Hvad ved vi om fortællende journalistik?
Læsere, medier, studerende og undervisere elsker fortællende journalistik. Det er spændende historier fortalt til både hjerte og hjerne. Men efter 20 års undervisning savner jeg et overblik over, hvad der er skrevet om emnet. Nu har jeg opsporet knap 60 bøger og fagartikler, som kan kvalificere min undervisning
Af Søren Boy Skjold, lektor, DMJX
I snart 20 år har jeg undervist studerende på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole i sprog og fortælleteknik. Som introduktion til undervisningen på 1. semester har jeg vist de studerende eksempler på velfortalte artikler eller bøger.
Fx har jeg brugt følgende indledning til DR-korrespondent Matilde Kimers bog Krigen indeni. Skæbnefortællinger fra revolutionen i Ukraine (2016):
Bogdan åbnede øjnene på klem og vred sig fra side til side, øm i musklerne over at ligge på det kolde, brune trægulv på Kievs rådhus. Han trak sin camouflagemønstrede jakke tættere om sin spinkle drengekrop. Det føltes, som om han aldrig rigtig havde fået varmen efter de lange dage på barrikaderne i Kievs fugtige frost.
Indledningen taler både til læserens følelser og til hendes fornuft. Den er skrevet, så man næsten kan se scenen med den krigshærgede unge soldat for sig. Læseren bliver fanget af fortællingen og får lyst til at læse videre, fordi hun gerne vil vide, hvad der videre sker med den unge mand og samtidig bliver klogere på den aktuelle konflikt i Østeuropa.
Den litterære journalistik og især den fortællende journalistiske gren er det mest markedsførte, diskuterede og beskrevne fænomen i nyere journalistiks historie
(Medie- og kommunikationsleksikon s. 287, Samfundslitteratur, 2009).
Savner videnskabelig dokumentation
Jeg kan bruge eksemplet fra Ukraine som afsæt til at vise mine studerende, at fortællende journalistik er inspireret af fiktionens virkemidler, at de selv fx skal tænke i scene, dialog, detaljer, karakterer og handling, hvis de vil fange og fastholde deres læsere, når de skriver.
Men når en studerende så spørger mig, hvordan fortællende journalistik adskiller sig fra reportage, feature, storytelling, intimjournalistik eller et helt femte begreb, har jeg haft svært ved at give et kvalificeret svar.
… reportage, feature, storytelling, intimjournalistik, New journalism, Gonzo, storytelling, literary journalism, feature, fortællende journalistik, literary reportage, litterær journalistik, intimjournalistik, kendsgerningslitteratur, narrativ nonfiktion, litterær reportage, longreads, narrativ journalistik …
Tilsvarende usikkerhed har jeg, hvis jeg skal give en videnskabeligt funderet begrundelse for, hvorfor vi underviser studerende i Den tredje fortællemåde. En formidlingsmodel, som veksler mellem sceniske og faktuelle afsnit ud fra devisen om, at læseren både skal have underholdning og ny viden.
Den tredje fortællemåde anvender mange danske printmedier, kan jeg sige til mine studerende. Men hvorfor aviser og magasiner gør det, kender jeg ikke svaret på.
Kortlægge viden om fortællende journalistik
Frustrationen satte mig i gang med at kortlægge, hvad vi ved om fortællende journalistik i en dansk kontekst. Jeg har savnet et overblik over, hvad der er skrevet om og forsket i i den genre, som kan spores tilbage til journalisten og forfatteren Herman Bangs artikler omkring år 1900
Ret hurtigt måtte jeg sande, at alene det at opspore, registrere og give en kort opsummerende indholdsfortegnelse af, hvad der var skrevet om dansk fortællende journalistik i sig selv var en overvældende opgave. Derfor var det nødvendigt at lave nogle afgrænsninger.
For at gøre projektet overskueligt har jeg koncentreret mig om litteratur om skriftlige medier, trykte og digitale, og multimediefortællinger. Af samme grund har jeg her kun set på genren i dansk perspektiv og i tidsperioden fra år 2000 til 2022.
Den tidslige afgrænsning er valgt dels for at kunne finde litteratur, der er relativt ny og derfor har relevans i en hastigt forandrende medie- og dermed også undervisningshverdag. Dels fordi det viste sig, da jeg begyndte at søge efter litteratur, at det faktisk også er fra omkring år 2000 og frem, at der er blevet publiceret meget litteratur om emnet.
Sådan søgte jeg efter faglitteratur
Den uformelle del af min søgning bestod i, at jeg kontaktede fagfæller inden for journalistik, kommunikation og retorik, som har viden om fortællende journalistik. Jeg bad om henvisninger til litteratur og om de kendte til et samlet overblik over emnet i dansk kontekst. Det sidste spørgsmål kunne ingen svare på.
