Råd om betaling af lån

Kom af med din gæld — hurtigere eller billigere….

Jesper Dahl Jeppesen
Pension og økonomi

--

Mange mennesker forstår ikke økonomi. Selvom det egentlig er ret simpelt. Hvis du tjener 100 kroner, er kunsten faktisk blot at have 20 kroner tilbage, når måneden er ovre. Så har du til investeringer, til opsparing eller til seniorlivet (eller noget andet).

Virkeligheden er, at de fleste af os ikke kan nøjes med at bruge 80 kroner (100 minus de 20) på en måned, men har behov for 120. Så må vi låne. Også for måske at have noget ordentligt at bo i. Idag vil jeg derfor forklare lidt om realkreditlån, og hvad du skal være opmærksom på.

Realkreditlån er groft sagt inddelt i tre ting: Renter, bidrag og afdrag. Og ja, jeg ved godt der er kommet flere elementer til siden, som feks kursskæring, gebyrer mv., men dybest set er det også blot en betaling til dit realkreditselskab for at stille lånet til rådighed for dig. Når du tager et realkreditlån, er der en anden person(eller firma/institution) der ejer obligationen bagved, og får den rente du betaler. RD, BRF, Nykredit og hvad de hedder tjener så på bidraget du betaler. Afdraget er det du skal betale på dit hus, så du til sidst ejer det :-).

Såvel bidrag som renten kan du trække fra på din selvangivelse med ca. 34% af “værdien”. Har du renteudgifter og bidrag for ialt 90.000, har du et fradrag på 90.000, og kan altså derfor få ca. 30.600 tilbage i skat (90.000 x 34%). Er i to der ejer huset sammen, ligesom min kone og jeg, er det halvdelen af fradraget til hver :-). Afdraget er det dyreste på dit lån, da det ikke kan trækkes fra i skat, men skal betales af den løn du får udbetalt. Afvej derfor nøje, om du kan bruge dit afdrag på dyrere lån (kassekreditter, forbrugslån) ved at få afdragsfrihed i op til ti år.

Men kig også på hvad du betaler tilbage over den periode du typisk ejer et hus. Et lån med rente og bidrag på ialt 2% er bedre end et med ialt 4% i rente og bidrag, set over en 30-årig periode. Prøv engang at kigge på det her regnestykke på et lån på 2 millioner kr.

Lån med rente og bidrag på ialt 2%:

Med andre ord, et 2% lån “koster” 664.567 i rente/bidrag over de 30 år. Som du jo kan fradrage med ca. 34% . Over den næste årrække falder det du kan fradrage af renteudgifter over 50.000 til 25%. Går vi ud fra det, vil et lån på 2% og 2 millioner over 30 år, koste (664.567 x 75%) 498.425 eller en lille halv million kroner….

Se så her på lånet på 4%:

Her betaler du 1.444.577 — eller (1.444.577 x 75%) = 1.083.432 i ren rente/bidrag over 30 år — udover afdraget på lånet.

Mit simplificerede råd er; kig altid på den rente du betaler (og sandelig også bidraget, som skal lægges oveni). Afvej hvordan du får den til enhver tid gældende billigste rente, eventuelt ved at låse renten fast (hvis du er til sikkerhed) eller ved at stå helt frit, og simpelthen køre med laveste rente hele tiden (hvis du hader at betale for meget i rente og har luft i økonomien til at modstå rentestigninger…).

Du kan også — hvis du har styr på din økonomi, og budgetterer med en fast ydelse til realkreditlån hver måned — overveje at betale dit lån ned på 20 eller 25 år istedet for 30? Realkreditselskaberne giver som regel et “godt tilbud” når du vælger kortere løbetid. Og du betaler mindre i tilbagebetalt rente = sparer penge….

Ovenstående tilbagebetalingseksempler er en smule skræmmende i al deres enkelthed. Og jeg er slet ikke kommet ordentlig ind på afdragsfrihed, nedsparing til alderdommen i egen bolig og alt det sjove !

:-)

/Jesper.

PS. Stil endelig spørgsmål — jeg kan findes på Twitter: @jesperdahl, eller træffes på mail: jesperdj at mac.com

--

--

Jesper Dahl Jeppesen
Pension og økonomi

Writing tips on personal finance & pensions. I give you financial freedom. On Twitter I’m @jesperdahl. Cell: +45 60 12 57 06 - http://pensionsguru.dk