Forelsket i Washington

Vi er flyttet til en storby der har rigtig meget at byde på, og jeg tror lidt vi har glemt i de 2½ måned vi har været her, at der også er en hel stat og et helt land herovre som ligeledes er nyt for os — og ganske let tilgængeligt!

Man ser bjerge i horisonten og som dansker får man let indtrykket af at man så er “omringet” i et lille område rundt om byen. Jeg havde i hvert fald selv lidt glemt at se bjergene som et aktiv der skal udforskes.

Det gik dog op for mig i går. Jeg tror endelig jeg fik lidt en følelse af at have fået nok af byen — på tide med noget mere ferieagtigt! Så i dag tog vi på langtur (dvs. et par hundrede kilometer, det er jo bare som at køre til Jylland) hen over the Cascades, som er bjergkæden øst for Seattle.

Køreturen i sig selv var fantastisk smuk, især hjemturen som gik den nordlige rute. Og herude ville vi opleve en helt anden side af vores nye hjemstat — den vilde og smukke natur, og at den er lige rundt om hjørnet hvis man bare leder efter den. Seattle’s byområde starter og slutter ganske abrupt når man begynder at køre op i bjergene.

Destinationen var Leavenworth, en by med 25% tyskere og et meget udpræget tyroler præg. Jeg tænker lidt Solvang, bare for Tyskland.

Blomster.

Hestevogne.

Bindingsværkhuse.

Biergartens.

Pølser, men ingen (pølse)tyskere. Dog en del amerikanere ;-D

Selv Starbucks ser rimeligt tysk ud i Leavenworth…

Vi tog ud og hikede i skovene omkring Icicle Ridge. Klart en begyndertur, men vi er jo også nybegyndere med unger på armen og ingen idé om hvad man skal gøre hvis man støder på en bjørn eller en klapperslange. Ingen alarm dog, vi fik kun lidt våde fødder i vandløbene og fantastisk udsigt.

Det giver mening at så mange herovre snakker om at go camping i weekender og ferier. Alle camping pladser vi så på vejen var fuldt bookede, og en mountainbiker vi mødte i skoven fortalte at de havde været det siden Januar!

Min indre bilnørd blev for alvor virkelig forelsket i dette sted da vi kørte hjem mens solen stod ned over bjergene. Til tider var vi alle helt stille og nød udsigten mens vi drønede op og ned af bjergsiderne. Andre gange var det med musik for fulde drøn…

Vi spiste aftensmad i Skykomish, en lille bitte by midt i bjergene med en togstation og en diner, hvor vi havde frie kolibrier at se på!

En fed fed dag!