Demokratiets krise er stærkt overdrevet

Selv om borgerne er tilfredse med det demokratiske system, er de langt fra lige så tilfredse med politikerne

DMJX
DMJX
Aug 31 · 6 min read

Af Lone Krogsholm, lektor, Michael Bækgaard, adjunkt og Roger Buch, centerleder, DMJX

de seneste år har det igen og igen lydt, at demokratiet er udfordret eller ligefrem i krise. Også i kommunerne har opfattelsen bredt sig. Kommuner landet over har søsat initiativer for at udvikle det lokale demokrati. DMJX startede i 2019 et samarbejde med Aarhus Kommune om demokratiudvikling i “Handletanken om lokalt demokrati”, som kommunen har nedsat med deltagere fra frivillige foreninger, lokale organisationer og markante personer i den nationale debat om demokrati. DMJX’ rektor, Trine Nielsen, er formand for handletanken.

De første resultater af Demokratihandletanken beskrives i to artikler i MediaJournal. Udover denne også i artiklen “Liveformidling gør demokratiet levende”.

Image for post
Image for post
Foto fra liveevent på Aarhus Rådhus som et led i aktiviteterne under projektet “Handletanken for lokalt demokrati”. (Foto: Tinie Nielsen, DMJX)

Vi ser på tværs af det politiske system og medie- og kommunikationsbranchen, mange forskelligartede tiltag, der har til hensigt at genskabe kontakten til læsere/lyttere/seere, brugere/kunder og borgere. Blandt andet gennem liveevents. Vi oplever det i et stort format fx på Folkemødet på Bornholm eller Kulturmødet på Mors. Men også i mindre målestok, når de klassiske mediehuse som Fyens Stiftstidende afvikler De syngende Nyheder for fulde huse, eller når Jyllands-Posten i sit nye domicil i Aarhus vil invitere til samfundsdebatter, forfatterinterviews og meget mere.

Denne artikel diskuterer baggrunden for de demokratiske bekymringer, og vi peger på, at der bør være mindre vægt på bekymringer for tilliden til det demokratisk system som helhed, og mere på forbindelsen mellem befolkningen og de personer og institutioner, der personificerer demokratiet. Det er ikke styreformen i sig selv, men den måde demokratiet kommer til udtryk, vi skal bekymre os om.

Den nationale debat

Folketingsvalget i 2015 flyttede markant rundt på mandaterne i Folketinget og gav mindelser om jordskredsvalget i 1973. Sammen med nedslående målinger af tilliden til politikerne udløste det en omfattende debat om demokratiets krise, politikerlede og forskellige løsningsforslag. Siden 2015 er der udgivet en række bøger med fokus på demokratiets krise og diskussion af løsningsmodeller. Nøjagtigt det samme skete efter 1973, hvor bøgerne ”Oprør fra midten” og ”Den herskende klasse” er to markante eksempler, der stadig indgår i den demokratiske debat her 40 år senere. Sammenligningen mellem 1973 og 2015 og 1970’erne og 2010’erne er imidlertid ikke gavnlig, da demokratiet og samfundet er i helt forskellige forfatninger. Hvor samfundsproblemerne dengang var dybe og langvarige, er de i dag mindre. Det overses desværre alt for ofte i debatten om demokratiets tilstand.

Er der overhovedet et problem?

I 1970´erne startede en langvarig økonomiske krise, som først for alvor blev forladt i 1990’erne, mens Danmark i 2015 var på vej ud af den økonomiske krise, der startede i 2008. Den økonomiske udvikling er vigtig fordi økonomiske kriser — og krisepolitik, som rammer de svage i samfundet — gerne fører til mindre demokratisk tilfredshed og faldende tillid til politikerne. Kriser og krisepolitik skaber mindre tillid. Derfor er det heller ikke overraskende, at tilliden til politikerne steg igen ved folketingsvalget i 2019, hvor økonomien var stærk.

Historisk er den grundlæggende demokratiske tilfredshed i Danmark gået fra negativ bundrekord i 1973 til positiv europæisk rekord i 2019. Eurobarometeret måler en-to gange årligt borgernes demokratiske tilfredshed i Danmark og alle de øvrige EU-lande. Som det ses i figur 1, kan den demokratiske grundsituation i 1970’erne og 2010’erne på ingen måde sammenlignes. Fra at Danmark lå under EU-gennemsnittet i 1973, var Danmark i 2019 en suveræn nummer 1 i demokratisk tilfredshed, og satte i målingen i juni 2019 europæisk rekord. Aldrig nogensinde før havde et land præsteret, at 95 pct. af borgerne var tilfredse eller meget tilfredse med demokratiet.

Figur 1. Borgernes tilfredshed med demokratiet som helhed 1971–2019

Image for post
Image for post

Kilde: Eurobarometeret, diverse årgange.

Betyder det, at alle de bekymringer for demokratiet er overdrevet? Er demokratiet slet ikke udfordret? Jo, der er masser af udfordringer! For selv om borgerne er tilfredse med det demokratiske system som sådan, er de langt fra lige så tilfredse med dem, der personificerer demokratiet; politikerne. Når vælgerne i valgundersøgelserne siden 1971 er blevet spurgt ”Hvor stor tillid har du til danske politikere i almindelighed?”, så har billedet generelt været nedslående. Figur 2 viser en såkaldt opinionsbalance mellem dem, der har tillid, og dem, der ikke har tillid. I 1971 var der altså 32 pct. flere, som udtrykte tillid end mistillid, mens der i 1975 var 6 pct. flere, som udtrykte mistillid end tillid. Ved de fleste valg ligger opinionsbalancen på 0–10 pct., så befolkningen er altså splittet, men med en lille overvægt til dem som har tillid. Det stejle fald i tilliden til politikerne siden 2001 er baggrunden for meget af debatten om den påståede demokratisk krise. Men ses kurven i sin helhed er det ikke 2015, som er speciel, men derimod 2001, 2005 og 2007. Borgerne havde en usædvanlig høj tillid til politikerne i opgangsårene med forbrugsfest, bolig- og aktiebobler! I 2015 faldt tilliden blot ned til det normale niveau.

