001) Det brugerskabte onlinebaserede leksikon, hører til blandt de første og bedste eksempel på de muligheder internettet gav for udvikling af indhold gennem crowdsourcing. Troværdigheden er i bedste fald på niveau med andre opslagsværker, men udbredelsen er overlegen. Wikipedia findes i dag på et stort antal sprog (318) herunder fx det regionale spanske sprog extremaduran og det oprindelig folks sprog cree.
3. Demokratisering af medierne (2004). Fra 2004 (Facebook) og 2006 (Twitter) begyndte en demokratisering af medierne, som tillod mennesker som ikke var en del af den politiske eller kulturelle elite at komme til orde. Ja, der er bagsider og begrænsninger, og algoritmerne har været med til at styre ordets frihed, men det er dog et kolossalt skifte, at debatter kan sættes i gang og føres uden, at de etablerede medier er gatekeepere.
Brugere inviteres ind og smides ud igen. En strategi på de etablerede medier om give brugerne adgang til at kommentere og blande sig i debatterne, er siden blevet udfordret af den tone og det kaos der kunne opstå, når brugerne gav deres mange meninger til kende. Først blev der brugt betragtelige midler på at moderere debatterne, siden er der i mange sammenhæng lukket for brugernes adgang til at ytre sig. Den nyeste udvikling i Danmark er, at flere medier nu atter åbner for kommentarer på udvalgte historier.
Sociale medier som oprørsmedier. Det arabiske forår i 2011 var det første oprør, hvor sociale medier spillede en rolle i den kommunikation, der bandt protesterne sammen. Siden har det været tilfældet under de tre-fire spirende oprør i bl.a. Iran.
4. Muhammedkrisen (2005). Der er et før og efter Muhammedkrisen. Den har ændret vores forståelse af og forhold til ytringsfrihed, censur og selvcensur. Muhammedkrisen var det endelige bevis på, at danske medier også er en del af en global sammenhæng. I øvrigt bemærkelsesværdigt at dette opslag om Muhammedtegningerne ikke viser de tolv tegninger det drejer sig om.
5. Datahøst. I begyndelsen af 2010’erne var der en oplevelse af, at forretningsidéer baseret på datahøst var smart og vejen frem. Mantraet om at vi betalte for tjenester med vores data, og at det var os, brugerne, der var forretningsideen, skabte kun begrænset debat.
Siden er der med rette kommet langt større betænkeligheder både over kommercialiseringen af datahøsten og i forlængelse af den udvikling vedtog EU General Data Protection Regulation (GDPR), som i en dansk sammenhæng er en opdatering af registerloven fra 1979 til den digitale tidsalder.
Senest er der kommet massiv opmærksomhed om den nationale sikkerhedsrisiko der ligger i, at vi ikke ved hvem der har adgang til og kan udnytte vores data. Det har ført til en række forslag om begrænsning af udbredelsen af Tiktok i den vestlige verden.
6. Datatyveri. Cambridge Analytica skandalen (2016) var et wake up call om hvad der foregår bag de lukkede døre ind til techselskabernes forretninger. Et senere datalæk hos Meta (tidligere Facebook) har ført til en milliardstor bøde.
7. Digital annoncering. Milliarder af reklamekroner er forsvundet fra det traditionelle mediemarked til techgiganternes forretninger. Den klassiske, tosidede forretningsmodel for publicistiske medier: at sælge indhold til brugere, og de selvsamme brugeres opmærksomhed til annoncører — er under afvikling. På grund af Google (Alphabet) og Facebook (Meta).
8. Whistleblowerne. Wikileaks (2006), Edward Snowden (2013), Bradley (Chelsea) Manning (2013), Football Leaks (2015), Panama Papers (2016) har gennem mediernes dækning været med til at give os indsigt, flytte vores bevidsthed og ændre lovgivninger. I 2019 vedtog EU et whistleblowerdirektiv, der kræver at alle større virksomheder har etableret en whistleblowerordning senest i 2021.
