Nedlukningerne satte turbo på brug af podcasts i undervisningen — her er vores erfaringer
Studerende på DMJX har taget godt imod podcast som en faglig og didaktisk del af undervisningen. Der er mange fordele ved den form for blended learning, og som underviser kan man komme langt uden at bruge ret meget tid på produktionen.
Af Mette Stentoft og Ida Skytte, DMJX
Foråret 2021: Vores anden semester-studerende sidder hjemme foran skærmen for gud ved hvilken dag i træk med stigende lede ved Zoom, breakout-rooms og endnu en onlineøvelse. Dagens emne er parts- og ekspertkilder, og matheden har bredt sig efter to en halv time i Zoom-klasseværelset.
Det får dagens næste punkt gjort noget ved:
De studerende skal væk fra skærmen. De bliver sat til at gå en tur, mens de lytter til én af de undervisningspodcasts, vi har lavet til dem. I dag er det et interview med Nanna Jespersgaard — som på det tidspunkt var kommunikationspartner og presserådgiver på Aarhus Universitet — og ad den vej kan de lære mere om, hvordan de bedst kommer i kontakt med universitetets forskere, og hvordan de kan bruge forskere og forskning i journalistik.
Podcasts som en del af undervisningen er ikke nyt, hvis man blot har snuset en smule til begrebet blended learning. Forskningen på området tyder også på, at studerende kan få stort læringsudbytte gennem undervisningspodcasts (McNamara & Scott 2020, McNamara & Drew 2019, Drew 2017, Healy et al. 2019; Kennedy, Kellems, Thomas, & Newton 2015).
Vi havde da også før pandemien sat os for at producere en række undervisningspodcasts, der kunne forløse de potentialer, dette format repræsenterer. Og med corona var der ingen vej uden om; behovet for et format, der kunne få de studerende væk fra skærmen på en corona-forsvarlig og fagligt meningsfuld måde, satte turbo på udviklingen. Med afsæt i Illeris’ læringstrekant kan man sige, at coronaen med sit krav om Zoom-undervisning udfordrede de studerendes motivation og nødvendiggjorde, at vi tilrettelagde aktiviteter væk fra skærmen for at sikre den højest mulige grad af læring under omstændighederne. (jf. Illeris 2013). Med vores podcasts og opfordring til at gå tur under lytningen forsøgte vi at tilgodese motivationsdimensionen ved bringe noget nyt på banen — gennem et skift i modalitet (se bl.a. Mezirow & Taylor 2009).
Denne artikel handler om, hvordan dette udspillede sig i praksis — og om, hvad der efter vores erfaring virker med hensyn til format, produktion og rammesætning.
En gængs definition af begrebet undervisningspodcasts (jf. bl.a. McNamara & Scott 2020) er, at det er podcasts specifikt produceret til undervisningsbrug.
Vi har da også overvejet, om vi i artiklen her alene skulle fokusere på egenproducerede podcasts.
Når vi alligevel vælger at inddrage de allerede eksisterende podcasts, skyldes det to forhold:
For det første blev en (mindre) del af de eksisterende brugt i samme — atypiske — rammer som de egenproducerede, nemlig som et direkte led i undervisningen og med opdrag om lytning under en gåtur.
Og for det andet indgik en del af de eksisterende podcasts ikke blot som metodeeksempler på medieproduceret indhold (‘lyt her, sådan laver Knud Brix et interview’), men også som et indholds-indspark til efterfølgende øvelser (‘nu skal vi lave en øvelse om polarisering på baggrund af det, Saszeline har sagt til Zetland om corona’).
Når dét er sagt, skal det bemærkes, at det er i kategorien ‘egenproducerede podcasts’, at de fleste af vores obligatoriske undervisningspodcasts — altså podcasts, der skal lyttes til på et bestemt tidspunkt undervejs i en undervisningsdag — befinder sig: Vores anden semester-studerende har skullet lytte til fire af de fem egenproducerede podcasts på denne måde; fagjournalisterne til tre af dem. I forhold til de eksisterende podcastformater har begge grupper blot skulle lytte til én som en direkte del af undervisningsdagen (hhv. Zetland og Orientering). De øvrige podcasts — eksisterende såvel som egenproducerede — har optrådt på deres pensumlister.
