Skriftlicenser — Har du styr på det?

Nicolaj Bak
Oct 4 · 5 min read

Den digitale tilstedeværelse er de seneste år eksploderet for mange virksomheder og behovet for visuel konsistens over alle platforme blevet mere præsent. Og det gælder ikke mindst virksomhedens typografiske CVI.

Udbredelsen af forskellige skriftteknologier har gjort det muligt at implementere virksomhedens skriftvalg på alle platforme, inklusiv websites, digitale kampagner, intranets, interfaces, apps, display systemer og andre digitale platforme.

Denne udvikling er værdifuld for alverdens brands, brand managers og designere, men det giver også administrative og økonomiske udfordringer. Årlige licenser til skrifter kan meget hurtigt løbe op i mange hundredtusinde kroner - i nogle tilfælde millioner, og det kan være meget svært at overskue store organisationers brug af skrifter på alle platforme.

Langt de fleste bureauer og designere angiver licensskrifter i de CVI’er de udvikler, og man kan stille stort spørgsmålstegn ved om det overhovedet er den rigtige løsning for større virksomheder og organisationer.

Læs mere om alternativet til licensskrifter her: Skrifttyper — det er bedre at eje end at leje

Hvor kommer skrifterne fra?

System fonte — De skrifter der er præinstalleret når du køber en computer. Windows og MacOS har hvert deres eget sæt skrifter, med nogle få overlap. Skrifter som Calibri, Times New Roman, Arial og Georgia, er brugt i Office dokumenter og på websites overalt, så hvis du vil skille dig ud, så gå uden om!

De gratis — Tusindvis af skrifter findes til gratis download. Google tilbyder det samme. So what’s not to like? Det enkle svar er: man får, hvad man betaler for. Gratis skrifter mangler ofte essentielle tegn (f.eks. æøå), manglende sprogunderstøttelse, er dårligt (hurtigt) tegnet og produceret, har et mangelfuldt udvalg af skriftssnit (Regular, Bold, Italic osv), bliver dårligt renderet på skærme osv. I Googles skriftbibliotek kan der findes gode og omfattende skrifter. Disse er selvfølgelig blevet fundet (Open Sans, Roboto, Lato, Noto m.fl.) og brugt til hudløshed af verdens designere. Derved mister man den ønskede brandeffekt af genkendelighed og egenartighed.

Cloudbaseret abonnement—Abonnementstjenester som f.eks. Typekit tilbyder fri afbenyttelse af deres skriftbiblioteker, mod en fast månedlig betaling. Der kan være restriktioner på licenserne. F.eks. kan de ofte ikke embeddes i apps og i nogle tilfælde ikke bruges på websites.

Retail — Licensbetalte skriftbiblioteker. I langt de fleste tilfælde kvalitetsskrifter, der lever op til internationale standarder. Langt de fleste professionelle bureauer og designere bruger som minimum denne løsning i deres arbejde.

Frikøbte retail—Det er i nogle tilfælde muligt at frikøbe ovennævnte retailskrifter. Du slipper for at holde styr på licenser, men skriften kan stadig bruges af andre.

Tilpassede retail — I nogle tilfælde er det også muligt at betale skriftbureaet for at lave en specialtilpasset version af en retail skrift. Denne let redigerede version af skriften er eksklusiv din og kan også i nogle tilfælde frikøbes.

Specialdesignede — Brandskrifttyper bliver typisk udviklet af specialiserede brand- og designbureauer, der sammen med kunden forsøger at indfange virksomhedens DNA i skriftens design. Du får maksimal brandeffekt, fuld kontrol, du ejer alle rettigheder og kan bruge den frit overalt, uden meromkostninger.

Licensskrifter

Professionelle skriftbureauer (FontFont, MonoType osv) fungerer som et pladeselskab. De udgiver og markedsfører skrifttyper, der er designet, enten af dem selv eller af uafhængige skriftdesignere. Indtægter kommer fra brugslicenser. Dvs. du betaler for at bruge den, men det er ikke din, og andre kan også bruge den. Du betaler for kvalitet og for en garanti for at skriften lever op til internationale standarder.

Skriftbureauerne lever som sagt af at sælge licencer og det er en god forretning for dem at scanne markedet for deres skrifter. Og sagsanlæg er ikke usædvanlige selvom størsteparten ender med forlig da bevisførelsen er temmelig simpel i de fleste tilfælde. Det er blevet enklere at tracke, hvor skrifterne bliver brugt og af hvem, og det giver dem naturligvis stærke muligheder for at håndhæve skrifternes licencer.

