Europæisk prisvinder for aktivering af McDonald’s 1. parts-data

Søren Fromberg
OMD Dive
Published in
3 min readJun 8, 2021

Den 25. maj løb det årlige ‘IAB Research Awards Show’ af stabelen, hvor de bedste digitale beslutningsstøttemodeller i Europa bliver hyldet.

Annalect’ — som er en specialistenhed i Omnicom Media Group — hjemtog ‘Sølv’ i kategorien ‘Data Effectiveness’ med en case for indsigtsberigelse af McDonald’s CRM/App data. Casen har fået særlig opmærksomhed, fordi den er et stærkt bud på, hvordan det er muligt at optimere sin markedsføring uden brug af 3. parts-data.

IAB er den europæiske organisation for digital markedsføring, som hvert år kårer Europas bedste innovationer indenfor digital kampagneudvikling og beslutningsstøtte. Det er tredje år i træk at Annalect vinder en betydende pris, og specialistenheden konsoliderer sig dermed som et af de førende analyse- og konsulenthuse i Europa. Sidste år vandt Annalect for den innovative nytænkning af digitalt attribuering, som du kan læse om på dette link.

Annalect vandt i kategorien ’Data Effectiveness’ med deres arbejde for McDonald’s, for casen med navnet — Effective activation of McDonald’s 1st party data

Berigelse af McDonald’s kundedata

Med det stigende pres på brugen af 3. parts-data er det helt afgørende for annoncører at tænke i andre baner, og det er netop det som McDonald’s og Annalect har gjort, og er blevet belønnet for ved prisuddelingen.

Annalect har udviklet en ny CRM-indsigtsplatform til at aktivere McDonald’s 1. parts data som grundlag for optimering af CRM-arbejdet.

Kim Jørgensen, Nordic Head of Digital, Media and CRM hos McDonald’s fortæller om løsningen;

”Der er tale om en Machine learning platform, som er designet til at understøtte en række specifikke strategier for blandt andet at øge kundeengagementet, mindske churn og forbedre den samlede kundeoplevelse med McDonald’s brandet”

”Indsigter fra modellen har sat os i stand til at forudsige værdien af vores kommunikation mod forskellige målgrupper, og designe egne målgrupper baseret på faktisk historisk kundeadfærd til specifikke kampagner og aktiviteter”

Grundstrukturen i løsningen er en komplet visualisering af loyalitetsprogrammet, der identificerer hver kundes tilhørsforhold til produkttilbud, engagement, og den mest fordelagtige kommunikationstype.

Platformen er udviklet oven på McDonalds salgssystemer, CRM-platform, og data fra offentlige databaser, for at berige den model der forudsiger salget.

Et reelt værktøj til post-cookie problematikken?

Lotte Jusjong Schneider — Platform ansvarlig hos Annalect — ser denne type værktøj, som en afgørende beslutningsstøtte i fremtiden;

”Vi har i Annalect længe haft på tegnebrættet at kunne iscenesætte og supportere vores kunders ønske om flere indsigter baseret på reel adfærd i egne økosystemer. Med et øget pres på 3. parts-data, ser vi at brugen af 1. parts-data bliver mere og mere afgørende for en effektiv marketingkommunikation og -eksekvering. Vi har derfor skabt en indsigtsplatform til netop dette formål, hvilket vi er yderst begejstrede over allerede har fået international anerkendelse og bevågenhed”.

Har du lyst til at høre mere om løsningen kan Lotte Jusjong Schneider kontaktes via mail: lotte.schneider@annalect.com

Læs mere om vinderne til IAB Europe Research Awards 2021 her.

--

--

Søren Fromberg
OMD Dive
Writer for

Specialist in combining data-driven insights and commercial agendas, with a clear focus on optimizing sales/leads