MediaJournal
Published in

MediaJournal

Stor undersøgelse: Undervisning i sengen og målrettet gruppearbejde

Sådan udviklede de studerende læringsstrategier og samarbejdsformer under Corona-nedlukningen i foråret 2020

Af Inger Knude Larsen & Annegrete Skovbjerg, lektorer, DMJX

Denne artikel er baseret på Covid 19-undersøgelsen 2020, som er den største danske undersøgelse af undervisningen på de videregående uddannelser under nedlukningen. Undersøgelsen omhandler undervisere og studerendes oplevelser af undervisningen og samarbejdet i perioden. I det følgende sætter vi skarpt på den del af undersøgelsen, som omhandler de studerendes oplevelser med særligt fokus på det sociale og samarbejdsformerne under nedlukningen. Vi underbygger her undersøgelsens resultater med citater fra DMJX-studerende.

Photo by Magnet.me on Unsplash

Undersøgelsen har fået støtte fra Uddannelses- og forskningsministeriet: Rapporten kan downloades HER.

Forelæsning i nattøj

De fleste studerende oplevede under nedlukningen i foråret 2020, at de mistede motivation ved at arbejde hjemme, og at det over tid blev sværere eksempelvis at gøre sig klar til fagligt arbejde. Deres hjem blev et multifunktionelt rum, hvor privatliv, fritid, studietid og arbejdstid flød sammen.

Mange studerende tog forelæsningen fra sengen eller sofaen uden at gennemgå den række af ritualer, der normalt følger med at bevæge sig fra hjemmet til et studiested, såsom at tage noget bestemt tøj på, børste tænder og spise morgenmad. Det ændrer i sidste ende de fleste studerendes måde at deltage i undervisningen på, fordi de eksempelvis ikke ønsker at have kamera på, når de følger undervisningen fra deres seng.

”Det blev mere fagligt og det sociale forsvandt en del, da man ikke holdt pauser sammen eller spiste frokost.” (Studerende, DMJX)

Det, der mangler for at få hverdagen struktureret, handler i høj grad om at associere bestemte fysiske omgivelser med bestemte handlemønstre og begivenheder. Flere studerende oplevede på den baggrund øget stress, fordi de manglede motivation, kom bagud, eller havde svært at lægge studiearbejdet fra sig.

At studere online fra hjemmet har på flere plan udfordret mange studerende. De er blevet spurgt til deres håndtering af forskellige læringssituationer, så som at planlægge deres tid, holde pauser og undgå overspringshandlinger. Spørgsmålene kredser om evnen til at forstå og kontrollere deres egen læringssituation, også kaldet self-regulated learning (Zimmerman 1990).

De studerende svarer her, at de i vid udstrækning har afsluttet opgaver indenfor de angivne tidsfrister. Omkring 30% har oplevet udfordringer med at planlægge egen tid og at kunne holde pauser, ligesom de fleste har fundet det svært at undgå overspringshandlinger. Man må antage, at dette kan være en barriere for læring ved onlineundervisning, hvilket de kvalitative interviews også underbygger.

Fra nød-praksis til ny praksis — at lære at være studerende igen

Den umiddelbare frustration er i høj grad afstedkommet af en oplevelse af, at de værktøjer hvormed kriser normalt håndteres, er sat ud af funktion.

De vanlige konkrete arbejdsarrangementer og aftaler, der strukturerer rutiner og normer, eksisterer ikke på den måde de er vant til og har erfaring med. Studerende, såvel som undervisere, kan derfor heller ikke længere løbe an på de kommunikative redskaber, som de under normale omstændigheder anvender til at håndtere ad hoc justeringer.

Det såkaldte ‘artikulationsarbejde’ (Strauss, 1988; Corbin & Strauss, 1993), dvs. det overvejende usynlige koordinerings- og forhandlingsarbejde, der får arbejdet til at fungere smidigt i dagligdagen, skal, sammen med nye arbejdsgange, rutiner, osv., genforhandles. Med andre ord er der for de fleste studerende ikke noget ‘plejer‘ at falde tilbage på i deres studiemiljø.

Ligesom de didaktiske designs skal gentænkes af underviserne, skal også de studerendes indforståede aftaler om, hvordan man koordinerer og kommunikerer om at arbejde sammen, reetableres hen over disse nye processer.

