Udbred konferencer med visuelt blikfang
Studerende og undervisere fra DMJX eksperimenterer med at gøre internationale konferencer vedkommende for alle
Af Steen K. Rasmussen, senior projektleder, DMJX
Det summer af stemmer med alle aspekter af engelske udtaler overalt i Aarhus Kommunes hovedbibliotek Dokk1 denne formiddag i sommeren 2017. Biblioteket er rammen om den globale konference Next Library, hvor 350 deltagere fra 36 lande mødes og præsenteres for de nyeste tanker og tendenser indenfor biblioteksudvikling.
I ét af konferencelokalerne er der dog næsten dødstille. Kun en metallisk klingende stemme kan høres ind i mellem. Det er robotten Norma, som er i gang med at introducere en større samling deltagere til meditative oplevelser.
I rummet er også et hold studerende fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole. De er i færd med at dokumentere og formidle konferencen til alle de mange bibliotekarer, som ikke har haft mulighed for at deltage.
Formidlingen af seancen sker i umiddelbar forlængelse af begivenheden på konferencen. De studerende har opslået en åben redaktion midt i det største konferencelokale og “udkommer” således i løbet af kort tid med indslaget om robotten på konferencens Facebook-side. Til glæde for de deltagere som havde valgt andre sessioner, samt ikke mindst de mange rundt om i verden som følger konferencen via sociale medier.
Perfekt format til konferencer
Eksemplet fra NextLibrary-konferencen er ét af tre eksempler fra det seneste par år på, hvordan det kan lykkes at engagere og begejstre et publikum som følger konferencer på afstand — ved at give dem en næsten-som-at-være-der-selv oplevelse!
Oplevelsen af konferencen som vedkommende mens den pågår. Det kræver andre metoder!
Løsningen som de studerende og underviserne har ramt plet med handler om gennem små korte Facebook-videoer, Twitter-beskeder, Instagram-fotos og andre sociale medier at formidle stemninger, holdninger og pointer — bl.a. som et kærkomment alternativ til at skulle tygge sig igennem en videooptagelse af et oplæg på tre kvarter. Bevares, disse formater er også blevet brugt ved de eksempler, denne artikel handler om. Ofte begrundet med at et globalt publikum i de efterfølgende måneder kan dykke ned i oplæggene i ro og mag.
Men oplevelsen af konferencen som vedkommende mens den pågår. Det kræver andre metoder!
Ikke mindst en klar fornemmelse for at konteksten i formidlingen er altafgørende. At den ikke-deltager som sidder på den anden side jordkloden, skal opleve at formidlingen flytter noget, giver en overraskende indsigt eller betyder en ny tilgang til det daglige arbejde.
Som noget helt særligt er videoen om Normas meditative evner lavet i såkaldt square-format, altså kvadratisk, og med undertekster og forklarende tekster. Dette format har vist sig særdeles velegnet til formidlingen af konference-indhold. Derfor indgår det indtil videre i det sæt af produktionsmetoder, som studerende og undervisere benytter, når de agerer konference-formidlere. Men kun indtil nye metoder har vist sig mere effektive. Det er i virkeligheden hele formålet for DMJXs vedkommende med at involvere undervisere og studerende i konferencedækning: At eksperimentere med og udvikle nye metoder til formidling.
Metoden med såkaldt visual storytelling, som er udviklet af undervisere ved DMJX-uddannelsen Tv- og Medietilrettelæggelse, blev første gang testet med held af studerende ved formidlingen af FN-konferencen Women Deliver i København i 2016.
Ved den lejlighed lavede 40 studerende fra uddannelsen flere end 70 videoproduktioner, som nåede ud til 50.000 interesserede brugere over hele verden — se flere eksempler her: https://www.facebook.com/Ideliverchange/
Ved konferencen arbejdede undervisere og studerende med formatet/metoden Procesdokumenterende visuel storytelling. En produktionsmåde som udspringer af tankerne omkring Media Flow, der er et begreb som er udviklet og beskrevet af lektor Lars Kabel og andre DMJX-medarbejdere. Selvom rapporten er fra 2013, er der pointer i flowtænkningen, som stadig er aktuelle.
Helt konkret betyder det, at produktionen blev grebet således an:
- Producer/udgiv allerede fra første færd: spørgsmål, ideudvikling og research som etablering og præmis
- Producer og publicer indslag løbende, som kan etablere emne, dokumentere proces, research og løbende fører os videre i dialog med publikum
- Vælg format. Arbejd enten konsistent med samme format i serielle forløb eller varier mellem korte, lange, still, video, lyd/tekst. Vinkel skarpt og konsistent
- Struktureret og bundet til tid/proces fra start til evt pay off — event, svar på spørgsmål — eller i det mindste større indsigt i problemstillingen og personer involveret.
- Det enkelte indslag skal give mening i sig selv, men er også element i en større fortælling — del af en mosaik.
- Se mål og resultat som en proces, mere end som et færdigt produkt, som forløser sig til sidst i forløbet.
Denne metode førte til en global udbredelse af konferencen. Bag succesen stod blandt andre underviser Peter Østergaard Sørensen, som i 6 uger underviste de studerende i faget ”Visuel storytelling og distributionsstrategier på sociale medier” .
