Det skaber nærvær og genkendelse, når journalister bliver en del af historien
Personadreven journalistik har vind i sejlene, og det er der flere grunde til, mener ekspert Steffen Moestrup. Han deler her en række fremragende eksempler på genren samt råd og refleksioner til dig, der vil kaste dig ud i det personadrevne farvand.
Af Dan Hansen og Steffen Moestrup, DMJX
Sex for åben mikrofon. Sorgbearbejdende fortællinger. Selvudleverende interviews.
Journalister bruger i stigende grad sig selv og lader personlige lidelseshistorier, subjektive meninger, følelser og egen personlighed blive en del af fortællingen.
Det er der en god grund til. For journalistik, som er personadreven, kan skabe nærvær og identifikation hos modtageren på helt andre måder end traditionelle reportager, interview og fortællinger.
Det mener docent på DMJX, Steffen Moestrup, som forsker i personadreven journalistik.
- Det bobler frem. Alle vegne. Grænserne bliver konstant skubbet i nye retninger, siger Steffen Moestrup, som ser med stor interesse på udviklingen og tror, at der er enorme fremtidsperspektiver i genren men også nogle faldgruber og potentielle problemer.
Personlig stil og profil
Ifølge forskeren passer genren godt til at formidle sårbare emner som død, psykisk sygdom, sorg og ufrivillig barnløshed.
Men en journalist, der træder frem og bruger sig selv i fortællingen kan også være effektivt i fx længere interviews og reportager. Og mange af de podcast-formater, som spirer frem i disse år, har værter, der træder ud af den klassiske objektive rolle og står frem som karakterer med holdninger, personlighed og egen stemme.
- Når de her personligheder indtager journalistikken med deres genkendelige personlige stil og profil, så skaber de en identifikation hos modtageren. De gør fortællingerne menneskelige og nærværende og skaber en følelse af nærhed hos modtageren. Vi får et forhold til journalisten — eller hendes karakter — og det er et godt greb, uanset om der fortælles tragiske historier eller det er et sladdermagasin, fortæller Steffen Moestrup.
Hvis du selv drømmer om at lave personadreven journalistik eller vil vide mere om genren, så læs med videre og se Steffen Moestrups anbefalinger af velfungerende personaer og produktioner, som kan inspirere dig.
Desuden deler han gode råd og en guide med 4 spørgsmål, du bør stille dig selv, inden du går i krig med det personadrevne.
5+ gode eksempler på personadreven journalistik
Jeg håber, du bliver kørt ned af en bil — Et kærlighedsbrev
Simone Nilssons fortælling om et forlist kærlighedsforhold, hvor hun bringer sine egne erfaringer i spil. Det personlige fremhæves af, at Simone Nilsson også har lavet illustrationerne. Læs kærlighedsbrevet her
Jeg løber
Anders Legarth Schmidt tager i Politiken-serien afsæt i egne tanker, følelser og oplevelser, mens han løber sig gennem sorgen over tabet af sin datter. Læs alle artiklerne her (kræver abonnement)
Er du sindssyg?
Karen Fastrup fortæller i P1 retrospektivt om det psykiatriske system, som hun oplevede indefra efter et sammenbrud. Lyt til de 6 afsnit her
Washington Posts nyhedsbrev ’The 7’
Et mere subtilt eksempel på, hvordan medier i stigende grad brander deres journalister. For få år siden ville det være utænkeligt at sætte mennesket bag fortællingen i centrum. Men nyhedsbrevet understøtter mediets fokus på det personlige ved at tydeliggøre, hvem der har forfattet nyhedsbrevet, som også er skrevet i en personlig tone.
Der findes ikke anerkendelse. Der findes kun iscenesættelse
Johanne Mygind interviewer digteren Yahya Hassan og anvender sig selv og sit følelsesregister til både at fortælle om sig selv og om digteren, der kun modvilligt lader sig portrættere. (Artiklen er fra Weekendavisen i 2014 og desværre ikke tilgængelig online, men kan søges frem i fx Infomedia).
4 journalister, der har gjort sig selv til hovedperson(a)er
Nogle skribenter og journalister har ifølge Steffen Moestrup gjort en levevej ud af at skabe en stil og en profil, som de bruger aktivt i næsten alt, hvad de laver.
Det er eksempelvis kulturjournalisterne Poul Pilgaard Johnsen, som mange vil kende fra podcasten Flaskens ånd og reportager i Weekendavisen, samt Martin Kongstad, som blandt er kendt for sine portrætter i Euroman og madanmeldelser, fx i radioprogrammet ’Bearnaise er dyrenes konge’.
Ditte Okman — et af Steffen Moestrups yndlingseksempler — er kendt for sin bramfrie facon. Både som blogger og fra sin tid som pressemedarbejder i Venstre. Men mest fra podcasten ’Det, vi taler om’, hvor hun er særdeles dus med både sine gæster og lytterne af ’ Danmarks bedste sladdermagasin’.
Tiden er til, at flere gerne vil stille sig frem, være tydelige og skille sig ud.
Steffen Moestrup
Endelig fremhæver Steffen Moestrup kulturjournalisten René Fredensborg, som en, der er dygtig til at brande sig selv og gang på gang formår at være selve historien i sine fortællinger, der ofte har en aktivistisk karakter.
- Bemærk, at de alle fire var en del af holdet på Radio24syv. Radiostationen havde det som en del af sin DNA at give plads til kanalens journalister og værter. Ja ligefrem at skabe karakterer, som drev journalistikken og programmerne, siger Steffen Moestrup.
Faldgruber og 4 spørgsmål, du skal stille dig selv, hvis du vil i gang med personadreven journalistik
Ifølge Steffen Moestrup er der flere ting, man skal være opmærksom på, inden man kaster sig ud i den personadrevne journalistik.
Det er nemlig ikke en hel nem øvelse at træde frem fra den baggrund, man er skolet i som journalist.
- Man kan nemt blive partisk og komme i karambolage med objektiviteten og brænde nallerne. Det kan især være en balancegang, hvis man laver både nyhedsjournalistik og personadreven journalistik.
- Journalister som ytrer sig skarpt som privatpersoner på Facebook mister troværdighed, når de så skal dække sagen som journalist. Det er også en af grundene til, at BBC opfordrer deres journalister til ikke at vise følelser og holdninger på sociale medier, siger Steffen Moestrup.
Vil vi i fremtiden abonnere på journalister frem for medier?
Steffen Moestrup er ikke i tvivl om, at vi kommer til at se meget mere personadreven journalistik i fremtiden.
- Tiden er til, at flere gerne vil stille sig frem, være tydelige og skille sig ud fra mængden. Det gælder også blandt journalister, mener han.
Samtidig bliver mediebrugerne mere nicheorienterede og individuelle. De vil ikke længere abonnere på en bestemt lokalavis eller begrænse deres udvalg til et enkelt medie.
- Derfor vil jeg blive overrasket, hvis ikke der kommer et slags Spotify for journalistik, hvor man kan abonnere på Lea Korsgaard, René Fredensborg og Jamilla Sophie Alvi eller hvem det nu er, man synes er fed, klog eller sjov. Det er allerede en tendens, man begynder at se i USA. Og det er en meget spændende udvikling, siger Steffen Moestrup.