Et gennemgående fund i undersøgelsen er, hvordan selve medieringen af den digitale tilstedeværelse har indflydelse på studerendes og underviseres samarbejde. Undervisernes manglende føling med de studerende fylder meget, og specielt de slukkede videokameraer og den manglende fornemmelse af tilstedeværelse er der fyldige beskrivelser af. Rammesætning i forhold til tilstedeværelse har på samme måde haft betydning i forbindelse med de studerendes samarbejde:

”En fra gruppen var meget tilbageholdende og det virkede som om hun ikke var meget med. Det var for let bare at unmute og sige: Det synes jeg også… og så mute igen. På et tidspunkt var hun den eneste, der ikke havde kameraet på……. Det var først efter et stykke tid, at vi fandt ud af, at det var nødvendigt at have kameraet på” (Studerende, DMJX)

Den studerende beskriver her, hvordan det ikke kun i undervisningen men også i samarbejdet mellem de studerende har været nødvendigt at genforhandle deltagelsesformerne i det virtuelle rum.

Oven i dette oplever mange et tab af ressourcer til at håndtere krav og problemer — eksempelvis i forhold til det netværk af medstuderende og undervisere de studerende normalt trækker på.

De studerendes gruppearbejde

Undersøgelsen viser et delt billede, når det kommer til de studerendes oplevelse af samarbejdet med andre studerende. Halvdelen oplever et forringet samarbejde, mens den anden halvdel oplever et samarbejde på niveau med før eller bedre. Analysen viser, at der er en tæt sammenhæng med, hvordan de studerende har oplevet, at opgaveløsning i grupper har fungeret.

I de kvalitative interviews udfoldes dette yderligere, idet nogle studerende beskriver gruppearbejdet som mere effektivt, mens andre oplever det er blevet sværere. De fleste oplever, at der er blevet mindre samarbejde med færre medstuderende.

Samarbejde mellem studerende er centralt, da det igennem en årrække er fastslået i uddannelsesforskningen, at det sociale fællesskab eller den sociale integration på holdet og studiet er vigtigt ift. såvel trivsel som læringsresultater og fastholdelse (Ladd, 2003, 2005, Braxton & Hirschy, 2004). Et særligt aspekt af relationen mellem studerende er såkaldte kooperative læringsfællesskaber. En metaanalyse fra 1989 viste som et centralt resultat, at studerende, der samarbejder, bruger betydeligt mere ”time on task”, end studerende, der konkurrerer eller arbejder alene (Johnson & Johnson, 1989).

Det har derfor været vigtigt at få belyst, hvordan samarbejdet har fungeret og udviklet sig i den nye online praksis. De studerendes beskrivelser af forskellige oplevelser i de kvalitative interviews kredser omkring en række gennemgående temaer vedr. påvirkningen af gruppesamarbejdet.

Digitalt nærvær — ikke socialt

De kvalitative interviews rummer en lang række af refleksioner over, hvordan det digitale nærvær — eller mangel på samme — påvirker gruppearbejdet. Hvad der før har været en faglig, men særligt også fysisk og social praksis, opleves nu som noget, der i høj grad skaber udfordringer.

Helt grundlæggende samtalevilkår mellem de studerende mangler: Øjenkontakt, aflæsning af kropssprog og dynamisk afveksling i talen (af flere kaldet ”ping-pong”) — og det opleves som problematisk af langt de fleste.

Dette fører i et tilfælde en studerende til at beskrive gruppearbejdet som noget, der bare skulle overstås. Flere pointerer også, at det typisk sociale element, pausen, blev noget, som man ikke delte sammen i grupperne:

Vi var sammen på andre tidspunkter end normalt. Så vi kunne godt mødes om aftenen, hvis der var spørgsmål. Vi var nok mindre sammen end normalt, og gruppearbejdet handlede kun om skolearbejde og ikke noget socialt.” (Studerende, DMJX)

En faktor, som også fremhæves som problematisk, er gruppearbejde, der indebærer en praktisk dimension, f.eks. redigering af lyd og video i et computerprogram, og at skrive en feature.

Hvor vi ser, at de fleste studerende altså fremhæver en række negative egenskaber ved online-gruppearbejdet, er de fleste dog også opmærksomme på en række opvejende positive egenskaber.

Den helt åbenlyse fordel ved online-gruppearbejde er, at ikke-fysisk tilstedeværelse er muligt, f.eks. ved fravær af forskellig art:

Fremadrettet ved gruppearbejdet kommer folk til at tænke i de her løsninger. Man kan deltage, selv om man er lidt syg eller skal gå en halv time senere….Træls hvis man har behov for en sygedag og ikke kan få sig til at koble fra, men på den anden side var alle altid til stede, fordi man kunne lægge gruppearbejdet rundt om det man ellers skulle. Vi øvede fx fremlæggelse sent en aften. I stedet for at aflyse noget, finder man andre løsninger fremadrettet.” (Studerende, DMJX)

En studerende beskriver, at man kan gruppearbejde i længere stræk online og en anden beskriver, hvordan tiden sammen medførte en øget ansvarsfølelse over for og engagementet i gruppesamarbejdet.