Til anden del af min indsamling søgte jeg med hjælp fra Lisa Kortegaard, bibliotekar på DMJX, hos
Det Kongelige Bibliotek, Den Danske Forskningsdatabase — herunder Aarhus Universitet, Københavns Universitet, Roskilde Universitet, Syddansk Universitet og Aalborg Universitet.
Søgeordene var: Fortællende journalistik, Narrative, Storytelling, Journalism, Denmark, Danish, inden for tidsperioden år 2000–2022.
Søgningen gav 195 resultater. De relevante resultater er taget med i den kommenterede litteraturoversigt under denne artikel, Faglitteratur om fortællende journalistik i Danmark i årene 2000–2020. Et overblik.
Opfordring til læseren
Nu venter en nærlæsning af de knap 60 artikler, kapitler og fagbøger, jeg fandt. Måske jeg der kan finde svare på spørgsmål som:
Er der en entydig definition af begrebet fortællende journalistik?
Hvilke opbygningsmodeller findes der som alternativer til Den tredje fortællemåde?
Hvad savner vi viden om?
Hvordan reagerer læserne på fortællende journalistik?
Hvilke erfaringer og viden findes der i Norge, Sverige, USA og andre lande, vi deler journalistiske traditioner med?
But in the end, the name game is a waste of time and energy. It doesn´t matter what you call it; much more important is how you define it — and how you make it work. (..) In some ways, creative nonfiction is like jazz — it´s a rich mix of flavors, ideas, and techniques, some of which are newly invented and others as old as writing itself. (..) defines the genre simply (..) as true stories well told.
(Gutkind, Lee, You Can´t Make This Stuff Up. The Complete Guide to Writing Creative Nonfiction from Memoir to Literary Journalism and Everything in Between, Da Capo Press, 2012.)
Skriv til denne artikels forfatter, hvis du har kommentarer til undersøgelsen, forslag til afledte projekter om fortællende journalistik, eller hvis du kender til faglitteratur, som ikke er med på min liste: sbs@dmjx.dk
Faglitteratur om fortællende journalistik i Danmark i årene 2000–2020. Et overblik
Andersen, Tina, Når langt er godt — Derfor skal du lave journalistiske fortællinger. Og sådan gør du, Pressens Uddannelsesfond, 2018.
”Fortællende journalistik er fakta, der perspektiverer almindelige menneskers liv i fortællinger med en begyndelse, en midte og en slutning ved at bygge på kendsgerninger, skrevet som fiktion — med det formål at engagere læserne og give dem indsigt i nye sider af virkeligheden (..) Journalistikken vises frem med scener, dialog, sigende detaljer, panoramiske essenser, tanker og følelser.”
Asmussen, Jørgen m.fl. Faktiske tekster fra sagprosa til reality, Academica, 2009.
Kapitlet Den nyhedsfortællende tekst (Johannes Fibiger):
”Feature er et engelsk udtryk, der betyder ´karakteristiske træk´, men i journalistisk forstand er en feature en længere reportage, der tegner karakteristiske træk af en begivenhed eller en persons liv, virke eller af aktuelle tendenser.”
Gennemgår Den tredje fortællemåde, Featurehjulet, Kommodemodellen.
Bech-Karlsen, Jo, Åpen eller skjult. Råd og uråd i fortellende journalistikk, Universitetsforlaget, 2007.
Bogen er norsk, men taget med her, fordi den behandler fortællende journalistik i et nordisk perspektiv og inddrager danske eksempler og danske journalister.
”Som en oppsummering kan vi si at den nye fortellende journalistikken grovt sett forekommer i tre utgaver. Den første utgaven er rene rekonstruksjoner, den andre en en blanding av øyenvitneskildring og rekonstruksjon, og den tredje rene øyenvitneskildring. Alle de tre formene må vurderes ut fra forholdet mellom metodebruk og valg av litterær form.”
Bentzen, Jeppe, Punktum. Noter til eftertiden, i Weekendavisen, 3. juni 2022.
Portræt af den amerikanske journalist og pioner inden for New Journalism Gay Talese.
Artiklen er taget med, fordi den er et af de seneste portrætter af en af de også i dansk sammenhæng mest indflydelsesrige amerikanske journalister inden for fortællende journalistik.
Bjerg, Kresten, Den digitale læsers hjerne. En skriveguide til fagfolk, Hans Reitzels Forlag, 2. udg., 2019.
”En historie kan indeholde mange ting, men der er to ting, som altid går igen: en aktør og en handling. Der er altid nogen, der gør et eller andet i en historie.”