Figur 2. Borgernes tillid til politikere i almindelighed 1971–2019

Image for post
Image for post

Kilde: Altinget.dk — https://www.altinget.dk/praktik/artikel/efter-15-aars-nedtur-vaelgerne-har-faaet-mere-tillid-til-politikkerne

En ting er demokratiet som helhed og tilliden til politikerne i almindelighed, men hvad med kommunalpolitik og kommunalpolitikerne?

En undersøgelse, foretaget som forberedelse til arbejdet i “Handletanken for lokalt demokrati”, viser, at tilfredsheden med demokratiet i Aarhus Kommune ikke er på niveau med tilfredsheden med demokratiet i Danmark, hvor Eurobarometeret jo viser, at 95 pct. er meget tilfredse. I Aarhus Kommune er 50 pct. tilfredse, mens 18 pct. er utilfredse, hvilket er langt over de 5 pct., som ifølge Eurobarometeret er utilfredse med demokratiet som helhed. Det er et oplagt problem, at næsten hver sjette borger er utilfreds med demokratiet i Aarhus kommune, selv om det omvendt er positivt, at 50 pct. er tilfredse. Derudover er der blandt borgerne i Aarhus en stor gruppe på 34 pct, som svarer hverken/eller, hvilket viser, at en stor gruppe borgere langt fra har et klart billede af det kommunale demokrati.

Figur 3. Borgernes tilfredshed med demokratiet som helhed i Aarhus Kommune. 2020

Image for post
Image for post

Kilde: DMJX, Silverbullet og Aarhus Kommune, ”Lokalt demokrati i Aarhus Kommune”, 2020.03.10

Synet på de lokale politikere afspejler også andre problemfelter. Selv om 39 pct. stoler på, at kommunalpolitikerne som regel træffer de beslutninger, som er bedst for kommunen, så er der næsten lige så mange, 34 pct., der ikke stoler på det. Endnu værre er det, at 35 pct. har følt en eller anden form for direkte politikerlede over for kommunalpolitikerne inden for det seneste år.

Figur 4. Tilliden til politikeren og politikerlede hos borgerne i Aarhus Kommune. 2020

Image for post
Image for post

De århusianske kommunalpolitikerne kan dog trøste sig med, at det ser endnu værre ud på landspolitisk niveau. En landsdækkende undersøgelse fra 2016 viste nemlig, at hele 51 pct. inden for det seneste år havde følt politikerlede over for folketingspolitikere https://www.dr.dk/nyheder/politik/hver-anden-dansker-har-haft-politikerlede-paa-et-aar. Når borgerne i Aarhus opfølgende er blevet spurgt om, hvad der fik dem til at føle politikerlede, minder det meget om undersøgelsen fra 2016. Årsagerne til politikerleden i 2016 ses herunder. En nærmere analyse af årsagerne til politikerlede i 2020 kommer senere i Handletankens rapport. Det handler især om ting, som politikerne selv kan styre: Om de holder deres løfter, om de taler ordentligt til hinanden og om de svarer på de spørgsmål, som de stilles af medier og journalister. Det peger på, at politikerne selv har en stor del af ansvaret for politikerleden, men derfor også kan gøre meget for at mindske den.

Image for post
Image for post

Dette blandende billede — meget stor overordnet tilfredshed med demokratiet, mere skepsis overfor politikerne, og deres evne til at træffe de rigtige beslutninger, en stor gruppe borgere som føler egentligt politikerlede primært på grund af politikernes adfærd — var baggrunden for nedsættelsen af “Handletanken for lokalt demokrati” og også udgangspunktet for det tre uger lange undervisningsforløb med 200 studerende fra DMJX, som beskrives i denne artikel fra MediaJournal.

Læs mere om Handletanken for lokalt demokrati:

MediaJournal

Danmarks Medie- og Journalisthøjskoles online-tidsskrift…

DMJX

Written by

DMJX

Danmarks Medie- og Journalisthøjskole.

MediaJournal

Danmarks Medie- og Journalisthøjskoles online-tidsskrift med bidrag fra undervisere og forskere. Udkommet løbende siden oktober 2018. Målgruppen for tidsskriftet er DMJX’s egne undervisere, forskere og studerende — samt alle øvrige interesserede i medie- og undervisningsforhold.

DMJX

Written by

DMJX

Danmarks Medie- og Journalisthøjskole.

MediaJournal

Danmarks Medie- og Journalisthøjskoles online-tidsskrift med bidrag fra undervisere og forskere. Udkommet løbende siden oktober 2018. Målgruppen for tidsskriftet er DMJX’s egne undervisere, forskere og studerende — samt alle øvrige interesserede i medie- og undervisningsforhold.

Welcome to a place where words matter. On Medium, smart voices and original ideas take center stage - with no ads in sight. Watch

Follow all the topics you care about, and we’ll deliver the best stories for you to your homepage and inbox. Explore

Get unlimited access to the best stories on Medium — and support writers while you’re at it. Just $5/month. Upgrade

Get the Medium app

A button that says 'Download on the App Store', and if clicked it will lead you to the iOS App store
A button that says 'Get it on, Google Play', and if clicked it will lead you to the Google Play store