Genre- og tidsmæssigt ligger vi i vores egenproducerede podcasts et sted midt mellem det, Christopher Drew — som er lektor i undervisning ved det engelske Teesside University — kalder hhv. ’quick burst’ (en få minutter lang podcast med én klar kerneinformation) og ’chat show’ (en længere samtale) (Drew 2017): Vores podcasts er alle relativt korte (mellem 10 og 15 minutter) og udspiller sig som uformelle interviews eller ligefrem samtaler mellem to undervisere eller en underviser og en gæst. Det, vi kalder eksisterende podcasts, er længere.
ANVENDTE PODCASTS
Egenproducerede:
Nyhedskriterier: Sådan blev nyhedskriterierne til, med Martin Vestergaard
Argumentanalyse: Derfor er det så vigtigt, med Mette Stentoft og Ida Skytte
Rubrikker: Find sukkerordet og andre gode tips til rubrikker, med Andreas Leer Scharnberg
Planlægning: Spis elefanten i bidder og brug god tid på planlægning, med Joan Husted
Forskerkilder: Interview med Nanna Jespersgaard
Eksisterende:
Zetland: Sæt dig ned, sænk skuldrene, og mød Saszeline
Mennesker & medier (de første 20 minutter): Oprør mod restriktioner; hvad er mediernes rolle?
Genstart: Dr. Manniche
Genstart: Jakobs blå øje
Orientering: Interviewet med Google om hurtcore
I forsøget på at kunne konkludere noget nogenlunde solidt og brugbart om, hvordan det kan give mening at bruge podcasts som en del af undervisningen, har vi først og fremmest set nærmere på de studerendes oplevelse af egen læring: Vi har på forskellig vis spurgt ind til deres brug og udbytte i både de gængse evalueringer og i et specifikt spørgeskema om netop podcasts.
Dertil kommer kommentarer fra de såkaldte følgegruppemøder — en slags ’elevrådsmøder’ på andet semester, hvor repræsentanter fra alle studiegrupper diskuterer og kommer med input til undervisningen. Samt uopfordrede kommentarer i de fagjournaliststuderendes løbende digitale læringsdagbøger, hvori de skriver, hvad de har fået ud af et undervisningsseminar.
På denne (lidt løse) baggrund skal artiklen her primært ses som inspiration til dem, der overvejer at begynde på eller vil arbejde videre med podcasts i undervisningen. Sådan må det være, når vi dels selv står bag det initiativ, vi evaluerer, og dels har med så unik en undervisningsramme — en global pandemi — at gøre, som tilfældet er.
Desuden har under halvdelen besvaret vores spørgeskema; mere præcist 45 ud af 109 anden semester-studerende og 15 ud af 43 fagjournalist-studerende. Det må siges at give konklusionerne herfra et vist anekdotisk præg. Ikke desto mindre viser der sig en række temaer i de studerendes forskellige evaluerings-, spørgeskema- og følgegruppemøde-besvarelser, som det ville være synd ikke at have i baghovedet ved fremtidig podcast-produktion og undervisningsudvikling, ligesom vores egne oplevelser forhåbentlig kan tjene som inspiration for andre undervisere med interesse for blended learning i almindelighed og undervisningspodcasts i særdeleshed.
Mange studerende har taget godt imod formatet
Det overordnede billede hos både fagjournalisterne og de studerende på journalist-grunduddannelsen er overordnet positivt: De er glade for formatet og vurderer selv at have lært noget af de podcasts, de er blevet præsenteret for i undervisningen og i pensum. Særligt hos fagjournalisterne er begejstringen ret entydig, som det fremgår af blandt andet disse kommentarer fra vores spørgeskema:
“Podcasten om argumentanalyse er blevet hørt igen og igen. Værdifuldt alternativ til tekst, fordi tale indeholder flere dimensioner (…)”
“Sproget i en podcast er også mere levende og flydende end det måske nogle gange er i en undervisningssituation eller hvis du læser det fra en bog.”
Med forbehold for lav besvarelsesprocent i spørgeskemaerne går den positive vurdering igen i fagjournalisternes evaluering. På en skala fra 1 til 5, hvor 5 er bedst, ender vi med et gennemsnit på 4,26. Også her er fritekst-kommentarerne helt overvejende meget positive.