Bjerre, Malene m.fl., Grib journalistikken — metoder og redskaber, Djøf Forlag, 2020, Kapitel 6 Feature. Når den store historie og den lille historie smelter sammen, Kapitel 7: Fortællemodeller: Sådan bygger du historien op. Kapitel 8: Fortælleteknik: Lån af skønlitteraturen.
”Feature er en journalistisk historie, der er skrevet med fortælletekniske virkemidler lånt fra fiktionen, appellerer til både hjerne og emotioner og empati. Forskellige fortællemodeller arbejder forskelligt med at afvikle informationen og skabe interesse hos læseren. Men fælles for dem er, at indledningen helst skal sætte kløerne i læseren med det samme.”
Gennemgår Wall Street Journal-guide, Story, Den tredje fortællemåde.
Borker, Lisbet m.fl., Den bearbejdede virkelighed — om faktion, Forlaget Amanda, 1990.
Bogen er uden for dette projekts undersøgte tidsinterval, men indeholder følgende ord om New Journalism, som viser, at der ikke er klart afgrænsede definitioner:
”New Journalism er en genre inden for journalistikken, hvor fiktionens virkemidler anvendes i forbindelse med fremstillingen af journalistiske kendsgerninger.”
Borker, Lisbet m.fl., Avisreportagen fra Cavling til Sabroe, Dansklærerforeningen, 2001. ”Avisreportagen har mange træk til fælles med skønlitteratur. Den benytter ofte fremstillings- fortælleformer, som minder om dem, vi kender fra fiktion, men det er vigtigt at fastholde, at avisreportagen er forankret i fakta. Genren beskriver virkeligheden (..) De moderne journalisters verdensopfattelse (..) kan sammenlignes med de modernistiske kunstneres. (..) de står midt i virkeligheden, men opfatter den som splittet og usammenhængende. De iagttager omverdenen, men tror ikke, der findes en objektiv sandhed. Der kan imidlertid skabes en slags sandhed ved at berette om virkeligheden. Sandheden skabes af den, der beretter, gennem selve beretningen og sproget.”
Bruhn Jensen, Klavs m.fl., Dansk mediehistorie bd.3., Samfundslitteratur, 2001.
”(..) Alene de sproglige udtryk vidner om, at denne klassisk afslørende, dybdeborende journalistik tillige benytter fiktionens retoriske virkemidler — derved bliver kampagnejournalistikken også til ´oplevelsesjournalistik` (new journalism). Fortællinger og føljetoner af bl.a. krimi-tilsnit taler til fantasien og følelserne, og de enkelte afsnit ventes med spænding på linje med næste serie-afsnit og underholdningsprogram på tv.”
Clark, Roy Peter, Two Ways to Read, Three Ways to Write, Roy Peter Clark, i Reprinted from Workbench: The Bulletin of the National Writers` Workshop, Vol. 4, 2002.
Heri formulerer Roy Peter Clark tankerne bag Den tredje fortællemåde, derfor er den taget med her.
Dalviken, Linda m.fl., Fortællende journalistik i Norden, Forlaget Ajour, 2005.
Gennemgår bl.a. Den tredje fortællemåde og definerer fortællende journalistik som historier med bl.a.: følelser, konflikt, begivenheder med en begyndelse, midte og slutning, en hovedperson med en mission, og at læseren kommer bag facaden.
Ejstrup, Michael Kjær, Ordet fanger. Kunsten at overbevise og inspirere, Akademisk Forlag, 2018. Handler om mundtlighed (retorik), men gennemgår i kapitel 6, Styr på sagerne, Dispositio, Den tredje fortællemodel (Bølgemodellen), Wall Street-modellen, Berettermodellen.
Fibiger, Johannes m.fl., Skriftens veje, 2. udg., 2011.
Kapitel 5: Tekstens hus — om tekstens konstruktion, Kapitel 9: Journalistiske genrer og webgenrer. Gennemgår Fisken, Berettermodellen, Aktantmodellen, Dragen, Træet, Rapporttrekanten, Tre-akts-modellen, Nyhedstrekanten, Kommodemodellen, Featuremodellen.
”Feature betyder egentlig at fremvise noget, og feature er en oplevelsesgenre. Den skal være aktuel, men behøver ikke at være det. En feature er i stedet emne- eller temabaseret og vil typisk forsøge at tage temperaturen på et eller andet område eller tegne et billede af noget (..).”
Grunwald, Ebbe m.fl., Den årvågne ordsamler. En hyldest til Gert Smistrup, Forlaget Ajour, 2006.
