Opskriften på den gode digitale fortælling
Vi er dykket ned i en række digitale fortællinger, som medierne selv vurderer som succesfulde. Folkene bag løfter sløret for den redaktionelle proces fra ide til færdig fortælling.
Af Ida Mølgaard Gundersen, adjunkt, DMJX
En journalistisk fortælling formidlet som et videospil, som en sang eller ved hjælp af avancerede infografikker, tegning, billeder og video. Over de seneste ti år har den digitale fortælling sprængt spalterne, med helt nye muligheder for hvordan journalister fortæller historier. For i kampen om læsernes opmærksomhed udvikler de digitale muligheder sig hele tiden. Og de virker, viser tal fra Politiken — de digitale fortællinger performer markant bedre på alle parametre, ifølge deres digitale chef.
Vi dissekerer en håndfuld nyere digitale fortællinger fra DR, Kristeligt Dagblad, Politiken og Berlingske, som medierne selv vurderer som succesfulde, og folkene bag tager os med i maskinrummet, hvor fortællingerne bliver skabt.
Alle elementer er lige vigtige — drop juletræshistorier
Der er enighed på de digitale redaktioner om regel nummer et, hvis man skal lave en vellykket digital fortælling. Nemlig at alle elementer er lige vigtige, og at hele holdet af forskellige fagligheder derfor skal samles i den tidligste idéudviklingsfase:
”Du kan ikke lave en vellykket digital fortælling, hvor du pynter en artikel på bagkant. Sådan én kalder vi en juletræshistorie. Journalist, redaktør, fotograf, grafiker, koder og hvem der ellers måtte være, skal sætte sig sammen og finde frem til, hvilke elementer der skal til for at fortælle historien bedst,” siger Stinne Andreasen, nuværende digital redaktionschef på Berlingske, som i en årrække var digital redaktionschef på Kristeligt Dagblad — det første medie i Danmark til at udvikle og bringe digitale fortællinger.
Læs også den anden artikel i denne serie “Den digitale fortælling fylder 10 år”.
”Hver gang du introducerer et nyt element, så afbryder du læserens fordybelse. Så skal den scene, det billede eller den infografik også fortælle noget, som bidrager lige så meget til historien, som teksten gør. Og som skaber fremdrift og får læseren med sparsom tålmodighed til at scrolle videre,” siger Johannes Skov Andersen, redaktionschef for digitale fortællinger på Politiken.
Den arbejdsgang fulgte Politiken til punkt og prikke i fortællingen ´Jeg har fulgt en gris fra fødsel til flæskesteg. Det komplicerede forholdet til min julemad’, skrevet af journalist Line Vaaben.
”Her er de visuelle elementer planlagt efter teksten og omvendt. Vi viser grisens historie med de levende billeder, og Line Vaabens oplevelse og forhold til grisen fortælles med tekst. Det faktuelle spor — fakta om svineproduktionen — fortælles med infografik. Det gør teksten væsentligt lettere, at vi kan pille fakta ud og vise det i stedet,” fortæller Johannes Skov Andersen.
Politiken har udviklet en dummymodel, som husets redaktioner følger, når de laver digitale fortællinger. Modellen skal sikre, at alle elementer kastes op i luften fra start — og lander rigtigt.
”Tidligere indsatsredaktør Morten Frich og jeg udviklede dummymodellen i 2020. Det var svært for journalister, der har arbejdet med papiravis i mange år, at omstille sig til at forstå digital fortælling. Det kræver en ny tankegang, for du kan ikke bare komme med en færdigskrevet artikel, som mange journalister er vant til. Modellen skal sikre, at alle mulige elementer kastes op i luften fra start,” siger Johannes Skov Andersen.
Less is more — det enkelte greb, som viser historien og skaber fremdrift
Den største forandring i dansk digital journalistik, siden Snow Fall-lavinen føg ind over verdens digitale redaktioner, (link til artikel) er mantraet ”less is more”. Det mener Kim Shou, tidligere redaktør for digitale fortællinger på DR, i dag digital redaktionschef på Dagbladet Information, Sara Gro Vagtholm, visual storyteller på Kristeligt Dagblad indtil januar 2023 og Stinne Andreasen.