9. Globalt samarbejde mellem journalister. Omfanget, kompleksiteten og den internationale dimension af bl.a. informationerne i Panama Papers, har ført til øget internationalt samarbejde mellem journalister. Udgangspunktet har været International Consortium of Investigative Journalists (ICIJ) etableret i 1997. Hovedanklagen i historierne om Panama Papers handlede om skatteunddragelse, og afsløringerne har ført til opkrævning af skatter for mere end 10 milliarder kroner alene i USA.
10. Diktaturer og enkeltpersoners kontrol af internettet. Kampen for at styre internettet og lukke ned for demokratiseringen har været en naturlig reaktion fra undertrykkende regimer i lande som Hviderusland, Iran, Tyrkiet, Rusland og Kina. Samtidig har Elon Musk spillet en bemærkelsesværdig rolle med sin overtagelse af Twitter , hvormed han har vist, at en enkelt persons luner kan styre en global medieplatform og samtidig skabe tvivl om, hvorvidt der er en stabil fremtid for de universer, hvor milliarder af almindelige mennesker deponerer både deres tekst og billedkommunikation.
11. Podcasting (2004). Navnet er en sammenstilling af Apples mobile MP3-afspiller, iPod’en (2001), og broadcasting, og det blev brugt første gang i en The Guardian-klumme af journalisten Ben Hammersley. Podcastning har revolutioneret radiolytning ved både at gøre den uafhængig af tid og sted og skabe større indholdsmæssig diversitet og repræsentation.
12. iPhone (2008). Sidenhen generaliseret som smartphone. Har gjort det samme som iPod’en, men i anden potens. Har givet alle ejere adgang til en mediekonsumer og -producent-gadget, der i dag kan konkurrere med professionelt udstyr.
13. Streaming. Streaming har diversificeret indholdet i medierne og påvirket vores vaner (da ”alt” er til rådighed hele tiden, så vi fx kan binge), vores referencer, markedskræfterne, og speedet DR’s og TV2’s digitalisering op og meget mere. Men først og fremmest er der blevet plads til langt mere nicheindhold, til fordybelse, til nye formateringer af fx nyhedsstof (Genstart; Bakspejl), til at uafhængige ”amatørproducenter” får plads i markedet (Kongerækken, Fries before Guys) og indimellem kommercielle gennembrud, når de bliver indlemmet i de etablerede mediers portefølje (Politiken) eller på de store platforme. I perioden er vidensøgning gået fra at være primært tekstbaseret (Google) til at blive videobaseret (Youtube, Instagram, Tiktok). Streamings indflydelse på fortælleformerne bliver nogle gange udlagt som en ensretning. Præcis det modsatte er tilfældet. Der er både blevet mere taleradio, mere montageradio, mere instruktionsvideo (Youtube), mere radio og ”tv ” om specialiserede og nørdede emner (fx Biblen Leth fortalt). Og så har streaming frigjort indholdet fra de snærende ”tidsslots” med afgrænsede varigheder, så fortællinger kan folde sig ud på nye måder, hvor indholdet kan vare den tid, det har brug for og en series afsnit kan variere i længde (som SKAM fra ca. 17 min til +50 min).
14. MeToo. Begrebet MeToo blev allerede introduceret i 2006 af aktivisten Tarana Burke som en opfordring til solidaritet blandt kvinder der havde været udsat for overgreb, men det var i 2017 i forbindelse med et sagsanlæg mod filmproducenten Harvey Weinstein, at det fik sin globale udbredelse. I dansk mediesammenhæng havde det i første omgang ikke nogen stor effekt, men Sofie Lindes tale i 2020 og de tre programmer Sexisme bag skærmen, skabte både voldsom debat, selvransagelse og forandringer.
15. Diversitet, inklusion og repræsentation. Gennem 00’erne har der været tiltagende fokus på diversitet, inklusion og repræsentation i medierne. Den har omfattet både seksualitet, kropsbygning, køn, etnicitet og race, så en del af det medieindhold der er skabt før fx 2013 og Black Lives Matter eller 2017 og MeToo, stedvist kan forekomme forældet.
16. Algoritmer, robotter, automatisering og AI. En del medieindhold skabes nu med hjælp fra robotter, algoritmer, automatisering og kunstig intelligens, AI (Artificial Intelligence). Der kan både være tale om alt fra at kombinere informationer til nye sammenhænge, formulere nyt indhold, over at tilfredsstille behovet for en øget efterspørgsel på indhold, bruge AI-s skabte 3D programværter med syntetiske stemmer, til sågar at gennemføre storskala koncerter med hologramudgaver af kendte musikere (Abba).