Kapitlet Hjemløs og ubarmhjertig jagt på sandhed: New Journalism som genre (Christian Christiansen):
”En (..) uhensigtsmæssig konsekvens af den utilstrækkelige genredefinition er, at det bliver stort set umuligt at skelne mellem New Journalism og flere andre genrer (..) Opsummerende kan det siges, at de ændringer som New Journalism indførte i forhold til den almindelige journalistik, udgjorde en strategi til at forstå og formidle samtidens begivenheder. New Journalism var i den forstand et nyt verdenssyn, der var i stand til at opsamle og udtrykke en ny verdens sociale og kulturelle forandringer.”
Kapitlet Nyhederne ud af trekanten (Kim Faber):
”Fortællende journalistik har vist sig uovertruffen til at skildre de følelser, vi journalister ellers har haft så svært ved at få ned i spalterne: sorg, glæde, had, stolthed og vrede.”
Holmboe, Ellen, Fortællemodeller i fiktion, politik og journalistik, Dansklærerforeningens Forlag, 2006.
Handler ikke specifikt om fortællende journalistik, men viser, hvordan man kan bruge aktantmodellen, berettermodellen, nyhedstrekanten og Hollywood-modellen (kaldets Pitch — forener aktantmodel og berettermodel).
Hvid, Mikkel, Fascinerende fortælling. Den journalistiske feature, CFJE/Forlaget Ajour, 2002.
Gennemgår Wall Street Journal-guiden, Den tredje fortællemåde og Story-modellen.
Kalder også featuren for: ”(..) kendsgerningslitteratur, faktion, intimjournalistik, litterær journalistik eller fortællende journalistik. (..) det der gør featuren speciel, nemlig de tre p´er: plot, personvalg og pædagogik.”
Hvid, Mikkel, Skriv! Gode tekster er lette at skrive, UPDATE & Forlaget Ajour, 2008.
Gennemgår Den akademiske fortællemåde, Den journalistiske fortællemåde, Den tredje fortællemåde, Storyen og Wall Street Journal-modellen.
Hyldgård, Peter m.fl., Slip din viden løs. Håndbog i faglig formidling, Forlaget Ajour & videnskab.dk, 2013.
Kapitel 4: Fortæl den gode historie, Kapitel 5: Skriftlige genrer. Fang dit publikums opmærksomhed fra start og fasthold den.
Gennemgår: Hey-you-see-so, Berettermodellen, Den tredje fortællemåde.
”(..) generelt vil feature-artikler inddrage personer, oplevelser, eksempler og andre virkemidler, der gør det til en oplevelse i sig selv at læse artiklen. Samtidig vil de være længere og mere dybdegående end nyheder.”
Isager, Christine m.fl., Fear and Loathing Worldwide. Gonzo Journalism Beyond Hunter S. Thompson, Bloomsbury, 2018.
Fra bogens forord:
“(..) literary journalis (..) the hybrid genre which combines journalistic methods of fact-gathering with the narrative techniques of fiction-
Kapitlet Loathing in Southern Denmark. Gonzo ethos in a showdown with tabloid journalism. gennemgår bogen Grænselandet. Tøndersagen efterforsket (Brügger & Thomassen, 2010), som et eksempel på Gonzojournalistik.
“Gonzo journalism sees a journalist´s subjective, hands-om experiences in events and issues as central to the coverage the results. It engages the public in a prose style that tries to replicate the feeling of that direct experience. Often taken to mean a privileging of participation over observation and of style over substance (..).”
Isager, Christine, Gggh-hzzzzzzzl (..), Retorik Magasinet, nr. 60, juni 2006.
Anmeldelse af bøgerne The Gang That Wouldn´t Write Straight. Wolfe, Thompson, Didion, and the New Journalism Revolution (Weingarten) og Den ordvågne ordsamler. En hyldest til Gert Smistrup (Grunwald).
”Her definerer han (Tom Wolfe) genren (New Journalism) ved fire stiltræk: scenisk fremstilling, detaljerede miljøbeskrivelser, gengivelse af dialog og overtagelse af tredjepersoners synsvinkel.”
Isager, Christine, Gonzo har skudt sig selv, i Kommunikationsforum, 22. februar, 2005.
Nekrologen er taget med, fordi den opsummerer Hunter S. Thompsons indflydelse på flere danske udøvere af genren og skrivestil.
”Thompson har med sin personligt bekendende og frit fabulerende gonzostil sat skriveprocessen i scene, så mangen en skribent er blevet grøn af misundelse og har kastet sig ud i at imitere den.”
Isager, Christine, Overreachting with Style: Danish Football According to Morten Sabroe, i Literary Journalism Studies, Vol. 8, №1, Spring 2016.
