Sejlture 2015

Kangerluarsunnguaq. Kobberfjorden. Personligt betyder det sted ikke noget særligt for mig. Det tager 20 minutter at sejle derhen fra Nuuk. Jeg har været i fjorden på wilderness camp engang. Så mange myg! Dog gode barndomsminder.

Nej. Det, fotoet skal repræsentere, er den grønlandske natur. Uovertruffent og storslået. Rolighed. At sejle rundt i blankt vand, og at der er helt stille i mit sind mens jeg kigger på solnedgangens farver. De er atid specielt spektakulære i Grønland. (Man kan godt sige, at jeg favoriserer landet.)

Det er som meditation, bortset fra at det er ubesværet. Det er som om, at universets bagvedliggende sandhed klinger indeni mig. Eqqissisimaneq. Imminut tusarnaarsinnaaneq. Atuarnikuuara qallunaat ilaat nuukkaanganik sapilerlugu utiinnartartut, ilortik sapingaaramikku. Nipaarutiivikkaangat susassaarutiivikkaangamillu eqqarsaatertik misigissusertillu sakkortugingaaramikkit. Nallinnat.

Nope. Not me. Umiatsialeraangama inuuneq itinerusumik eqqarsaatigilertarpara. Soorlulu sakkortunerusumik misigilertarlunga.

Det dybe, lydløse suk. Guds sandhed, der giver genklang indeni. Tror jeg i hvert fald. Man kan ikke beskrive sådan en oplevelse detaljeret, for det er som om, at den taber noget på det, når man gør.