Liveformidling gør demokratiet levende

Et forsøg i Aarhus går nye veje for at engagere borgerne.

DMJX
DMJX
Aug 31 · 8 min read

Af Lone Krogsholm, lektor, Michael Bækgaard, adjunkt og Roger Buch, centerleder, DMJX

de seneste år har det igen og igen lydt, at demokratiet er udfordret eller ligefrem i krise. Også i kommunerne har opfattelsen bredt sig. Kommuner landet over har søsat initiativer for at udvikle det lokale demokrati. Danmarks Medie- og Journalisthøjskole (DMJX) begyndte i 2019 et samarbejde med Aarhus Kommune om demokratiudvikling i “Handletanken for lokalt demokrati”.

De første resultater af Demokratihandletanken beskrives i to artikler i MediaJournal. Her og i artiklen “Demokratiets krise er stærkt overdrevet

Tillidskrisen angår dog ikke kun politikere og det politiske system, men også andre centrale demokratiske aktører, fx medier, journalister og kommunikatører. For journalisternes vedkommende fordi de i et stadig hastigere tempo har haft svært ved at tiltrække, fastholde og engagere læsere/lyttere/seere; for kommunikatørernes vedkommende fordi fx Falck/Bios-sagen har givet branchen ry for at bruge kommunikation til at lægge røgslør ud og manipulere med. Derfor ser vi i medie- og kommunikationsbrancherne mange tiltag til at gå nye veje og genskabe kontakten til læsere/lyttere/seere, brugere/kunder og borgere. Blandt andet gennem liveevents. Vi oplever det i et stort format fx på Folkemødet på Bornholm og Kulturmødet på Mors. Men også i mindre målestok, når de klassiske mediehuse som Fyens Stiftstidende afvikler De syngende Nyheder for fulde huse, og når Jyllands-Posten i sit nye domicil i Aarhus vil invitere til samfundsdebatter, forfatterinterviews og meget mere.

Image for post
Image for post
Foto fra en af de i alt 30 sessioner af 15 minutters varighed i Rådhushallen i Aarhus. (Foto: Arthur Cammelbeeck)

200 studerende fra DMJX-uddannelserne kommunikation og journalistik samarbejdede i tre uger i februar 2020 om at undersøge, gentænke og være i dialog med århusianerne om det lokale demokratis tilstand, udfordringer, og udviklingsmuligheder. I denne artikel bliver det beskrevet, hvordan de studerendes arbejder med at gøre demokratiet levende fra en scenekant. Desuden diskuteres live-event som formidlingsmæssig metode og hvad demokratiet kan lære af det.

Formidlingens sceneskift

De studerende lagde ud med at interviewe næsten 200 borgere i Aarhus. Formålet var at høre om deres oplevelse af demokratiet, deres bekymringer og løsningsforslag til et bedre lokalt og kommunalt demokrati. Derefter skulle de studerende på baggrund af deres samtaler med århusianerne formidle viden og holdninger om demokratiet på en anderledes måde. De studerende fik som en ekstra udfordring at formidle viden og holdninger om demokratiet på en anderledes måde. Ikke som de plejer med trykte ord og billeder eller lyd og video, der kan redigeres. Derimod skulle det foregå live på en scene foran et publikum i Rådhushallen i Aarhus. De studerende skulle fortsat bruge deres faglige værktøjer, men tilsætte virkemidler fra scenekunsten.

Image for post
Image for post
Levende demokratidebat i Rådhushallen i Aarhus. (Foto: Arthur Cammelbeeck)

Konceptet, som er blevet udbredt de seneste år, er designet til på samme tid at underholde og engagere modtagerne. Kommunikatørerne og journalisterne bliver bragt direkte sammen med deres publikum for at fortælle historier, debattere emner og udveksle tanker og ideer gennem blandt andet tale, musik, sceneoptræden og forskellige multimedie-formater. Desuden lægger formatet op til at publikum i høj grad inddrages. Både ved at involvere publikum direkte i det, der sker på scenen, men også ved at skabe rum for, at publikum kan give feedback og reaktioner på det, der sker på scenen.