Præsentation af journalisten Morten Sabroe og to af hans dagbladsartikler med fokus på hans Gonzo-stil.
Isager, Christine, Reporteren og hans persona, i Rhetorica Scandinavia, nr. 26, juni 2002.
Analyserer to eksempler på journalistik, litterær journalistik og genren de ironiske personlige reportager, Gær-pusher af Flemming Chr. Nielsen og The Kentucky Derby is Decadent and Depraved af Hunter S. Thompson.
Isager, Christine, Literary Journalism in Denmark. There are advantages to a vibrant collective spirit, Christine Isager, i The Newsletter of the IALJS Literary Journalism (International Association for Literary Journalism Studies), vol. 9, no. 2, spring 2015.
Artiklen fortæller om den succes, journalisten Peter Øvig Knudsen og magasinet Zetland har oplevet i Danmark de seneste år med lange fortællende formater.
Isager, Christine, Playful imitation at Work: The Formation of a Danish “Gonzo Thingummy”, i Literary Journalism Studies, Vol. 8, №1, Spring 2016.
Et portræt af den danske gonzojournalist Morten Sabroe med fokus på hans skrivestil.
Isager, Christine, En journalist og en parmaskinke kommer ind på en bar…, i Retorikförlaget, skandinavisk retorik, 31. maj, 2012.
Gennemgår blandt andre en artikel af journalist Carolina Stefania Komann Wåhlin med fokus på Den tredje fortællemåde og BBI-afsnit (Boring But Important), og problematiserer brugen af rekonstruktioner i fortællende journalistik.
Jeppesen, Jørgen m.fl., Journalistisk fortælling kan øge sundhedsprofessionel indsigt i rehabilitering, i Ugeskrift for læger, 3. september, 2012.
”Fortællingerne blev skrevet med brug af narrativ journalistisk teknik og bestod af monolog og dialog på grundlag af ordret transskriberet interview, sceniske beskrivelser af interviewsituationer, observerede symbolske detaljer, digressioner i form af forfatterens refleksioner samt citater fra e-mailkorrespondancer mellem interviewperson og forfatter.”
Jørgensen, John Chr., Jeg, der kender Pressens Melodier… Herman Bangs journalistik, Forlaget Ajour, 2003.
”Med sin brug af eksponeret fortæller-jeg og fiktionsgreb som scene og replik er Herman Bang (..) en forløber for New Journalism (..)”
Jørgensen, John Chr., Journalistik med stil. Fra klassiske nyheder til fortælling, Forlaget Ajour, 2007.
Kapitlet Modstrøm: New Journalism og Litterær journalistik.
Et historisk rids over genreudviklingen med nedslag ved New Journalism, Gonzo, Narrative Journalism, litterær journalistik i Danmark, Narrative Journalism.
”Fællestræk er scene, dialog, synsvinkelskift og symbolske detaljer.”
Kinch-Jensen, Anders, Forankring fryder. Journalistisk fortælleteknik, DR Multimedie / Forlaget Ajour, 2001.
Gennemgår lineære- og nonlineære fortælleformer, Berettermodellen.
Definerer den gode historie: ”(..) opfylder nyhedskriterierne og kan formidles ved hjælp af den mundtlige fortælletradition. Historien bygger på aktualitet, væsentlighed, konflikt, identifikation og sensation, den kan formidles via personer og handlinger, den berører følelsesmæssigt, og der er en klar pointe.”
Klit, Jesper, Journalistik og fiktion. En bog om fænomenet New Journalism, Forlaget Levende Billeder, 1983.
Bogen er uden for tidsrammen af min undersøgelse, men er med, fordi det, så vidt vides, er den første danske bog om New Journalism/fortællende journalistik.
”Alt i alt er det karakteristisk, at NJ-reporteren bestræber sig på at sende billeder fra virkeligheden i et sprog, der kan H-Ø-R-E-S, lugtes og SES. Kort sagt et sprog der taler til alle læserens sanser.”
Kock, Christian m.fl., Skriv i alle genrer, Gyldendals Sprogbøger, 2006.
Handler om at skrive, nævner ikke eksakt fortællende journalistik, men beskriver og eksemplificerer en del af dens virkemidler: Hollywood-model, fortæl en historie, skriv om mennesker, skab spænding etc. og nævner anekdoten om, hvordan New Journalism begyndte: Tom Wolfe skrev et brev til sin redaktør om hjemmelavede biler. Redaktøren slettede ”Kære redaktør” og bragte brevet i avisen (p.19).
Kolstrup, Søren m.fl., Medie- og kommunikationsleksikon, Samfundslitteratur, 2009.