Dengang for ti år siden, da den nye, digitale verden åbnede sig for landets webredaktioner, kastede de sig ud i det nyopdagede digitale slaraffenland af spindende katte, blinkende knapper og autoplay-funktioner. Præstigen lå i at vise, hvordan man kunne kode originale påfund frem i sine journalistiske produktioner:
”Dengang vi begyndte at arbejde med digitale fortællinger, handlede det om show off. Vi eksperimenterede og legede med de digitale virkemidler,” siger Kim Schou.
I dag handler det om at finde dét enkelte greb, som understøtter historien på historiens præmisser. Et godt eksempel på det er ifølge Sara Gro Vagtholm, Kristeligt Dagblads historie ´Knudemanden´:
”Knudemanden handler om en mand, der har det vildt svært med følelser. Det viser vi med stregen, som løber ned gennem hele historien. Den slår knuder, som illustrerer hans knudrede følelsesliv,” fortæller hun.
Stregen løber ned gennem historien og udvikler sig i takt med, at man scroller. Den danner for eksempel en figur af en kvinde, som sidder ved siden af ham på jorden og kigger ud over markerne, og en kvinde, som sidder bag ham, når han kører på sin ATV.
”Den viser, hvad han drømmer om — nemlig mennesker omkring sig. Stregen illustrerer fraværet af en kvinde i hans liv, som bliver tegnet ind og viser den illusion og drøm, han har.”
Under interviewet spurgte journalisten den kærlighedskomplicerede mand, hvad han drømmer om, når han for eksempel kører på sin ATV eller fisker, og det viser illustratoren med en simpel stregtegning.
Den samme simple streg har DR brugt i historien om en pædofilskandale, ’De skjulte overgreb’:
”Hvis en simpel stregtegning allerbedst fortæller om en pædofiliskandale, så er det stærkere end udrulle et stort, komplekst univers, du skal dykke ned i. Desuden skaber stregen fremdrift — den peger nedad og får læseren til at scrolle videre til næste skærm,” siger Kim Schou.
Stinne Andreasen har bragt samme greb med til sin nye arbejdsplads, Berlingske, hvor en simpel animeret streg bruges til at visualisere krænkelsessager i den katolske kirke.
I fortællingen ´Jeg ville ønske, at jeg aldrig havde smagt den forbudne frugt, for det er så svært at komme tilbage fra’ fra Politiken bruger de farver til at rekonstruere kildernes følelser. Historien handler om to unge, som blev misbrugere af receptpligtige lægemidler:
”Det er ikke, fordi at grebet er så banebrydende. Vi skulle beskrive nogle tanker og følelser, som er foregået i fortiden, og kilderne og billederne er anonymiserede. Så vi kunne ikke rekonstruere den virkelighed gennem reportageelementer eller private fotos. Derfor bliver historien ret abstrakt. Vi forsøger visuelt med grafisk design at rekonstruere den psykedeliske og svævende virkelighed, de to kilder befinder sig i. Jeg synes faktisk, at vi formår at løfte en mental tung tekst op til en oplevelse, hvor du måske bedre kan relatere til hovedpersonerne i historien,” siger Johannes Skov Andersen.
Anslaget, som vi kender det, er dødt
Hvor man som skrivende journalist tænker anslaget som det første skrevne afsnit, hvis fremmeste formål er at mose krogen godt og grundigt fast i læseren, så gøres anslaget i digitale fortællinger op i skærmlængder, og et anslag er fortalt med det digitale virkemiddel, som er stærkest til lige netop dén historie.