Hos vores anden semester-studerende er det svært at konkludere noget nyttigt ud fra semester-evalueringen: Her ender vurderingen af udbyttet på 3,15 i en normalfordeling omkring midterkarakteren 3. Det er ukarakteristisk; generelt er vurderingerne mere markante — først og fremmest mere positive. Det er ligeledes ukarakteristisk, at ikke en eneste af de 93 journaliststuderende udnytter evalueringsskemaets mulighed for at uddybe vurderingen. Dog fremhæver to besvarelser netop podcasts i evalueringens afsluttende spørgsmål om det mest positive ved semestret.
I spørgeskemaet er billedet mere positivt. Ud af de 45 svarer 33 ja til, at podcastene har “hjulpet dig til at forstå elementer eller begreber fra undervisningen”.
Fritekst-kommentarerne om, hvorfor podcasts har hjulpet, handler primært om at “få gentaget nogle pointer” — hvilket også ligger helt fint i tråd med vores intention fx med podcastene om rubrikker og argumentanalyse, der begge helt bevidst repeterer pointer, de studerende er blevet undervist i tidligere. Andre positive kommentarer drejer sig om, at undervisningen bliver “gennemgået på en anden måde”. Denne sidste kommentar, der vedrører skiftet i modalitet, går igen som et positivt aspekt og blev også fremhævet på følgegruppemødet — vel at mærke uden, at vi som undervisere spurgte til podcast.
Som nævnt har vi brugt podcastene på to forskellige måder: Dels som element i en undervisningsdag, dels som forberedelse. Det er især det første, der fylder noget i de studerendes omtale af og refleksioner over deres udbytte. Det skyldes formentlig, at en gåtur er et langt tydeligere skift i modalitet end en podcast i et i forvejen blandet pensum.
Samtidig har vi selv i spørgeskemaet fokuseret klart mest på de podcasts, der indgår som element i undervisningen. Her er vores to forskellige grupper af studerende helt enige om værdien i et “afbræk”, “frisk luft”, i at “komme væk fra skærmen”, i at få “ny energi” osv, ligesom langt størstedelen (83 procent af de journaliststuderende og 93 procent af fagjournalisterne) svarer, at de rent faktisk gik en tur, hver gang eller nogle af de gange vi bad dem om det (i stedet for fx at blive hjemme foran skærmen).
“(Det var) En pause fra skærmen — frisk luft — bevægelse i kroppen — stimulering til hjernen. Det var SÅ dejligt!”
“Solen skinnede på Carlsbergs elefanter mens jeg lyttede mig klogere. Der føltes det faktisk ret lækkert at tage en ekstra uddannelse”
Selvom ideen med at inkorporere de relevante podcasts i undervisningen og koble det med en gåtur udsprang af zoom- og skærm-fatigue, tyder noget på, at det i hvert fald kan være en overvejelse værd at beholde nogle podcast-gåture selv i en corona-fri hverdag. I hvert fald kan det være interessant at se nærmere på, om den forstyrrelse (jf. Mezirow & Tyler 2009), gåturen repræsenterer, kan have samme positive indflydelse i forhold til. motivationsdimensionen, når hverdagen ikke længere er domineret af skærmundervisning.
“(Det var) tvungen frisk luft og en pause fra at sidde i stuen med blikket klistret ind i en skærm.”
“Man får læringen ind i kroppen, og jeg kan huske podcastens elementer, når jeg går den samme tur igen. Det er helt skørt.”
Podcasts kan effektivt aktivere ekspertise både in-house og udefra
Vores første egenproducerede podcast var med Nanna Jespersgaard fra Aarhus Universitet, og den blev planlagt før corona som del af en større omlægning af Journalistisk Metode 2, hvor vi ville ændre en større del af den fysiske undervisning til blended learning.
Mantraet var — dels af ressourcemæssige årsager, dels for at komme i gang hurtigt — at det skulle være “quick and dirty”;
Mindst mulig forberedelse og et ambitionsniveau et godt stykke under “perfekt”. Den cirka 15 minutter lange podcast tog i alt cirka to timer at producere og er allerede blevet brugt flere gange på både journalist- og fagjournalistuddannelsen. Og eftersom vi styrer udenom tidsspecifikke emner eller nævner konkrete forløb, kan den uden problemer genbruges og dermed frigive tid og ressourcer.