Emneordet Litterær journalistik (Mikkel Hvid):
”Ved litterær journalistik forstås en stilart, en journalistik, som benytter det sprog, den fremstillingsform og den stil, der normalt forbindes med prosalitteraturen. Betegnelsen bruges mest om skreven journalistik, men kan også anvendes om journalistik i elektroniske medier. (..) kendes på (..) dialog (..). Personer (..). Scenisk beskrivelse og episk fortælling. Sanseligt og sansevækkende (..) sprog. Dramatisk udvikling og spændingsforløb (..) Konkret handling og oplevelse (..) Litterær journalistik formidler almindelig journalistisk faktastof, men den litterære stil påvirker det.”
Kramhøft, Peter, Journalistik med omtanke. Arbejdsmetoder i udredende og analytisk journalistik, Forlaget AJOUR, 2000.
Kapitel 10: Fortælleformer (Anders Kinch-Jensen) gennemgår fortællinger, Aktantmodellen, lineær og non-lineær dramaturgi, Berettermodellen. Kapitlet nævner ikke og definerer ikke direkte fortællende journalistik, men viser udvalgte modeller og virkemidler.
Kappel Schmidt, Rigmor, Storytelling. Fra Don Quixote til Lars Larsen, Aarhus Universitetsforlag, 2012.
Kapitlet Kampkunstens mystik, afsnittet Journalisternes biografier, gennemgår journalistiske eksempler på biografier bygget op som storytelling.
”Historien blev båret af en usædvanlig person eller et makkerpar, der markerede sig gennem særpræget fremfærd eller hårdnakket kamp mod en træg og uforstående omverden. Det handler ikke om den kamp, man er sikker på at vinde, men den, hvor man konstant sætter sig selv og sit ry på højkant med risiko for at tabe stort.”
Langvad, Jonas, Amerikanske portrætter. 8 af USA´s bedste journalister om kunsten at beskrive et menneske, Rosenkilde & Bahnhof, 2013.
”Historierne er dokumentariske og researchet ned til mindste detalje, men de er skrevet med en forfatters flair for scener, dramaturgi og personkarakteristik. Historierne indskriver sig i en ældgammel amerikansk fortælletradition, der benævnes narrative nonfiction eller literary journalism, og trods almindelig krise i store dele af mediebranchen trives den fortællende journalistik bedre end nogensinde.”
Lehrmann, Ulrik, Den daglige mordforsyning. Kriminalitet, journalistik og litteratur, Aalborg Universitetsforlag, 2016.
”Undersøger sider af forbrydelsesfortællingens historie med særligt fokus på spændingsfeltet mellem journalistiske og litterære skrivemåder i kriminaljournalistik. Inden for rammerne af en fiktionskontrakt med læseren stræber diverse former for litterær realisme at fremkalde en realitetseffekt ved hjælp af lån fra den journalistiske reportage, mens en fortællingsorienteret journalistik inden for rammerne af en realitetskontrakt med læseren stræber efter at fremkalde en fiktionseffekt.”
Luk, Gitte m.fl., Featuren som fortælleform, undervisningsmateriale, DMJX.
”Featuren er ikke en genre, på samme måde som for eksempel portrættet og reportagen er det. Featuren er snarere en fortælleform; et fortælleteknisk greb, der kan resultere i meget forskellige typer artikler.”
Gennemgår Den tredje fortællemåde, Wall Street Journal Guide, Storymodellen, Berettermodellen.
Mylenberg, Troels m.fl., Et løft(e) til journalistikken, Syddansk Universitetsforlag, 2008.
Heri: Hvem vil være wannabe? — Gonzojournalistik på nudansk (Christine Isager).
Artiklen undersøger de to danske Gonzojournalister Henrik Lists og Morten Sabroes metoder.
”(..) en gonzoartikel er baseret på deltagende observation, der afrapporteres i en subjektiv og temperamentsfuld form og gerne med et litterært præg.”
Møller Hartley, Jannie m.fl., Den undersøgende journalistiks metoder, Forlaget Ajour, 2021.
Kapitel 16 (Mikkel Hvid) Fortællemodeller: Form over indhold. Gennemgår Wall Street Journal-modellen, Nyhedsbuffeten, Den tredje fortællemåde, Den journalistiske fortællemodel.
”Det er kompositionen, som afgør, om du fanger og fastholder læserens interesse, så de bliver hos dig til sidste linje”.
Kapitel 18 (Line Vaaben & Rikke Hyldgaard). Følg mennesket.