Et andet aspekt, der af flere studerende beskrives som en positiv egenskab ved online-grupparbejde er, at det ikke i samme udstrækning er præget af forstyrrelser:

”Ingen skulle i kantinen eller lige snakke med andre på gangen. Vi var ligesom bare sammen online når vi var det. Vi blev gode venner i denne gruppe.” (Studerende, DMJX)

Mere kooperation end kollaboration

Flere af de studerende fortæller, at det selvstændige gruppearbejde blev mere opdelt end det ville have været, hvis de havde siddet sammen. Det beskrives af flere som mere koordinering fremfor reelt samarbejde (kooperation vs kollaboration).

Mange har oplevet at fleksibiliteten gjorde, at de arbejdede på forskellige tidspunkter af døgnet. Og hvor de almindeligvis ville have siddet sammen i flere timer sammen på campus og arbejdet, tog det eksempelvis form af enkelte korte møder og individuelle opgaver, de kunne gå til og fra i løbet af hele døgnet. Denne form for samarbejde var langt mindre socialt, end de fleste studerende var vant til. Det passede en gruppe af studerende vældigt fint, men for de fleste var det et savn. Det medførte også, at mange begyndte at mødes i mindre grupper med medstuderende under nedlukningen.

”Vi skrev sammen i (Google) docs samtidig med at man var med over Zoom. Efterhånden delte vi det mere op og var mere effektive ved at dele tingene op og sidde i break-out rooms med forskellige dele af en opgave..… vi vendte så tingene i en chat og samlede op. Efterhånden skrev vi bare ”Mainroom”, og så vidste de andre, at der var noget vi havde behov for at få vendt i fællesskab.” (Studerende, DMJX)

Nogle studerende oplevede, at gruppearbejdet fungerede bedre, fordi medstuderende også blev nødt til at prioritere det. Nogle, at det var dårligere, fordi folk faldte fra og ikke mødte op til undervisning.

Det fremhæves her, at en del af de studerende var bevidste om, at de selv skulle skabe deres egen struktur for dagen/ugen, men at det var hårdt.

De studerende oplevede generelt flere problemer i samarbejder, hvor de ikke kendte hinanden i forvejen. Der oplevede de en manglende forpligtelse fra enkelte i gruppen, og at det er nemt at koble sig fra og slukke mikrofon, kamera eller lukke computeren helt ned, idet underviser deler de studerende ud i break-out rooms. Det samme har gjort sig gældende i det asynkrone gruppearbejde, hvor nogle studerende har oplevet, at gruppemedlemmer de ikke kendte i forvejen, langsomt er forsvundet fra samarbejdet, ved ikke at deltage i møder, ikke at lave det aftalte og ikke byde sig til.

Der gives fra flere studerende bud på, at studiegrupper/gruppearbejde kunne anvendes mere målrettet i forhold til, hvad formålet med undervisningen er — og dermed måske kunne give større læringsudbytte, særligt når det sker i forbindelse med onlineundervisning.

De studerende nævner forskellen på, om gruppearbejdet blev styret af underviser (fx i Zoom, med underviser som sparring i grupperne, onlinefremlæggelse, dialog) eller de selv skulle finde ud af det.

Her peger empirien på, at underviserdeltagelse i grupperne ind i mellem er centralt for de studerendes faglige motivation og engagement.

Selvorganiserede læsegrupper

Mange studerende etablerede på eget initiativ uformelle deltagelsesrum. Det uformelle rum bruges til at kompensere for manglende social kontakt og som et værn mod ensomhed. Fx vælger nogle studerende at mødes for at følge forelæsninger sammen. Her inddrages hurtigt nye kommunikationsveje, chatgrupper, grupper på sociale medier og lignende med henblik på gruppearbejde, opgaveskrivning og at hjælpe hinanden. Ovenstående peger samlet på, at uformelle rum som er opstået over tid i nedlukningsperioden, både tjener det formål at muliggøre diskussion og samarbejde blandt de studerede, og at disse etableres som kompensation for de studerendes manglende sociale studieliv.

“Det, som har manglet under onlineundervisningen, er det sociale og ikke det faglige. Det sociale er en vigtig del af at være studerende”. (Studerende, DMJX)

For en del har det været en øjenåbner, hvor effektivt og fleksibelt online studiegrupper kan fungere. Der er mindre plads til fjolleri og udenomssnak, fordi det mere stive format fordrer en fokuseret samtale. Det betød dog på den anden side, at flere studerende savnede det sociale og hyggelige ved deres samarbejde. Ulemperne beskrives både i den form, at den forringede kommunikation var en barriere for dybdegående diskussioner og medbragte flere misforståelser.

