Pensionsopsparing
Hvor meget skal jeg spare op ?
Jeg stillede et spørgsmål på Twitter igår aftes, og fik en del svar tilbage, tak for de mange reaktioner. Det fik mig til at skrive et indlæg her på Medium, og genfødte adskillige RTs og reaktioner — tusind tak. Pension, skat og fradrag, lån og kreditter, gæld og formuepleje og investering — ja, med andre ord: økonomi er noget der giver os grå hår i hovedet.
I det her indlæg, vil jeg kaste et lys på pensionsopsparing. Og på noget af det vigtigste — hvor meget skal jeg spare op, for at have nok til mit seniorliv ?
Først og fremmest er det vigtigste at du lige forstår, hvordan systemet er her i Danmark. Lad mig derfor opridse hvordan pensionssystemet er herhjemme:
Modsat andre lande, hviler pensionssystemet i Danmark på tre søjler. Den første søjle er de lovbaserede pensioner; ATP, Folkepension, LD og offentlig førtidspension. Allesammen (med undtagelse af ATP) er under stort pres, vi har ganske enkelt ikke råd til dem i fremtiden, medmindre vi ændrer grundlæggende ved måden de udbetales på(læs: rige pensionister får kun det allermest nødvendige, eller slet intet). ATP er på ca. 24.000, når du går på pension som 67-årig, og vel og mærke har arbejdet hele livet fuld tid. ATP betales af dig selv og din arbejdsgiver, så du er altså sikker på at få den. De 24.000 får du udbetalt hvert år, sålænge du lever. Og beløbet er altså før skat. Derudover får vi allesammen (som lovgivningen er nu) Folkepension. Grundbeløbet er ca. 69.000 om året (igen; før skat) som du kun reguleres i, hvis du har arbejdsindtægt ved siden af. Med andre ord, hvis du ikke sparer noget op, svarer din samlede indtægt stort set til en SU — tankevækkende, eh?
Det der med at vi nok ikke kan betale regninger, rejse og leve som pensionister for en “SU” gjorde, at man allerede i 80'erne talte om at få lavet en form for arbejdsgiver-finansieret pension. Trods megen modstand og hårde forhandlinger, lykkedes det alligevel arbejdsmarkedets parter (primært LO og DA) at blive enige om arbejdsmarkedspensionerne, som er den anden søjle vort pensionssystem er baseret på. I 1990 fik (stort set) alle LO-lønmodtagere en ordning, hvor arbejdsgiveren betalte 2/3 og de selv betalte resten. Dengang var beløbet forsvindende lille, nemlig 0,9% af lønnen ialt. Resten af arbejdsmarkedet kom efterhånden med, på det private område kaldes arbejdsmarkedspensioner bare for firmapensioner, og her kan man ofte vælge ydelser og investering lidt mere frit. Arbejdsmarkedspensionerne administreres primært af pensionskasser som PensionDanmark, Industriens Pension, PKA, PenSam etc. Fordelene ved at være underlagt en firmapension eller arbejdsmarkedspension er, at priserne for forsikringsdækningerne er meget lave, dækningerne er meget bedre, omkostningerne er som regel forhandlet helt “ned under gulvbrædderne” for mange medlemmer og det ikke helt uvæsentlige; helbredsoplysninger for at komme med i ordningen, er ikke-eksisterende eller meget lave. Det betyder, at selvom du har lidt knas med ryggen, forsikres du på samme vilkår som din raske kollega. Det giver en god sikkerhed og tryghed. Ulempen ved arbejdsmarkedspensioner er, at du ikke altid kan investere så frit som du ville kunne, hvis du helt privat købte og solgte værdipapirer. Og dertil kommer, at nogle selskaber slæber rundt på kedelige ting som “kursværn”, “opsamlet underskud på risikoregnskab” og “skyggekonto”. De selskaber der har de ting, kan blive dyre bekendtskaber for dig som medlem/kunde. Men alt det her ændrer ikke ved, at denne anden søjle, arbejdsmarkedspensioner og firmapensioner, er den indtægt som senere i livet kommer til at udgøre størstedelen af vores indtægt. Og det siger jeg fordi pensionsindbetalingerne idag er på mellem 12 og 15% af lønnen rundt omkring, afhængigt af overenskomst. De 12-15% kommer til at vokse fremover, og med renters rente bliver det til ganske mange penge. Mere om det længere nede….