”Gode menneskefortællinger kan (..) bringe os helt tæt ind på et andet menneske, så vi bliver rørt, og fortæller os noget om det samfund, vi lever i, måske endda reflektere vores egne oplevelser. Også selv om vi ikke har oplevet lige netop det, historien handler om”.
Palle, Dorte m.fl., Podcastbogen, Ajour 2019.
Handler om podcast, men gennemgår i kapitel 5, Fortællingen, Berettermodellen, Storymodellen, Fisken, Nyhedstrekanten, Bølgemodellen og Det serielle.
”Et af de særlige kendetegn ved opblomstringen af podcasts og især true crime-serier er, at de låner fortællermæssig struktur fra fiktionen og bruger den i et faktaunivers: Dilemmaer, komplikationer, konflikter, karakterer, fremdrift, setups og payoffs, præmis (budskab eller morale).”
Pedersen, Rie, Fortællende journalistik, Gyldendal, 2005.
”Featureteknikken ligger i litterære greb som scener, karakteristiske, konkrete detaljer, synsvinkel og dialog. Fortællende journalistik (..) der skriveteknisk befinder sig i gråzonen mellem journalistik og litteratur.”
Petersen, Teddy, Skriv så det fænger, Frydenlund, 2. udgave 2011.
Kapitel 11, At fortælle en historie, gennemgår Berettermodellen.
”Historiefortællere brænder ikke alt sit krudt af på én gang! Han gemmer nogle pointer; han lader folk være i tvivl om, hvordan det skal ende. Der er mere end én måde at fortælle en historie på. Vælg den, der er rigtig lige til den historie, du sidder med — og til den læser, du skriver til.”
Petersen, Teddy, Som at være der selv. Den skrevne reportage i Danmark, Frydenlund, 2015.
”De væsentligste elementer ved new journalism var at skrive i scener, at bruge dialog og at fortælleren selv var tydeligt til stede som medvirkende (..) men de elementer kan man uden undtagelse altså finde i dansk journalistik op mod 100 år tidligere!”
Rienecker, Lotte m.fl., Skriv en artikel. Om videnskabelige, faglige og formidlende artikler, Forlaget Samfundslitteratur, 2008.
Kapitlet Den formidlende artikel — ”forhold dig til læseren” gennemgår berettermodellen, reklamemodellen (AIDA) og debatmodellen (ANSVA).
Sabro, Morten, Rejsen til Amerika — og andre vilde skud, Forlaget Ajour, 2006.
”Den journalistik, Tom Wolfe samlede i `The New Journalism`, kunne ikke skrives i Danmark. Vi skrev den alligevel.”
Schmidt, Solveig m.fl., Journalistikkens grundtrin. Roller, krav og metoder, 4. udgave, Forlaget Ajour, 2021.
Kapitel 7: Formidling.
”Feature er egentlig ikke en genre, men et fortælleteknisk kneb, hvor man kobler reportage og baggrund. Featuren står stærkt, fordi den er god til at imødekomme kravet om underholdning og oplevelse. Featuren spænder bredt, fra idestyret reportage over analyserende baggrunde og til fortællende journalistik. (..) Fortællende journalistik kaldes også litterær journalistik eller narrativ journalistik. Også den henter sin inspiration i litterære virkemidler, og for mediebrugeren kan formidlingen minde om skønlitteratur, fordi der fx ikke bringes citater på den måde, man normalt ser i journalistik. I stedet er der dialog mellem personerne. (..) Rekonstruktion er et centralt element (..) bruges især til at formidle større, researchtunge historier.”
Gennemgår 3x3x3-modellen, Berettermodellen, Timeglasmodellen, Wall Street Journal-guide, Den tredje fortællemåde, Hey! You! See! So!-modellen.
Skjold, Søren Boy, Den journalistiske fortælling. Arbejdsbog + antologi, Dansklærerforeningens Forlag, 2015.
”Den journalistiske fortælling skal fange læseren fra første sætning, så han har lyst til at læse videre. Et fællestræk gælder alle, hvad end navnet er: De er sande og låner alle i større eller mindre udstrækning virkemidler fra fiktionens verden”.
Gennemgår virkemidler, genrehistorie, rummer danske eksempler og en eksemplarisk fortælleteknisk analyse af en artikel og gennemgår Den tredje fortællemåde, Berettermodellen, Hey-you-see-so, The Wall Street Journal-guide.
Skjold, Søren Boy, Storytelling Forever: The Danish Tradition. Since Hans Christian Andersen’s time, journalistic storytelling has been doing well in Denmark — at least most of the time, i The Newsletter of the IALJS Literary Journalism (International Association for Literary Journalism Studies), vol. 15, no.1, mats 2021.
Artiklen giver et overblik over den danske tradition inden for fortællende journalistik fra 1850 til 2021.
