En skæv økonoms skæve virke i medierne
Journalister og medier har en tradition for at opsøge konflikter og uenige kilder. Bare ikke når det kommer til økonomi
Af Poul Thøis Madsen, docent ved DMJX og lektor ved Aalborg Universitet. Ph.d.
Følger du lidt med i mediernes dækning af økonomi? Så kender du utvivlsomt Jesper Jespersen, professor emeritus i økonomi ved Roskilde Universitet. Senest optog han en helside i Politikens 2. sektion den 23. februar 2019.
Jesper Jespersen har om nogen taget til sig, at universitetsmedarbejdere ikke bare skal forske og undervise. De opfordres også til at ’deltage i den offentlige debat’, som det lyder i universitetsloven. Men i modsætning til så mange andre økonomer har han måttet slås hårdt for sin markante plads i medierne, hvilket kan undre, når journalister ellers har en tradition for at opsøge uenige kilder — bare ikke når det kommer til økonomi.
Andre økonomer som Danske Banks cheføkonomer og de økonomiske vismænd har haft en anderledes let adgang til medierne. Uden at være særligt opsøgende kontaktes de igen og igen. Jesper Jespersen er derimod en del af et mindretal, der i høj grad selv henvender sig til medierne. Og det kun med held, hvis og når medierne vælger at acceptere at bringe det indsendte (det er langt fra altid tilfældet).
Alligevel er det på imponerende vis lykkedes Jesper Jespersen at sætte sig betydelige spor i medielandskabet. Helt overordnet kan det konstateres, at fra 1. januar 2000 til 1. januar 2018 havde Jesper Jespersen hele 134 artikler og debatindlæg i de landsdækkende medier. 108 af dem var nogenlunde ligelig fordelt på Politiken og Information. 10 var i Jyllands-Posten.
Hvor meget er Jesper Jespersen i medierne?
Men hvor meget har Jesper Jespersen egentlig været i medierne — sammenlignet med den tidligere mediedarling, Steen Bocian, som især slog igennem som cheføkonom for Danske Bank? Steen Bocian er i dag cheføkonom og perspektivredaktør på Børsen. Han er formentlig den mest citerede og interviewede økonom i danske medier nogensinde. Bocian er kendt for at mene det modsatte af Jesper Jespersen og udtalte med slet skjult fortrydelse om ham i Information, den 7. januar 2017 følgende: Han er jo polemisk i sin debatform og meget god til at komme i medierne.
Jf. tabellen nedenfor er Jesper Jespersen registreret til at have været i medierne 585 gange, mens Steen Bocian i de samme 17 år næsten optræder 5000 gange — eller mere end 8 gange så ofte. Og så kom Steen Bocian endda først for alvor i vælten i 2003. Tager vi højde for det, så anvendes Bocian 10 gange så meget som Jesper Jespersen.
Tabel: Jesper Jespersen og Steen Bocian i de landsdækkende skriftlige medier fra 2000–2017. Antal og Bocian-dominans målt i procent
Kilde: Diverse søgninger på Infomedia fra 1. januar 2000 til 31. december 2017.
Hvordan ser billedet så ud, når vi ser på deres optræden fordelt på de landsdækkende aviser? Det ses også af tabellen, hvor Jesper Jespersen typisk omtales og anvendes af centrum-venstre-aviser som Politiken og Information, mens de bestemt også trækker på Steen Bocian. Politiken har faktisk anvendt Steen Bocian mere end 3 gange så meget som Jesper Jespersen.
Ser vi på de borgerlige medier, Børsen, Berlingske og Jyllands-Posten, så er Steen Bocian hestehoveder foran Jesper Jespersen, som det også fremgår af procenttallene tæt på 100 i tabellen. Samlet set optræder han 31 gange så ofte i de tre medier.
Hvis Steen Bocian kun leverede urokkelige sandheder, så var den skævhed kun af det gode. I ifølge eget udsagn kritiserer han da også både borgerlige og socialdemokratiske regeringer. Det er også rigtigt, men eftersom kritikken kommer fra højre af, som jeg har påvist i en analyse (Madsen, 2009), så fremstår borgerlige regeringer, som nogen, der ikke helt opfylder deres løfter, mens socialdemokraternes politik ofte fremstilles som næsten helt uden for skiven. Dertil kommer, at jeg i samme analyse klart påviste, at Steen Bocian er bekymret over den høje vækst i de offentlige udgifter og har et udtalt ønske om helt at fjerne topskatten. Den tankegang er mere beslægtet med Liberal Alliance end med noget, der bare minder om objektivitet.
Hvorfor optræder Jesper Jespersen så relativt lidt i aviser som Jyllands-Posten og Børsen?
Hvad er forklaringen på den lidt stedmoderlige behandling af Jesper Jespersen i de dominerende borgerlige aviser trods hans indlysende faglige kvaliteter? En kendt økonomisk journalist gav i en offentlig forsamling denne forklaring til professor Jespersen: Du er ikke inden for skiven.
Jesper Jespersen er en fortaler for den keynesianske teori: at det er privatforbruget, eksporten og finanspolitikken, der på kort sigt er helt afgørende for, hvordan det går med økonomien. Og på det lange sigt ved vi ikke meget om. Derfor skal man passe på med at føre en for stram finanspolitik i mange af de situationer, hvor standardøkonomer i dag anbefaler det, da det skader væksten for meget.
En anden beslægtet forklaring er, at Jesper Jespersen betragtes som en venstreorienteret økonom. Han kan derfor ikke som de fleste andre økonomer gemme sig bag en kappe af tilsyneladende objektivitet. At kæmpe mod det ry er op ad bakke. Deltagelse i den alternative velfærdskommission og hans udtalte EU-skepsis gør heller ikke vejen snorlige ind i danske medier, som befolkes af journalister, der tror på den objektive økonom.