Det sociale studiemiljø kræver ekstra fokus, når man flytter online

Det har vist sig meget vanskeligt at adskille den generelle trivsel i nedlukningsperioden fra erfaringerne med undervisningen og samarbejdet mellem studerende (og underviser).

Mange udsagn handler om fraværet af de sociale aktiviteter, der knytter sig til at tage en uddannelse. Det kan fx være snakken med medstuderende i pauserne eller før og efter undervisningen. Selv om der i undersøgelsen er enkelte eksempler på, at undervisere og studerende har arrangeret online sociale aktiviteter, er det generelle billede, at der har været et stærkt fokus på at opretholde undervisningen og at man i høj grad har manglet det sociale element. Undersøgelsen peger dermed også på, at dette er et vigtigt område at have fokus på ifm omlægning til mere online undervisning.

Studerendes behov for flere typer fællesskaber

På DMJX blev de studerende spurgt specifikt om, hvad nedlukningen har betydet for deres følelse af fagligt fællesskab på uddannelsen. Af svarene fremgår, at ca. 70 % føler, at det faglige fællesskab er blevet forringet i høj grad. Ca. 20 % oplever også, at det er blevet forringet, men de nævner i højere grad, hvordan de har mestret dette, typisk ved at støtte hinanden i læsegrupper og derved skabe en anden slags fagligt fællesskab. Ca. 10 % prioriterer slet ikke fagligt fællesskab og har derfor ikke savnet det.

Det lykkes altså for en mindre gruppe at finde løsninger ift at skabe en form for fagligt fællesskab. Men for en større gruppe er der en oplevet forringelse, ligesom det må bemærkes at en ud af ti studerende ikke prioriterer det faglige fællesskab på deres uddannelse. Fremadrettet vil det være relevant at arbejde med understøttelse af de faglige fællesskaber og en øget opmærksomhed på betydningen af disse ift. tilhørsforhold og et godt studiemiljø.

Undersøgelsen viser, at de studerende generelt formåede at fungere, og redefinere sig som online studerende under nedlukningen trods de store udfordringer, det gav dem. De deltog i den udbudte undervisning og fandt i mange tilfælde ind i det faglige fællesskab, de var en del af på deres studie. Undersøgelsen viser også, at de studerende har behov for både undervisningsfællesskaber, studiefællesskaber og støttefællesskaber, som undersøgelser fra både ITU og AU også har afdækket (Andersen, 2020; Rambøll, 2020).

For undervisere og studievejledere kan denne viden bruges fremadrettet til en øget opmærksomhed på disse behov og evt. påtagelse af en faciliterende rolle i etablering af de forskellige typer fællesskaber, som de studerende måske ikke selv formår at skabe.

Referencer:

Andersen, Mikkel Hvidtfeldt; Gerwien, Rikke Gammeltoft; Kammer, Aske: Sammen, hver for sig: universitets studerendes læringsstrategier under COVID19 nedlukningen, ITU i: Tidsskriftet Læring & Medier (LOM) nr. 23, 2020

Braxton, J.M., & Hirschy, A.S. (2004). Reconceptualizing antecedents of social integration in student departure. I M. Yorke & B. Longden (Red.), Retention and Student Success in Higher Education (s. 89–103). Maidenhead: Society for Research into Higher Education & Open University Press.

Corbin, Juliet M., Strauss, Anselm L.: The Articulation of work through Interaction in: The Sociological Quarterly, Vol.34, issue 1, March 1993

Johnson, D. & Johnson, R. (1989): Cooperation and Competition: Theory and Research. Edina, MN: Interaction

Ladd, G.W. (2003):”Probing the adaptive significance of children’s behavior and relationships in the school context: A child by environment perspective”. Kail, R. (red.): Advances in child behavior and development (vol. 31): 43–104. New York, NY: Wiley.

Ladd, G.W. (2005): Children’s peer relations and social competence: A century of progress. New Haven, CT: Yale University Press.

Rambøll, 2020: Undersøgelse af online undervisning og eksamen Forår 2020, Aarhus Universitet.

Wedum, Gunhild: Kamera på eller av, Dec. 2020, Høgskolen Innlandet, Norge. https://www.inn.no/hovedsiden/om-hoegskolen/nyheter/kamera-paa-eller-kamera-av

--

--

Danmarks Medie- og Journalisthøjskoles online-tidsskrift med bidrag fra undervisere og forskere. Udkommet løbende siden oktober 2018. Målgruppen for tidsskriftet er DMJX’s egne undervisere, forskere og studerende — samt alle øvrige interesserede i medie- og undervisningsforhold.

Get the Medium app

A button that says 'Download on the App Store', and if clicked it will lead you to the iOS App store
A button that says 'Get it on, Google Play', and if clicked it will lead you to the Google Play store