Bonus viden: Vidste du at man ikke må bruge de præinstallerede systemfonte til markedsføring uden at betale licens? Den er god nok. Hvis man dykker dybt nok ned i softwarelicenserne kan du finde hvad du må og ikke må med de præinstallerede skrifter. Jeg anede det ikke før jeg talte med nogen, der kom til at betale…

Det varierer lidt, men der skal typisk betales licens for følgende:

Print/Tryk — Licens pr bruger/installation på computer

Web — Licens pr. domæne og pris afhænger af antal sidevisninger. Ofte er det, uden det er tydeligt angivet, pay-as-you-go licenser, som skal fornyes når max antal sidevisninger er nået.

App — Licens pr app, og prisen afhænger, i nogle tilfælde, af antal downloads.

Software applikationer — Licens pr app, og prisen afhænger af antal brugere.

E-bøger — Licens pr. titel.

Digitale kampagner — Licens pr. kampagne, og prisen afhænger, i nogle tilfælde, af antal visninger.

Reklamefilm/TVLicens pr. kampagne, og prisen afhænger, i nogle tilfælde, af antal visninger.

Server web — Licens pr. installation

Server offline — Licens pr. installation, og prisen afhænger af antal brugere.

Alternative fontformater — Tekniske specifikationer kan i nogle tilfælde stille specielle krav til skriftfil-formatet. I tilfælde hvor f.eks. ældre serverapplikationer kun kan læse truetype (.ttf) format skal der oftest købes separate licenser.

Hvad koster det?

I større virksomheder er det en kompleks opgave at følge med i om de indkøbte licenser dækker alle de scenarier skrifterne løbende bliver brugt i, og i mange tilfælde er den typografiske brandidentitet den mindst konsistente del af det visuelle brand. Vi har talt med flere store globale virksomheder, hvor der er angivet 7–8 skrifttyper i de interne manualer for at dække alle platforme og sprogområder — og alligevel oplever de at få uventede ekstraregninger fra skriftbureauernes jurister.

Der er naturligvis mange faktorer der spiller ind her, men prøv at starte med at få overblik over:

  • Hvor mange maskiner jeres skrift(er) er installeret på
  • Hvor mange website-domæner og hvor mange sidevisninger på hver
  • Antal Apps
  • Samtlige digitale kampagner
  • Samtlige TV spots
  • Andre touchpoint som kan kræve licens

Mit gæt er, at I ikke er dækket helt ind med licenser til alt. Ikke for at snyde, men af den simple grund at det er uhyre kompliceret, over tid, at holde styr på det. Hvis din virksomhed er stor nok, vil skriftbureauerne, som ejer skriften, før eller siden støde på en af jeres platforme, hvor der ikke er betalt licens.

IBM har, i forbindelse med skiftet til deres egen IMB Plex, udtalt at det har kostet dem over 1 million dollars hvert år at købe licenser til Neue Helvetica.

Mange af vores kunder er kommet til os, pga af disse licensudgifter, som hurtigt bevæger sig op i flere hundredetusinde kroner om året. Og det for noget der ikke er eksklusivt deres og som ikke er designet præcis til at tale med deres visuelle stemme.

Alternativet

We’re on the front lines of new technologies that are going to transform the way we do things… Helvetica was designed to be neutral. IBM is not a neutral company; it’s an opinionated company.

Creative Director ved IBM, Mike Abbink, om skiftet fra Helvetica til IBM’s egen IMB Plex

Bortset fra spørgsmålet “Hvorfor?” er det “Hvad koster det at få sin egen skrifttype?” jeg hører oftest.

Svaret er: Det er ofte billigere end at betale skriftlicenser. (Og det er så uden at medregne den øgede brandværdi)

Og dette gælder ikke kun store multinationale selskaber. Vores arbejde med bl.a. DR og Jyske Bank udspringer af lignende tanker og udfordringer.

Det er simpel, sund fornuft. Nemmere, billigere og bedre.

Læs mere om alternativet til licensskrifter her: Skrifttyper — det er bedre at eje end at leje

Nicolaj Bak er brand- og skriftdesigner, design director og stifter af brand- og designbureauet Overtone. www.overtone.dk

Overtone

Viden, tanker og muligvis udbrud fra brand- og designbureauet Overtone. Om branddesign, skriftdesign og meget andet. www.overtone.dk

Nicolaj Bak

Written by

Design director og stifter af brand- & designbureauet Overtone. Skriver på Medium Overtone om branddesign, skriftdesign, brandoplevelser m.m. www.overtone.dk

Overtone

Overtone

Viden, tanker og muligvis udbrud fra brand- og designbureauet Overtone. Om branddesign, skriftdesign og meget andet. www.overtone.dk

Welcome to a place where words matter. On Medium, smart voices and original ideas take center stage - with no ads in sight. Watch
Follow all the topics you care about, and we’ll deliver the best stories for you to your homepage and inbox. Explore
Get unlimited access to the best stories on Medium — and support writers while you’re at it. Just $5/month. Upgrade