Det kinesiske sprog

Jeg er så småt begyndt at forstå bare lidt kinesisk — eller ja ihvertfald de cliché sætninger såsom “Hej med dig” og “Hvordan går det”. Ja, det er fandeme et svært sprog og ikke noget der er lige til.
Jeg kan dog efterhånden udtale tonerne korrekt. Det kinesiske sprog, er bygget op over tre dele; initials (konsonanter), finals (vokaler), og toner.
Dvs. konsonanter udtales selvfølgelig noget anderledes end i det danske alfabet og der er tilføjet nogle stykker såsom ‘zh’, ‘ch’ og ‘sh’. Og her er der ikke megen forskel på udtalelsen. ‘zh’ er ligesom [ds] i ‘kids’, hvoraf ‘ch’ er ligesom [ts] i ‘cats’. Dernæst er der finals, som er ligesom de danske vokaler (selvfølgelig uden æøå, doh). Her er der a, o, e, i u, ü (y) — hver enkelte har dog ekstra endelser såsom ao, ou, ua og en del flere. Som det sidste er der tonerne, det er hvordan du ligger trykket i udtalelsen af ordet. Der findes 4 toner; ā á ‘ǎ’ à. Her især fortæller hvordan man skal udtale ordet. Den første ‘ā’ skal det pågældende ord udtales fladt. ‘á’ skal udtales hvor tonen bliver højere i slutningen, dvs. du lyder spørgende. ‘ǎ’ (tegnet skulle være over a’et), skal tonen starte oppe, komme ned og slutte oppe igen. ‘à’ skal du starte oppe og komme ned hurtigt/brat, dette er ofte til udmelding hvor du slutter af med et udråbstegn — alá “NEJ!”.
Så man skal satme være klar i spyttet hele vejen igennem, da hvis bare tonelejet ændres vil du lige pludselig går fra at have en bror, til at have en bøsse. Det er fuckt. Ligesåvel når man står i kantinen, og undrer sig over man får ris med kylling istedet for nudler og oksekød…
Selvom dette lyder svært, kommer dét lige så stille når man bruger det. Dette er ikke et en-dags-projekt; altså vi har alle nærmest brugt 10 år af vores liv på at lære dansk i folkeskolen, så hvorfor skulle kinesisk være anderledes? ;-)