De to podcasts om henholdsvis rubrikker og argumentanalyse tog endnu kortere tid at producere. Vi brugte — groft sagt — kun den tid, podcastene varer. Begge er bygget op som uformelle samtaler eller ’chat show’ mellem to undervisere, hvor den ene fungerer som interviewer og dermed får den vigtigste viden frem direkte vinklet til målgruppen.
Interviewformen har desuden den fordel, at den ikke behøver at kræve omfattende forberedelse for den, der skal dele ud af sin viden.
Både rubrik- og argumentanalysepodcast er optaget på mobiltelefonen uden mikrofon eller andet udstyr til at skabe en lækker lytteoplevelse. Det er altså noget, der er tilgængeligt for alle og hverken kræver tid og energi til at sætte sig ind i nyt udstyr eller en tur forbi it-afdelingen.
Vi har også et eksempel på en mere velproduceret podcast, nemlig den om nyhedskriterier. Her er der skruet op for både tidsforbrug og teknik, og det kan selvsagt godt høres og ville selvfølgelig være det mest ønskværdige, hvis vi havde uanede mængder af timer til rådighed.
Det interessante er dog, at der ikke er kommet en eneste kommentar om forskellen i produktionerne. Om ikke andet tyder det på, at den dårlig(ere) produktionskvalitet ikke er en hindring for de studerendes lytning.
“Det er en fin formidlingsform, fordi man lytter til en ‘samtale’ og ikke til en underviser. Og så er det rart med afveksling”, skriver en fagjournaliststuderende i spørgeskemaet.
Rammesætning er alfa & omega
Hvor de fleste kommentarer i forhold til gåture er på linje med eksemplerne ovenfor, er det samtidig også gåturene, der afføder de eneste reelt kritiske kommentarer både i spørgeskemaet og i vores kommunikation med de studerende mere generelt. Som én studerende skrev i en mail som reaktion på spørgeskemaet: “Jeg synes podcast som undervisningsmateriale er en god ting, men jeg synes, at I bør begrænse brugen af den i undervisningstiden. (…) Min ærlige mening er (…), at det er spild af undervisningstid. Når jeg tager til undervisning, så forventer jeg lidt, at jeg bliver sat i gang med en opgave, eller at min underviser er til stede. Om det så er fysisk eller på Zoom. (…). ”
Samme forbehold finder vi i flere kommentarer, både hos fagjournalisterne og i endnu højere grad de studerende på andet semester. Her lyder et andet eksempel:
“(…) hvis min lærer er tilstede, vil jeg meget hellere lytte direkte til det, min lærer har at fortælle — det får jeg meget mere ud af, og så har man mulighed for at stille spørgsmål.”
Det er tydeligt, at vi ikke i tilstrækkelig grad har fået gjort det klart, at podcast og direkte kontakt med underviser ikke er et enten-eller; der ligger altså en meta-didaktisk opgave i at få sat rammerne i forhold til blended learning og skiftet i modalitet.
Endnu et vigtigt aspekt ved rammesætningen er at gøre klart — meget eksplicit — hvordan podcasten passer ind i undervisningssammenhængen. Fx bad vi de studerende på andet semester lytte til podcasten om rubrikker ind imellem, at de havde fået feedback på en artikel fra deres gruppe og individuel omskrivning af samme artikel ud fra feedbacken og den netop hørte podcast.
Men hvor feedbacken selvfølgelig pegede direkte ind i dét, de hver især skulle skrive om, var podcasten naturligt mere overordnet. Vi havde forventet, at de studerende uden videre kunne omsætte podcastens principper for den gode rubrik, men sammenhængen blev aldrig tydelig for de studerende, som efterfølgende undrede sig over, hvorfor de skulle høre denne podcast på netop dette tidspunkt.
Jamen LÆRER de studerende egentlig noget?
Ser vi på besvarelserne fra spørgeskemaet — med alle de allerede nævnte forbehold — følgegruppen og ikke mindst evalueringerne, tyder det på, at vores studerende rent faktisk lærer noget. Eller rettere: At vores studerende oplever at have lært noget gennem podcastene. Som en studerende på andet semester udtrykker det: “når man lytter, siver det generelt bedre ind, end når man er ved at være død, læser i bogen og bare ender med at genlæse den samme linje tre gange.”