”Vi arbejder ud fra, at vi skal fange læseren ind i løbet af de første tre til fem sekunder. Her er vi meget inspirerede af drage-modellen som dramaturgisk model, som vi kender fra en god Netflix-serie:
Man kan ikke se på Politiken.dk’s forside, at artiklen er en digital fortælling, som læseren nu skal bruge et kvarter på. Derfor bliver vi nødt til at fange deres interesse fra allerførste sekund, efter de har klikket,” fortæller Johannes Skov Andersen.
På Politiken fylder et anslag tre til fem skærmlængder og skal sætte gang i et dramaturgisk forløb, som skaber fremdrift. Det nytter altså ikke noget at servere et tekstanslag i én skærmhøjde. Hver skærm skal pege frem mod den næste, som sætter scrollebevægelsen i gang. Og så skal historien holde tempoet, så læseren bliver ved med at scrolle.
”Helt konkret så arbejder vi med at tage det stærkeste visuelle materiale til at starte med for at præsentere historien. Så skriver vi, hvad der foregår med vores rubrik-typografi, som strækker sig over fire fem skærmhøjder. Anslaget er altså visuelt meget langt, og du er nødt til at scrolle for at få den næste sætning. Det gør vi for eksempel i vores Afghanistan-historie
Den måde at opbygge en historie på er blevet udbredt til hele huset,” siger Johannes Skov Andersen.
Den enkelte sætning, som sætter scrollebevægelsen i gang og fører til næste sætning i anslaget, er også udbredt på DR og Kristeligt Dagblad.
Se for eksempel Kristeligt Dagblads historie ´Magnus er sit hoved´.
Magnus lider af en aggressiv form for muskelsvind, som betyder, at hans krop er et slattent hylster. Han er fæstnet til sin seng, trækker vejret med respirator og får sondemad. Det første, vi møder i fortællingen, er et filmklip, som kører i loop. Vi ser Magnus ligge i sin seng, mens familiemedlemmer kommer og går. Livet passerer forbi. Midt på skærmen står der: ”Magnus’ hoved fejler ingenting, men kroppen er stort set ødelagt. Er hans liv værd at leve?” Næste skærm: Filmen fortsætter, teksten erstattes af: ”Her fortæller 19-årige Magnus Gylling Mortensen om et liv, mange ville tænke var utåleligt. For er det nok at have et hoved for at være et menneske?”
”For at vise hans situation må vi se ham udefra. Vi vil vise, at han er bundet til en seng dagen lang,” siger Sara Gro Vagtholm.
Et filmklip erstatter altså ord. Vi ser ham, så der er ikke brug for den sanselige beskrivelse, der viser os Magnus på vores indre lystavle, som man ville finde i en klassisk feature eller reportageartikel. Efter anslaget bliver toppen af hans hoved bogstaveligt talt skåret af, og vi besøger Magnus’ indre liv. Samme kneb har de praktiseret på DR:
”Når du klikker på en digital fortælling, er det vigtigt med det samme at slå fast, at det her er noget helt andet end en klassisk artikel. Her må historien gerne være lidt liret. Teksten skal være ekstra lækker, og der skal være tre til fire stærke åbningsbilleder,” siger Kim Schou.
Det ser man i historien om kødædende bakterier, som er én af DR’s mest læste digitale fortællinger i 2022.
På første skærm ser vi et nærbillede af en ung, glad kvinde med et plastikkrus ved munden — formentlig på vej til fest. Billedet er brudt af teksten, som siger: ”Op mod hver fjerde dør”. Næste billede: Samme kvinde i nærbillede, men nu i hospitalstøj, plaster på hånden, våd i øjnene og hævet i ansigtet. Tekst: ”Op mod hver femte ender med amputation.” Næste skærm: Ung kvinde ligger i hospitalsseng med lukkede øjne vinklet ind i sonder og slanger med sin mor helt tæt på. Tekst: ”17-årige Mathilde var én af cirka 150 danskere, der årligt rammes af…” Fremdrift så det basker: Hvad kan tage livet af en ung 17-årig…? Og hun er kun en blandt mange…? Næste skærm: ”De kødædende bakterier — En mors fortælling”. Anslag slutter, og vi bevæger os ned på en rød baggrund, hvor historien fortælles med bl.a. korte udsagn fra moren i talebobler og korte udsagn fra en læge og ph.d. i kødædende bakterier. Vi ser videomateriale, billeder, og bakterier, som bevæger sig rundt i baggrunden set gennem mikroskop.