I virkeligheden er liveformidlingen ikke nyt og ukendt, men knytter sig til et stykke dansk kulturarv — nemlig forsamlingshusene, der på mange måder var et arnested for foreningsdanmark og lokaldemokratiet. Forsamlingshusene opstod i slutningen af 1800-tallet blandt andet som reaktion på det såkaldte ”mundkurvscirkulære”, der forbød skolelærerne at deltage i agitation mod regeringen. Som svar herpå blev der rundt i landet opført forsamlingshuse, hvor vedtægterne fx fastslog: ”Her kan ordet lyde frit uden bånd i nogen retning”. https://danmarkshistorien.dk/perioder/det-unge-demokrati-1848-1901/provisorietiden/

Publikum aktiveres ved afstemninger

Vore dages live-events adskiller sig herfra ved faktisk at have en retning. De vil ikke blot sikre, at ordet er frit, men de vil sætte fokus på og tematisere noget bestemt. Det sker ofte ved at invitere spændende folk på scenen til en samtale eller optræden, der er styret af journalistens eller kommunikatørens nysgerrighed og aktive lytning. Publikum skal føle, at de er øjenvidner til nogle særlige øjeblikke, og helst også at de i en eller anden form bliver inddraget i det, der foregår. Det kan være ved at stille spørgsmål til folk på scenen, drøfte en problemstilling med sidemanden eller give sin mening til kende fx ved håndsoprækninger i salen, ved en Kahoot-afstemning på mobiltelefonen eller ved mere enkelt at lade bifaldenes styrke måle tilslutningen til forskellige synspunkter. Events er ikke one-size-fits all, så der er tale om en iscenesættelse, hvor de enkelte elementer er tilpasset emnet, formålet og publikum, hvilket blev tydeligt vist i de 30 meget forskellige events, som hver varede 15 minutter.

Demokrati og freestyle-fodbold

Liveformens styrke er, at den kommer tæt på publikum, og at den accentuerer nuet, fordi den produceres og afvikles samtidig og dermed ikke kan redigeres. Det er live med kun ét forsøg og kontant afregning fra publikum. Og når det er slut er det væk, som en koncert eller et teaterstykke — det er eksklusivt at have været med til eventen; det giver en oplevelse, som ingen andre har haft.

Image for post
Image for post
Liveformens styrke er bl.a. at den produceres og afvikles samtidig og dermed ikke kan redigeres. (Foto: Arthur Cammelbeeck)

En gruppe studerende fokuserede deres event på demokrati i forhold til indvandrere og deres efterkommere. De inviterede den 21-årige Maymi på scenen, hvor hun iført sportstøj og tørklæde viste sit talent for freestyle-fodbold, inden hun blev interviewet om, hvorfor hun er frivillig træner for andre unge piger med muslimsk baggrund. Dette var et eksempel på, hvordan fodboldevner kan bruges til at sætte scenen, og formidle ligestilling, positive historier om etniske minoriteter og lokalområdet Gellerup. Det sker for øjnene af tilskuerne. Taber hun bolden, kan det ikke klippes fra, og det giver formidlingen puls og nerve. Man får ikke kun historien om Maymi, man mærker og føler hende også. I et redigeret indslag ville man kun se, når hun perfekt jonglerer med bolden — så perfekt, at hun i sommeren 2020 skulle have optrådt ved EM i fodbold med sine freestyle-evner. https://voresbrabrand.dk/blog/hun-skal-freestyle-for-38-000-til-em-i-parken/.

GoMore-lift forandrede to mennesker

Potentialet for, at publikum ikke “blot” oplever historien, men også lever den, er langt større live end i mere klassiske journalistiske formidlingsformer. En gruppe studerende fortalte historien om et møde mellem en syrisk flygtning og en etnisk dansker på et GoMore-lift — et møde, der gjorde en forskel for dem begge. To tilfældige blandt publikum kom op på scenen og skulle så ud fra et detaljeret manuskript rekonstruere samtalen i bilen. Bagefter fortalte virkelighedens deltagere i GoMore-liftet på en video om, hvordan det personlige møde havde påvirket dem. Et eksempel på, hvordan liveformen indbyder til at publikum i konkret fysisk forstand, men også på et mere mentalt plan, bliver engageret og involveret i fortællingen.

Én af demokratiets udfordringer er måske netop at få folk til at forholde sig og engagere sig i dets enkelte elementer. Fra det, der foregår på mikroniveau i det konkrete møde mellem mennesker, over medlemsdemokratiet i foreningslivet til systemniveauet, som det udfolder sig i politiske udvalg og på rådhuset. Det forudsætter, at folk oplever, at det vedkommer dem selv, som det skete, da et af de studerendes event handlede om, hvad der kendetegnede den ideelle borger i et demokrati. Undervejs bad de publikum rejse sig op, hvis de altid stemte ved valg, hvis de fulgte med i politik, hvis de tog del i frivilligt arbejde, hvis de havde deltaget i demonstrationer osv. Til sidst stod kun ganske få deltagere op, mens næsten alle havde stået op, da valgdeltagelsen blev målt.