Du har nok gættet, at den tredje søjle det danske pensionssystem hviler på, er den private pensionsopsparing. Den kan du etablere i en bank eller i et pensionsselskab, og som regel er det penge som du selv betaler. Det kan også være at du er selvstændig, og da selvstændige ofte sparer op i firmaet (som vi ikke ved hvad er værd, når vi skal på pension), glemmer nogle den private pensionsopsparing. Det er synd, for det er nemlig her guldet kan ligge begravet. Først og fremmest fordi, en privat pensionsopsparing i banken kan være rigtig billig, men også fordi fleksibiliteten er så meget større. Du kan helt frit vælge at investere i f.eks. et godt overskudsgivende papir som Novo Nordisk, Apple, RF Microdevices eller for den sags skyld “spændende” papirer som Fingerprint Cards AB hvis du tror på den teknologi. Har du det bedst i maven, hvis din pensionsopsparing ikke kører op og ned, kan du vælge at købe statsobligationer eller realkreditobligationer, eller gå sammen med andre i en investeringsforening. Dernæst er din private pensionsopsparing også et “aktiv”, som du kan bruge til at forhandle dig til bedre vilkår hos din bank med. Har du lån for 400.000, realkreditlån for 1.500.000 og privat pensionsopsparing for 500.000, kan du få de mest attraktive vilkår i de tre største banker herhjemme, har jeg hørt :-). Vær dog opmærksom på de ÅOP(Årlige Omkostninger i Procent) du betaler for investeringsforeningsbeviser, og hvor meget du skal betale i depotgebyr for din private pensionsordning i bank eller pensionsselskab. Jeg kommer i et kommende indlæg ind på de parametre der er vigtige at kigge på, ved valg af investering. Og fradrag for pensioner, det er et helt selvstændigt kapitel!
Hvor meget skal du så spare op? Jeg lovede at løfte sløret for det. Det kommer her:
Ovenstående grafik er et regneeksempel du egentlig også selv kan foretage. Brug Finans-værktøjerne i Windows 8. Grafikken viser, hvor meget der skal opspares hvert år, for at få en årlig indkomst på 320.000 (80% af en nuværende indkomst på 400.000). Forudsætningen er, at du får 6% i nettoafkast hvert år, fra 40 år og 27 år frem. 6% er ikke helt urealistisk over 27 år. Du har sparet 300.000 op nu, og de vokser, med indbetalinger hvert år på 47.761 (sjovt nok lige omkring maksimal indbetaling til ratepension) til svimlende 4.489.000 kroner. Det er de knap 4.5 millioner, der — udbetalt i 21 år — bliver til 320.000 om året. Dertil kan du lægge 24.000 årligt i ATP. En samlet indtægt på 344.000 hvert år til 88. Jeg har regnet med, at din pensionsopsparing i alderdommen forrentes med 4%.
Og jeg har ikke engang regnet med Folkepensionen….. (hvem ved om den findes om 27 år, og hvor stor den er?)
Og check så lige her, hvor stor renters rente effekten er:
Som du kan se af ovenstående, så er de 300.000 oprindelige opsparede kroner, den nederste lyseblå del. Det mørkeblå felt, er de indbetalinger du foretager fra 40 til 67 år på 47.761 årligt. Det grønne felt er renterne, akkumuleret. Også kaldet renters rente effekten. Jo tidligere du starter, jo bedre. Af ovenstående 4,4 mio., hjælper renters rente effekten dig med de 2,86 mio. kr!!! Det mørkeblå felt kan faktisk yderligere “dissekeres” /opdeles, idet de indbetalinger du foretager på en ratepension eller livrente, kan trækkes fra i skat. Så den her måde at spare op på, er altså med andre ord: SMART.
Det er værd at bemærke, at 400.000 / 320.000 i eksemplet overfor nok slet ikke passer til lige din situation. Men så tag lommeregneren frem, og tilpas tallet til din egen situation — eller kontakt mig for hjælp…
/Jesper.
PS. Intet af ovenstående skal tages som anbefalinger, men er blot udtryk for min egen holdning. Det er altid op til en helt individuel vurdering og samtale med efterfølgende anbefaling, hvad der er bedst for dig.
