Det Delte Liv

- udvidelse af horisonten i en allerede nærværende fremtid

Udsnit af en samtale i en kælder i Indre By, januar 2017:

Så går jeg lige derud i parken, som selvfølgelig gennem Infrastructure for all og Hackschool prototyping er blevet forbundet fysisk med Dyrehaven og Kalvebod Fælled, så alle organismer kan bevæge sig mellem dem — og møder en hjortefamilie og en ræv. Gennem min AR kontaktlinse kan jeg se hvordan de har det og jeg kan forbinde mig til dem, fordi vi genopdaget nye måder at læse dyr og landskaber. Jeg deler mine tanker og oplevelser af det med mit translokale netværk — og der kommer en idé ind gennem den blockchaindrevne port, om at lave en ejerskabsform der tilgodeser parkens behov frem for kun menneskenes.

Hvorfor talte vi om det og hvad har det med dit liv at gøre, lige nu og her? Vi talte om de fortider, nutider og fremtider, vi er i fuld gang med at tabe. Og de værktøjer, ideer og praksisser der gør at vi genvinder nye verdener i stedet for dem, vi taber.

Det handler ikke om utopi. Glem al snak om hvordan det bliver i fremtiden med det ene eller det andet. Vi er allerede i fremtiden, og der er nok at tage sig af. Vi har ventet så længe med at indse den tanke, at meget allerede er sket. Men det er ikke ligemeget hvad vi gør, i den fremtid der for længst er begyndt.

Det delte liv

Vi lever i de delte livs tid. Det, du havde eller troede du havde, er snart historie. Det, du får eller ikke får, er allerede i fuld gang. Det delte liv er overalt.

Vore liv er delte, fordi vi gennemstrømmes af “bølger”. Bølgerne forskyder den måde, verden er bygget op. De er massive og komplekse. Vi kalder dem global opvarmning, migration, nano- og bioteknologi, machine learning (aka kunstig intelligens), tingenes internet, biodiversitetscrash, robotteknologi, forbundne og distribuerede kollaborative fællesskaber, blockchain, politisk kultur der bryder sammen, nye læringsfællesskaber, tænkende infrastrukturer..

Vi taler meget om de mest synlige og letfattelige dele af det, som deleøkonomien, som så tydeligt er en kulturel model. Den påvirker hvordan vi forholder os til både ejendom og hinanden. Til nød taler vi om hvordan aktørerne bygger på en forretningsmodel, der viderefører noget af det værste ved gældsøkonomien. Uanset hvad, så virker de ind på vores liv, mens de trækker næring ud af den uformelle økonomi verden over. Nogle råber mest, andre siger ikke noget, men investerer.

Vi kan også forstå migration, eller tror at vi kan. Vi kan se de tømte landsbyer, vi kan se kranerne i de byer, hvor det strømmer til med mennesker. Men vi kan ikke se de usynlige, ulovlige migranter, der skjules fra statistikkerne. Vi kan heller ikke se hvordan migration skaber helt andre befolkninger over hele Europa, fordi effekterne sker over 50 eller 75 år. Vi taler sjældent om hvad der egentlig foregår og hvad vi ved og ikke ved. Måske fordi det er et emne, der er ladet med frygt og ideologi.

Men de vigtigste kilder til at dele og ombygge vores liv i de kommende 100 år og mere, er usynlige for det blotte øje. Det er de, fordi de er for hyperkomplekse og enorme, eller for forgrenede og mikroskopiske, til at vi kan se andet end et snit eller en skygge af dem. Nogle kalder dem for hyperobjekter. For at få en bedre fornemmelse af dem, arbejder vi med tilpassede modeller, som når vi skal forstå effekterne af klimaforandringer. Eller vi arbejder med avanceret teknologi og matematik og skaber fremtidens nanotek eller udvinder værdi fra “big data”. Alt det er med til at gøre “bølgerne” sværere at forstå og sværere at få øje på.

Udvidelse af opmærksomhedszonen

Alt det her (og alt det vi ikke har nævnt) udgør en revolution. I den verden vi bebor nu, er der allerede sket så store forandringer at de kun kan rulles tilbage af katastrofer. Men for virkelig at bevæge os ind på hvad det indebærer, skal vi udvide vores horisont eller opmærksomhedszone. Det er ikke kun når vi taler om klimaforandringer, at vi har et problem med måden, vi opfatter verden. Det gælder for hele den forskydning af den menneskelige verden, som er i gang — og det gælder selve begrebet “den menneskelige verden”. Det er allerede stort set forældet. Humanismen er død. Stendød.

  • Vores horisont eller opmærksomhedszone skal udvides, hvad enten vi er personer eller institutioner, netværk eller samfund
  • Vi skal forholde os helt anderledes aktivt og nært til alt hvad der ikke lige foregår på mesoniveau og synligt for vore øjne.
  • Vi skal forstå de meget små virkeligheder, det ikke-menneskelige, det stoflige.
  • Vi skal forstå det med alle vores sanser, så vi kan forstå alt det, der holder os væk fra resten af verden. Skal vi overkomme “den metaboliske kløft”, er det helt afgørende.
  • Vi skal lære det komplekse at kende: det, der sker når bølger krydser hen over hinanden
  • Vi skal se verden som en læringsplads, hvor alt er tilladt, men alt har konsekvenser
  • Vi skal genopfinde både økologierne og økonomierne, hver dag
  • Vi skal åbne os op for tiden, den tid der rækker ud over vores eget livs længde. Vi skal sætte os ind i de tusinder af år, der går forud for os og de tusinder af år, der følger efter os
  • Alt det her skal gøres gennem praksis, ikke kun i teori eller poesi

Den allerede igangværende fremtid kalder på os som handlende, mærkende, modige og forbundne væsener.

Den kalder på vores dybe ydmyghed og grænseløse ambitioner.

Kom til den første lejlighedsforelæsning / work-in-progress aften om det delte liv, den 8. februar 2017, i Galleri Hallar i København. Se mere her.

Show your support

Clapping shows how much you appreciated Action-philosopher’s story.