Image for post
Image for post
Med liveformen kan man give publikum en mangesidet oplevelse. Det øger muligheden for, at de reflekterer og engagerer sig i emnet. (Foto: Arthur Cammelbeeck)

Liveformen muliggør ganske enkelt — hvis man på den ene side lykkes med at iscenesætte den gennemtænkt, og man på den anden side formår at gribe og omfavne nuet — at man kan komme tættere på sit publikum. Det stimulerer ikke kun kognitivt, men også emotionelt. Man kan inddrage alle sanser. Med andre ord kan man med liveformen give publikum en flersidet oplevelse, der øger muligheden for, at de reflekterer og engagerer sig i emnet.

Liveformidling fornyr tradition

Liveformidling er ikke en form, som i sig selv nytænker demokratiet — den fornyr en gammel tradition. Men den kan, hvis den bliver forvaltet fornuftigt og med omtanke formidle aspekter af demokratiet — og alle mulige andre emner — på nye og anderledes måder, så det engagerer og involverer publikum. Og det kan måske øge forståelsen for og tilliden til såvel medier, journalister og kommunikatører som til demokratiet og politikerne. Noget så simpelt som synliggørelsen af fejl, en langsommere fortælleform og tid til at tale ud, kan være med til at rykke demokratiet væk fra en form, hvor politikere prøver at fremstå fejlfri, teflonbelagte og designede. Hvor de ikke taler udenom eller kører de indøvede papegøjesvar af.

For det er ikke det demokratiske system, der i krise. Faktisk har opbakningen og tilliden aldrig været større. Læs denne artikel fra MediaJournal for at få fakta om forholdet.

Til gengæld er tilliden til de folkevalgte under pres. Noget tyder for det første på, at afstanden til både institutionerne og de folkevalgte af mange borgere opleves som afgrundsdyb stor — vi stiller os mere tvivlende over for både konkrete beslutninger og deres legitimitet. For det andet forstår vi måske ikke helt demokratiets rækkevidde. Hver tredje borger i Aarhus kunne i en undersøgelse ikke svare på, om de var tilfredse eller utilfredse med demokratiet i kommunen! Det viser med al tydelighed, at der er behov for demokratisk udvikling.

Demokratiet opleves måske som noget naturgivent, noget vi ikke længere behøver at kæmpe for. Det er i den kontekst, man skal læse alverdens tillidsundersøgelser, det er på den baggrund, at “Handletanken for lokalt demokrati” er blevet nedsat, og DMJX har engageret sig i arbejdet. Det er også i den kontekst, at liveformidlingen giver mening som en demokratisk form, der inddrager, aktiverer og engagerer sit publikum i et emne. Denne gang var emnet lokalt og kommunalt demokrati, men liveformidlingen kender ingen grænser. Der kan eksperimenteres med formen inden for både sport, kultur og erhverv — kun fantasien sætter grænser. Prøv det!

Læs mere om Handletanken for lokalt demokrati:

MediaJournal

Danmarks Medie- og Journalisthøjskoles online-tidsskrift…

DMJX

Written by

DMJX

Danmarks Medie- og Journalisthøjskole.

MediaJournal

Danmarks Medie- og Journalisthøjskoles online-tidsskrift med bidrag fra undervisere og forskere. Udkommet løbende siden oktober 2018. Målgruppen for tidsskriftet er DMJX’s egne undervisere, forskere og studerende — samt alle øvrige interesserede i medie- og undervisningsforhold.

DMJX

Written by

DMJX

Danmarks Medie- og Journalisthøjskole.

MediaJournal

Danmarks Medie- og Journalisthøjskoles online-tidsskrift med bidrag fra undervisere og forskere. Udkommet løbende siden oktober 2018. Målgruppen for tidsskriftet er DMJX’s egne undervisere, forskere og studerende — samt alle øvrige interesserede i medie- og undervisningsforhold.

Welcome to a place where words matter. On Medium, smart voices and original ideas take center stage - with no ads in sight. Watch

Follow all the topics you care about, and we’ll deliver the best stories for you to your homepage and inbox. Explore

Get unlimited access to the best stories on Medium — and support writers while you’re at it. Just $5/month. Upgrade

Get the Medium app

A button that says 'Download on the App Store', and if clicked it will lead you to the iOS App store
A button that says 'Get it on, Google Play', and if clicked it will lead you to the Google Play store