En tredje forklaring, som med stor taktisk snilde er blevet lanceret af Børsen og punditokraterne (en erklæret liberal og markedsøkonomisk blog), er, at han ganske enkelt ikke er dygtig nok. Når man optæller, hvor ofte han citeres i de økonomitidsskrifter, som han ikke deler paradigme med, er antallet af citationer uhyggeligt lavt. Ikke specielt fair, men effektiv kommunikation må man sige.
En fjerde måske lidt overset forklaring lancerede Børsens daværende Thomas Bernt Henriksen, da han blev konfronteret med avisens særegne forkærlighed for primært at citere vismandsøkonomer som professorerne Torben M. Andersen og Peter Birch Sørensen: “Torben M. Andersen og Peter Birch Sørensen har i kraft af deres poster en helt anden platform at tale ud fra end Christen Sørensen og Jesper Jespersen.” (Information, 29. april 2013).
Hvad vil det sige? En mulig forklaring er, at økonomer, der har større magt, sikkert helt korrekt vurderes at have større lydhørhed i befolkningen.
En anden er, at magthavende økonomer gennem deres ”platform” menes at have adgang til en viden om dansk økonomi, som Jesper Jespersen ikke har. Det sidste er tvivlsomt, selv om de to økonomer har en mere direkte adgang til, hvordan de andre magthavende økonomer tænker dansk økonomi.
Endelig er der den forklaring, at det har været taktisk usmart af Jesper Jespersen at give dem, der i medierne fremstår som højtrespekterede økonomer, venstrefløjsstemplet ’neoliberale’. De betragter imidlertid sig selv som ’økonomer’. Når og hvis de skal sætte en mærkat på sig selv, så foretrækker de betegnelser som ’mainstream’ eller ’nykeynesianere’.
Standardøkonomerne er faktisk enige med Jesper Jespersen i, at markedet har væsentlige fejl og mangler på kort sigt. At betegne økonomerne som neoliberale gør det for let for dem at affeje Jesper Jespersen med, at han opbygger en stråmand. Det har da også været det tilbagevendende argument de få gange, hvor de nærmest hadsk har taget til genmæle. Det har også gjort journalisterne usikre på, hvor alvorligt de kan tage Jesper Jespersen.
Hvem burde være mest i medierne?
De mest citerede økonomer i medierne burde ifølge alle målestokke være de, som ved mest om dansk økonomi. I modsætning til, hvad de fleste menigmænd og –kvinder formentlig tror, så er det ikke så enkelt, som det lyder. Jeg lytter helst til økonomer som Christen Sørensen og Jesper Jespersen, fordi de andre toneangivende økonomer alt for sjældent udfordrer Finansministeriet og gængs økonomisk tankegang. Betegnende nok er den eneste gang, at de økonomiske vismænd i nyere tid for alvor udfordrede en regering, da den ville flytte Det Økonomiske Råd til Horsens!
I min undervisning af de journaliststuderende ved Danmarks Medie- og Journaliststuderende lægger jeg vægt på, at de studerende kender nogle af de vigtigste paradigmer inden for økonomi; fordi økonomer er uenige, og fordi journalister skal opsøge uenige økonomer i deres dækning af økonomien og den førte økonomiske politik.
Derfor vil jeg gerne benytte denne lejlighed til at takke Jesper Jespersen for hans utrættelige indsats for at give et klart keynesiansk bud i medierne på, hvordan tingene hænger sammen rent økonomisk. At det så af og til også kan blive lidt forudsigeligt, tilskriver jeg først og fremmest, at gentagelse fremmer forståelsen. Det kan også kritiseres, at Jesper Jespersen ikke har ladet sig inspirere voldsomt meget af de mange andre økonomiske teorier end lige den keynesianske, der også er på ’markedet’. Her tænker jeg eksempelvis på institutionel, innovations- og politisk økonomi.
Men bare det, at der har været et modspil til de ellers så enige førende økonomer har været og er en gave. Det kan man også se i kommentatorsporene i medierne. Der er mange mediebrugere, som har følt sig tynget til jorden af den tilsyneladende så nødvendige økonomiske politik. For dem har Jesper Jespersen været som det kolde vand i en ørken.
Hvad kan medierne og journalisterne lære af Jesper Jespersen som case?
I min undervisning af de journaliststuderende ved Danmarks Medie- og Journalisthøjskole lægger jeg vægt på, at de studerende kender nogle af de vigtigste paradigmer inden for økonomi; fordi økonomer er uenige, og fordi journalister skal opsøge uenige økonomer i deres dækning af økonomien og den førte økonomiske politik.
Men det er sværere for journalisterne at finde uenige økonomer i Danmark end i andre lande, jeg kan komme i tanke om, da de toneangivende økonomer er ualmindeligt enige i Danmark. Det betyder omvendt, at de økonomer, som skiller sig ud, som Jesper Jespersen, bør passes og plejes. Ikke være den sidste på listen. Jesper Jespersen har selv fortalt mig, at han en gang blev ringet op af en desperat journalist. Da han tøvede lidt med at medvirke, udbrød journalisten: “jamen, du er den sidste på min liste!”
Anvendte kilder
Madsen, P. T. (2009). Økonomiske sandheder eller bare sjusket journalistik?: om eksperter og mikrofonholderi. Økonomi and Politik, 82(1), 50–59
Madsen, P. T. (2019). ”Jesper Jespersen i medierne: uden for skiven og tak for det!”, Økonomi På Tværs. Festskrift til Jesper Jespersen, 93–103, Frydenlund.