Denne oplevelse af, at “det at få serveret pensum i ørerne” — som én udtrykker det — kan noget særligt, går igen. En del peger på værdien i at kunne genhøre. Det har 14 ud af de 45 journaliststuderende, der har besvaret spørgeskemaet, gjort. Endvidere peger de på muligheden for at pause undervejs og ikke mindst bruge podcast-’værternes’ stemmeføring og “generelt mere levende sprog” som en yderligere fordel, der ikke findes i en tekst.
Dertil kommer en generel oplevelse af, at skiftet mellem modaliteter giver et læringsmæssigt udbytte. Som én udtrykker det: “Det er meget rart at få nogle ting at vide på forskellige måder — både læse det, høre det og arbejde med det.” Flere peger på, at podcasten kan uddybe og forklare noget fra undervisningen
I den forbindelse er det igen værd at nævne kommentarernes relativt hyppige fokus på, at podcast ikke kan stå alene — fordi “det er svært at skrive noter til podcast” og “der (er) ikke lejlighed til at stille spørgsmål.”
Hvorvidt de studerendes overbevisende oplevelse af læring også afspejles i de studerendes egentlige læring, kan vi ikke konkludere noget om. Vi kan dog påpege, at deres faglige niveau var fuldt ud på linje med tidligere årganges niveau — uagtet zoom-undervisning. Men hvorom alting er, er vores egen fornemmelse og intuition, at det så afgjort giver mening at arbejde videre med podcast-formatet.
Tre pointer til inspiration:
1 Gør det generisk
Vi erfarede tidligt, at det er en fordel at styre uden om konkrete tidsangivelser og specifikke forløb i samtalerne. Således kunne vi genbruge podcast om argumentanalyse på fagjournalistik og journalistik uden videre, fordi vi ikke nævner specifikke forløb, men omvendt kunne podcasten om rubrikker ikke bruges på fagjournalistik, fordi den på et tidspunkt henviser til noget specifikt på Journalistisk Metode 2. Det lærte os at gøre indholdet så generisk som muligt, så produktionerne kan genbruges.
2 Gør konteksten helt klar
De studerende tilbagemeldinger skærer det ud i pap: det skal gøres helt klart, hvad podcasten skal bruges til i undervisningen. Den skal være en del af et gennemtænkt flow, så det ikke opleves som tidsspilde. Podcasten skal altså helst pege direkte ind i de øvelser eller oplæg, der følger lige efter.
3 Substans over form
I den bedste af alle verdener ville vi kun bruge velproducerede og grundigt tilrettelagte podcasts i undervisningen. Den tilgang ville imidlertid have om ikke standset så gevaldigt forhalet det tiltag, som de studerende har taget godt imod, og som vi klart ser et potentiale i at dyrke endnu mere.
Tilbagemeldingerne fra de studerende viser ikke nogen forskel i vurderingerne af kvaliteten i de to ender af skalaen. Det vigtigste er, at substansen giver værdi for de studerende.
LITTERATUR
Drew C (2017) Educational podcasts: A genre analysis. E-Learning and Digital Media. 2017;14(4):201–211.
Illeris K. (2013) Transformativ læring og identitet. Frederiksberg. Samfundslitteratur.
Kennedy MJ, Kellems RO, Thomas CN, Newton JR (2015) Using Content Acquisition Podcasts to Deliver Core Content to Preservice Teacher Candidates. Intervention in School and Clinic. 2015;50(3):163–168.
McNamara SW, Haegele JA (2021) Undergraduate students’ experiences with educational podcasts to learn about inclusive and integrated physical education. European Physical Education Review. 2021;27(1):185–202.
McNamara SW & Drew C (2019) Concept analysis of the theories used to develop educational podcasts, Educational Media International, 56:4, 300–312
McNamara SW & Shaw M (2020) Using Educational Podcasts in Kinesiology College Courses, International Journal of Kinesiology in Higher Education.
Mezirow J & Taylor EW (2009) Transformative Learning in Practice — Insights from community, workplace, and higher education