Steensen, Steen, The Feauturization of Journalism, i Nordicom Review, 32:2, 2011.
Selvom artiklen er skrevet af en nordmand og ikke specifikt inddrager danske forhold, peger den på nogle centrale pointer og udsigter for fremtiden, der også vil kunne anvendes i dansk kontekst. “Based on an analysis of influential textbooks on feature journalism, the paper argues that feature journalism has traditionally been dominated by a literary discourse, and discourses of intimacy and adventure — discourses that thus have become increasingly important for newspapers, thereby transforming the social function of news in general. Today, however, the genres of feature journalism are undergoing significant changes, reflecting the technological, social, economic, and cultural changes that affect the media industry and the role of journalism at large. The present article is framed by a social constructivist view of genre, and it outlines possible scenarios for future transformations of feature journalism.”
Sønnichsen, Ole m.fl., Virkelighedens fortællere. Ny amerikansk journalistik, 2. udg., Forlaget Ajour, 2002.
Selvom bogen ikke specifikt handler om fortællende journalistik i dansk kontekst, er den taget med, fordi den er skrevet af en dansker — i samarbejde med en amerikansk journalist — på dansk og har været anvendt af undervisere som udgangspunkt for undervisningen i fortællende journalistik på fx Danmarks Medie- og Journalisthøjskole.
”Budskabet er blot, at der på den anden side af Atlanten gøres brug af en skrivemåde, der i endnu højere grad også herhjemme kan bruges i både nyhedshistorier, reportager og featureartikler — og måske være med til at give de skrevne medier en lysere fremtid, fordi fortællingen i modsætning til fjernsynets flimrende natur giver plads til indblik og eftertanke.”
Thorsen, Nils, Klangen af et menneske. Om at spørge godt, lytte rigtigt og finde sit eget sprog, Forlaget Ajour, 2003.
Ikke en bog om eller som gennemgår fortælleteknik og modeller, men en erfaringsbaseret guide til den, der selv vil skrive levende.
”Indledningen skal straks anslå tonen. De første sætninger skal gribe læseren. Ikke bare ved det, de fortæller. (..) Man fortæller lidt, men ikke alt. Og det bedste er, hvis man i de få oplysninger, man leverer i indledningen, også får plantet et spørgsmål, som læseren må formodes at ønske sig svaret på. Fortæl lidt, men kun så meget, at læseren stadig vil høre mere.”
Vaaben, Line, Fortællingernes tid. Styrken i fortællende journalistik, Informations Forlag, 2019.
”Jeg mener, man kan skalere fortællende journalistik. I den ene ende finder man de meget grundige fortællinger, hvor journalisten fordyber sig i et menneske eller et miljø og ender med journalistik, der minder næsten om et antropologisk studie, som formidles gennem en lang fortælling ofte i kapitelform. I den anden ende af skalaen finder man de kortere formater, hvor den fortællende journalistik optræder i artiklen som et enkelt drys af scener eller detaljer. (..) Fortællende journalistik bruger formidlingsgreb lånt fra fiktionen: Spændingsgreb og plot (målet er at holde læseren fanget), Sceniske virkemidler (scener, detaljer og dialog), Karakterer i centrum (mennesker (..) der bliver konkrete bærere af eksperters viden eller statistikkers tal), En større ide (sorg, had eller kærlighed fx), Både intellekt og følelser (parrer viden med oplevelser). Fortællende journalistik er også en arbejdsmetode. Men selvom der bliver brugt virkemidler fra fiktionens verden, digter den fortællende journalist aldrig.”
Vaaben, Line, Striking a story togther — and nailing the structure. A top Danish journalist uses a one-word theme and color-coded Post-its to find the path through her stories, i NiemanStoryboard, 2022.
Den danske journalist beretter selv om sin arbejdsmetode, når hun skriver fortællinger.
Wolf Lundholt, Marianne m.fl., Kommunikationsmodeller, Samfundslitteratur, 2019.
Kapitel 4 (Per Krogh Hansen) Narrative kommunikationsmodeller gennemgår bl.a. Berettermodellen.
”(..) fortællingen er en af de mest almindelige kommunikationsformer blandt mennesker fra alle kulturer og til alle tider (..) på samme måde som mennesket bruger hjul til at flytte tunge og uhåndterbare ting effektivt og hurtigt, bruger det fortællingen til at flytte noget: erfaring, værdier, identitet, ideologier, holdninger. Fortællingen udmøntes gerne som et eksempel på noget større. Den giver grundlag for fortolkning og diskussion. Den giver identitet — både til den, der fortæller, og den, der lytter.”