17. Influencing. I de tidlige 00’er var der en forestilling om, at brugerne kunne bidrage til indholdsskabelse, og forskellige hel- og halvhjertede forsøg på at integrere brugerindhold i etablerede medieproduktioner. Brugerskabt indhold hos de etablerede medier blev dog aldrig en rigtig succes, men til gengæld opstod en ny tendens og forretningsmodel. Brugerne etablerede deres egne medier med sig selv som omdrejningspunkt og skabte en hel ny kommerciel industri: influencing. Brugerne er simpelthen blevet professionelle medieproducenter, der lever af at stille sig til rådighed for markedsføring.
18. Fake news. Internettet som en åben medieplatform og -markedsplads har ført til organiseret produktion af falsk indhold fra trolde og systematisk forfølgelse af meningsmodstandere, særlige etniciteter eller køn (også kaldet brigading) som man bl.a. kan læse om i Metas trusselsrapport fra 2022. Undervejs er der blevet skabt grobund for, at man kan afvise etablerede mediers indhold og forskningsbaseret viden som ”fake news”.
19. Streamingboblen bristede. Fra 2014 til 2022 voksede streamingtjenesterne støt, prisen var stabil ligesom tilgangen af abonnenter, og det var som om produktions- og vækstkapaciteten var grænseløs. Det var den ikke. I 2022 ramte krisen streamingtjenesterne. En kombination af inflation, energikrise og usikkerhed førte til aflyste produktioner og til at værdien af Netflix og andre tjenester faldt markant.
20. Kunstig intelligens og Machine Learning for folket. I slutningen af 2022 kom så chatGPT, som er en søgetjeneste der med hjælp fra maskinlæring samler informationer på nettet, som den sammensætter til svar på brugernes spørgsmål — og som kan blive endnu en faktor der kan disrupte, undergrave eller udvikle måden medierne fungerer på. ChatGPT er udviklet af firmaet OpenAI, som bl.a. Elon Musk er medstifter af. Når man spørger ChatGPT selv om, hvad OpenAi er, får man bl.a. dette svar: “a research organization that aims to promote and develop friendly artificial intelligence in a way that benefits humanity as a whole… with the goal of advancing artificial intelligence in a responsible and safe manner.”
Når man har prøvet at stille ChatGPT forskellige mere eller mindre tossede spørgsmål, er det ikke svært at forestille sig, at den meget snart vil kunne bruges som værktøj til at lave grundskitser til journalistiske artikler, der måske skal struktureres anderledes og tilføres mere specifikke elementer, men som vil kunne være et brugbart afsæt for journalister og mediefolk. Derudover kan man forestille sig, at brugerne ved selv at formulere deres spørgsmål kan bruge den som alternativ til de artikler de finder i medierne. ChatGPT’s svar er indtil videre begrænset af, at dens datasæt kun går til 2021 og at den løbende vil udvikle sig gennem brugen af den, og derfor kun er i sin spæde udvikling. Svarene er derudover relativt generiske og neutrale, men den skyder ikke helt ved siden af.
Når man spørger ChatGPT om hvad der har været ”signifikant” i udviklingen i medierne været siden år 2000, nævner den 5 faktorer. Her er svarene i forkortet udgave:
1. The rise of the internet [… ]has made it possible for anyone to create and share their own content.
2. The proliferation of social media […] have also transformed the way businesses and organizations reach and engage with their audiences.
3. The proliferation of mobile devices [..] has made it possible for people to access media on the go, anytime and anywhere.
4. The shift to streaming […] has changed the way we watch TV and movies. It has also had a major impact on the traditional cable and satellite industries.
5. The rise of fake news: The proliferation of misinformation and fake news has raised concerns about the reliability and credibility of the media. It has also sparked debates about the role of social media platforms in combating fake news.
Maskinen undlader beskedent at nævne sig selv, men den eksisterer jo principielt set heller ikke i sit eget datasæt. Men ellers meget relevante bud og måske de vigtigste forankringspunkter for medieudviklingen siden 2000.
