Fire videogenrer du selv kan producere
Video er svært at få til at se lækkert og professionelt ud. Men det også svært at komme udenom, hvis du arbejder med journalistik eller kommunikation. For vi ved, at video performer godt på alle platforme. Så hvad gør du? Du starter med at læse denne artikel.
Af Jens Haaning, udviklingskonsulent, Kurser og videreuddannelse, DMJX
Det tager tid og fejl at blive god til at lave video, men heldigvis er det muligt at skyde genvej. F.eks. ved at arbejde inden for nogle af de faste videogenrer, der er opstået på de forskellige sociale medier. På den måde får du foræret en ramme at arbejde indenfor, både med hensyn til dramaturgien og det visuelle udtryk.
Der findes et hav af forskellige korte videogenrer på sociale medier, og de muterer hurtigere end Covid-19 i hænderne på brugere, brands og medier. På TikTok er mutationen f.eks. helt ude af kontrol. Men på de mere modne sociale medier har nogle genrer etableret sig mere fast. På YouTube er vi mere eller mindre fortrolige med genrer som how-to, vlogs, react, challenges osv.
SDU lavede i 2017 en undersøgelse af mediernes brug af korte videogenrer, som stadig er god læsning: Web-TV i vækst. Et forsøg på et opdateret genrekort, som rækker ud over medierne kunne se sådan ud, men problemet er, at de sjældent er langtidsholdbare:
Jeg har valgt fire genrer ud (med rødt), som er gode at læne sig opad, når du arbejder med videokommunikation og -journalistik. De længere formater vinder også frem på sociale medier, især YouTube, men de er langt sværere at tilrettelægge og kræver mange års erfaring.
1. Listevideo
En af de mest taknemmelige og effektive videogenrer at komme i gang med er listevideoen. (Den fungerer også i artikelform, som du måske har bemærket). Med listegenren får du foræret din vinkel og dramaturgi på et sølvfad. F.eks.
”Vi kårer årets fem bedste påskeæg”
Eller
”Her er de tre vigtigste ting at vide om biavl”
Formålet er at give seeren noget nyttig information, som rammer et behov hos dem selv eller nogen de kender. Formsproget kan variere meget, men det faste element er markeringen af listens punkter undervejs i videoen. Det giver en naturlig indbygget suspense, som er med til at fastholde opmærksomheden.
Rent dramaturgisk følger listevideoen en variant af bølgemodellen, som man normalt forbinder med undersøgende TV-dokumentarer. Forskellen er blot en stærkere hook og et kortere interval mellem de enkelte spændingsudsving, som formes af en række set ups og pay offs:
I eksemplet her fra TV2 Østjylland falder hook og præmis sammen — seks myter om forkølelse — som én efter én skaber en mini set up, mens svaret, der enten be- eller afkræfter myten, udgør et pay off. Der er højst 10 sekunder mellem hver peak, så seeren får ikke mange chancer for at overveje at hoppe af.
2. Case-video
Enhver journalist kender til vigtigheden af at finde en god case-person. Ellers har du ikke en god historie. Med en case kan du sætte et ansigt på sagen, så modtageren kan følge — og føle — med. I et nyhedsindslag på TV er casen suppleret med andre kilder, men på sociale medier står den typisk alene. Genren følger en simpel problem/kamp/løsning-dramaturgi og er god at bruge til at sætte ansigt på et generelt problem og derved tjene forskellige formål: Formidle en nyhed, kommunikere et budskab eller promovere et produkt. I eksemplerne her er det henholdsvis en nyhed (kærestesorger skal tages alvorligt) fra TV 2 Echo og et produkt (en genoptrænings-app).
Link: Kærestesorger.
Formsproget i TV2 Echo-videon er mere poetisk med ultra-slow billeder og soft fokus, mens det i den anden video ligner mere klassisk VJ-stil med en fængende start, korte sync’er, hurtigt klippede sekvenser og mange nærbilleder. Speaken er i begge tilfælde helt udeladt, men ofte vil man se den erstattet af animerede tekstskilte. Rent dramaturgisk minder opbygningen om nyhedsberettermodellen, en simplificeret version af filmens berettermodel, men her har jeg valgt at omdøbe faserne til problem-kamp-løsning, så de følger case-personens udvikling:
3. Mini-doc
Mini-doc’en er en dokumentar på SoMe-platformens præmisser. Det betyder, at der er skruet op for fortælletempoet, den visuelle fascination og andre fastholdelsesteknikker. Og ned for speak, længde og kompleksitet. Mini-doc’en kan være et 1–5-minutters portræt, reportage eller miljøskildring. Formålet er at fascinere, overraske og inspirere. Historien skal holde sig til én vinkel, som hurtigt skal lægges frem for seeren. Formsproget skal nærme sig mere dokumentarfilm end TV, dvs. der er arbejdet mere bevidst med komposition, vinkler, dybdeskarphed, slow motion, match cuts mm.
Dramaturgisk ligger mini-doc’en tættest på bølgemodellen og er helt bevidst ikke så stærk i sin fastholdelse, men kræver lidt mere tid og tålmodighed af sin seer. Belønningen er en stærkere identifikation med den portrætterede, f.eks. i dette portræt af Mandu, der er verdensmester i piberygning, produceret af Heartbeats:
På YouTube-kanalen 60 Second Docs finder man en lang serie af mini-portrætter af folk med atypiske interesser, f.eks. finger skateboards:
4. Explainer
Explainer-genren er opstået på YouTube og har vundet stort indpas på mange nyhedsmedier. Internationalt har VOX specialiseret sig i genren, og herhjemme bruger både DR og TV2 den som et fast format, men det samme gør også mange andre medier. Formålet er at gøre seeren klogere på et emne eller gøre et kompliceret emne forståeligt og interessant. Dramaturgien er drevet af spørgsmål-svar i en didaktisk tone. Formsproget varierer meget og kan indeholde animation, video, arkiv, stills, grafik, interview, tekst og andre klip fra nettet. Her en simpel explainer fra Radio24Syv og en mere avanceret fra VOX.
I det første tilfælde er der tale om en klassisk bølge-dramaturgi, hvor præmissen fremsætter en hovedpåstand eller -spørgsmål, men de følgende delspørgsmål former set-ups med suspense og del-svarene små peakende pay-offs. I VOX-explaineren er dramaturgien mere kompliceret og stiller større krav til tilrettelæggeren — og seeren.