Unikt indhold til konkrete målgrupper
Peter Østergaard Sørensen var begejstret for den mulighed, hans studerende havde for at lave og dele visuelt indhold, som skabte stor merværdi for konferencen.
— De studerende har arbejdet selvstændigt med egne historier og vinkler, men selvfølgelig som loyale leverandører af et kommunikationsprodukt for en kunde, som både har givet input og stillet krav til produktet. Og forløbet har lært de studerende utroligt meget. Ikke bare om visuel storytelling, men også om de muligheder, der ligger i at producere og distribuere unikt indhold for konkrete målgrupper. Det er erfaringer, de vil kunne bruge og sælge sig selv på senere, siger Peter Østergaard Sørensen.
128.000 Twitter-visninger ved sportskonference
Seneste eksempel på, at den stærkt visuelle formidlingsform er perfekt til globale konferencer, er fra november 2017, hvor underviser Asbjørn Jørgensen og otte studerende fra journalistuddannelsens internationale semesterprogram formidlede konferencen Play the Game i Eindhoven i Holland.
Play the Game er en international konferenceorganisation, som har til formål at styrke etikken og fremme demokrati, gennemsigtighed og ytringsfrihed i forbindelse med sport. Ved konferencen i Holland, der havde 475 internationale deltagere og gæster, formidlede de studerende fra DMJX indtryk og holdninger til et tusindtalligt publikum over hele kloden.
På forhånd havde de studerende og deres underviser fået et intensivt kursus i brugen af square-formatet af fagmedarbejder Annegrete Skovbjerg fra DMJX-staben.
Desuden brugte underviser Asbjørn Jørgensen og de studerende en uge, hvori de studerende i vid udstrækning selv arbejdede som redaktion, fordelte roller, forberedte temaer og historier, aftalte møder og interviews, etc.etc. Square-video med tekstning (optaget og redigeret på mobilen) var højt prioriteret som format, men andre prioriterede formater var grafikker og livestreams.
En analyse af dækningen, foretaget af Play the Game-sekretariatet, viste efterfølgende at Play the Game’s Twitter-konto nåede næsten 128.000 visninger i løbet af konferencen. Netop Twitter fandt redaktionen særlig nyttig til at fremme livestream videoer, poste infografik og linking til artikler i fuld længde på hjemmesiden.
Konklusionen var at DMJX-dækningen i mærkbar grad har givet en øget — og anderledes dækning
For underviser Asbjørn Jørgensen og de studerende var konklusionen efter konferencen:
- at DMJX-dækningen i mærkbar grad har givet en øget dækning som ventet. Og en anderledes dækning som ønsket — og helt uafhængigt.
- at DMJX-redaktionen var synlig ved begivenheden, og på en positiv måde, bl.a. ved sin direkte kontakt til deltagere/aktører, ved reporternes blotte optræden med kamera og pen, og qua reporternes markante bidrag til at udjævne den ellers skæve balance af køn/alder.
- at konkret forberedelse er nødvendig og skal opprioriteres yderligere i forhold til studerendes forventninger.
Studerende bag folder om hvordan konferencer dækkes
De to internationale studerende Ingvild Wathne Johnsen og Ruby Virchow fra DMJX valgte at lave deres afslutningsopgave som en guidebog til, hvordan studerende og andre journalistisk kan dække konferencer. På den baggrund producerede de guidebogen “How to cover a conference”.
Let me take this moment, for once in my life, to be shamelessly optimistic
I forordet til guiden beskriver redaktør Ingvild Wathne Johnsen, hvordan det at være aktiv i formidlingen af konferencen for én gangs skyld har gjort hende skamløst optimistisk på sit fags vegne:
“With a media industry in disarray and the legitimacy of journalism plummeting, we are quick to name social media, smartphones and the internet as the enemy of our profession, but let me take this moment, for once in my life, to be shamelessly optimistic.”
Guidebogen kan hentes her: https://www.ucviden.dk/portal/files/55752868/how_to_cover_a_conference_guidebook.pdf
Learning by doing
Tilbage til NextLibrary-konferencen hos Dokk1 i Aarhus. Her skulle det også vise sig, at det visuelle format var velegnet til at formidle konferencens pointer og elementer — til stor glæde for bibliotekarer over hele verden. I løbet af konferencen blev der eksperimentet flittigt med flere formater, bl.a. også det føromtalte square-video format, hvilket resulterede i udformningen af en slags 1–2–3 video, hvor brugeren lynhurtigt præsenteres for tre løsninger på et problem eller for en effektiv metode. I eksemplet nedenfor handler det om at få online læring til at fungere — en løsning som her præsenteres af en deltager ved konferencen:
Eksemplet er blot ét blandt de rigtigt mange fra de internationale konferencer produceret af studerende fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole , som har vist sig effektive i forhold til at skaffe opmærksomhed hos brugere i tusindtal over hele verden.
Samtidig er selve formatet, at flytte undervisningen ud i konferencelokaler blandt rigtige kilder og aftagere af de journalistiske produkter, blevet til et væsentligt undervisningselement i sig selv. Eller som førnævnte Ingvild Wathne Johnsen udtrykker det:
If nothing else, covering the Play the Game conference has confirmed my suspicion that journalism is first and foremost learning by doing.