Regel nummer et: Der er ingen regler
Måske har teksten her drevet dig hele vejen ned i bunden af artiklen, hvor du har fået serveret nogle do’s and don’ts for den vellykkede digitale fortælling. Nu smadres hele præmissen for artiklen med endnu en regel nummer et. Nemlig: Der er ingen regler:
Du er blevet præsenteret for flere stærke case-historier, hvor en stærk personfortælling viser et større perspektiv, som vi typisk kender fra fortællende journalistik (Link til Søren Boys artikel om fortællende journalistik). Men digitale fortællinger kan meget mere end det. Se eksempelvis her, hvordan Kristeligt Dagblad på 50-året for ’68-oprøret udformede en digital fortælling som en oprørssang med så kraftige 70’er-vibes, at man næsten lugter den søde pot og ser både armhulehår og kassebukser for sit indre blik.
Eller historien her fra norske NRK om fisken sverdstøren, som har overlevet alt i 200 millioner år — nu står den over for sin hidtil største trussel, nemlig mennesket. Den historie tager form som et computerspil
Eller historien her fra Politken, som giver et overblik over valgresultaterne.
”Den endte faktisk med at få både enorm høj læsetid og enormt højt engagement, og den er et eksempel på, at en digital fortælling ikke nødvendigvis behøver at være den store, forkromede personbårne fortælling,” siger Johannes Skov Andersen.
En digital fortælling kan også være en database over partnerdrab i Danmark:
”Journalist Line Vaaben blev chokeret over tallene på partnerdrab. Så vi besluttede at lave en fortælling med fokus på de tal. FN opfordrer de enkelte lande til at lave en database over partnerdrab, som viser, hvor mange, der bliver begået, og af hvem. Så det gjorde vi. Den er et godt eksempel på, at den bedste måde at fortælle på ikke nødvendigvis er med tekst og foto,” fortæller Johannes Skov Andersen.
Eller her, hvor Kristeligt Dagblad vil hjælpe læseren med at skrive sin egen livshistorie:
”De originale ideer, som sparker røv, opstår, når vi bryder grænserne,” slutter Kim Schou.
Har du ikke fået nok? Så kig mod New York Times, norske VG, eller dyk ned i listen herunder, hvor vi har samlet nyere digitale fortællinger, som medierne selv er stolte af:
https://www.kristeligt-dagblad.dk/historier/kirstens-hjerne
https://www.kristeligt-dagblad.dk/historier/kaerlighedsbrevet
https://www.kristeligt-dagblad.dk/historier/abortlaegen
https://www.dr.dk/nyheder/webfeature/instagram-selvmord
https://www.dr.dk/nyheder/webfeature/camille
https://www.dr.dk/nyheder/webfeature/koedaedende-bakterier
https://www.dr.dk/nyheder/webfeature/storebaelt-ulykken
https://www.dr.dk/nyheder/webfeature/amanda
https://www.dr.dk/nyheder/webfeature/vi-betaler-fortsat-til-putins-krig
https://www.dr.dk/nyheder/webfeature/niklas
https://www.dr.dk/nyheder/webfeature/hurtcore
https://www.dr.dk/nyheder/webfeature/skjulte-overgreb
https://www.dr.dk/nyheder/webfeature/kofoedsminde
https://www.dr.dk/nyheder/webfeature/sugardating
https://www.dr.dk/nyheder/webfeature/instagram-selvmord
https://www.dr.dk/nyheder/webfeature/camille
https://politiken.dk/indland/art8986048/Her-er-alt-det-du-skal-vide-om-valgresultatet
